Egyptere hylder general Sisi ved store farverige valgoptog. "Sisi er præsident", står der på pandebåndene, og det bliver han formentlig også. Han dukker ikke selv op til valgmøder med sine mange fans og nægter også at debattere med sin ene modstander, som er chanceløs ved næste uges valg

SAMFUND

En times tid før solnedgang ankommer Sisi-støtterne til Kairo Konferencecenter i optog med trommer og skalmejer. De skal til hyldestfest for deres præsidentkandidat i centerets Kinesiske Have, og stemningen er høj.

”Sisi er vores helt, mange, mange mennesker elsker ham,” siger Mohamed, en ældre herre.

”Om Gud vil, så udrydder han arbejdsløsheden og gør Egypten til hele Verdens moder igen,” siger Aman Shehata, en midaldrende kvinde, og fortæller, at hun for nylig blev kåret som ”idealmoderen” i en konkurrence i Kuwait og svøbt i det egyptiske flag.

”Hele Verden støtter Sisi,” siger hun.

Inde i haven brager en hyldestsang til al-Sisi ud over højttalerne med den nubiske popdiva Gawaha. I udkanten af menneskemængden har 53-årige Um Mahrous slået sig ned. Hun kommer fra Kairos Gamle bydel en lille times kørsel herfra.

”Sisi er sådan en god mand, han har et stort hjerte,” siger hun og fortæller, at hun er mor til syv børn, som hun forsørger ved at drive en kaffebar.

Den ene af hendes sønner sidder i fængsel. ”De sagde, at han røg hash. Han skulle have været løsladt sidste år, men så blev han anklaget for at skylde for elregningen i min café, og så beholdt de ham alligevel,” siger Um Mahrous, som nu sætter sin lid til, at al-Sisi vil benåde hendes søn.

”Sisi føler for de fattige, han kender vores lidelser. Jeg beder til Gud om at bevare hans helbred, uanset om han løslader min søn eller ej.”

Oppe på scenen flokkes forretningsfolk, skuespillere og andre kendisser. Men et egentligt vælgermøde er der ikke tale om, for alle tager for givet, at den 59-årige feltmarskal Abdel Fatah al-Sisi vinder over sin eneste modkandidat, den jævnaldrende venstrefløjsaktivist og tidligere politiske fange, Hamdeen Sabahi. Og stjernen selv, al-Sisi, kommer ikke.

Hans valgkampagne har ”af sikkerhedshensyn” begrænset sig til en række private møder med delegationer fra udvalgte samfundsgrupper, så som journalister, forretningsfolk, sportsfolk og kvinder. Offentlige vælgermøder har han kun deltaget i via videolink. Og gentagne opfordringer fra Hamdeen Sabahi til en direkte valgduel er blevet afvist.

Dybest set har al-Sisi heller ingen grund til at føre valgkamp. Det gør alle medierne så ganske udmærket for ham. Hver dag fylder han forsiderne på landets aviser, og altid med en positiv vinkel. Til tider grænser det til helgendyrkelse, som da tabloidavisen al-Fagr for nylig proklamerede, at ”Sisi har mødt Gud to gange!”

Noget valgprogram på skrift foreligger ikke. ”At offentliggøre det detaljerede program vil bare medføre skænderier og diskussioner, som vi ikke har tid til at forholde os til,” sagde talsmanden for al-Sisis valgkampagne for nylig til avisen al-Hayat.

Men i et fem timer langt interview, der var redigeret og godkendt på forhånd af kampagneholdet, og som blev bragt over to aftener i den bedste sendetid på landsdækkende TV, løftede al-Sisi lidt af sløret for, hvad han vil som præsident.

Han beskrev sin plan som ”en drøm, der kan realiseres med meget simple midler.” Men det vil kræve hårdt arbejde, store afsavn og tålmodighed fra alle borgere, understregede han. Til gengæld lovede han at bringe landet ud af den nuværende krise med et tigerspring, ”for med en så enorm opgave er det ikke tilstrækkeligt hverken at gå eller løbe.”

Et af hovedpunkterne i planen er at inddrage 17.000 kvadratkilometer ørkenland og give det til folk, som vil opdyrke jorden - staten sørger for infrastruktur. Han vil bygge 26 nye byer og turistcentre, 22 minebyer og otte nye lufthavne. Og til sine politiske modstanderes morskab vil han finansiere det bl.a. med frivillige bidrag fra de mange egyptere, der arbejder i udlandet.

Han lovede de fattige høj prioritet og skamroste igen og igen de væbnede styrker. Og ethvert håb om forsoning og dialog med Det Muslimske Broderskab blev skudt i sænk. Deres ledere, som har været fængslet eller på flugt, siden al-Sisi afsatte Egyptens første, demokratisk valgte præsident, Mohamed Mursi, i juli sidste år, kaldte han for ”politisk og religiøst stupide” og lovede at gøre det endeligt af med den 86-årige, islamistiske organisation.

For Det Muslimske Broderskab og Anti-Kup Alliancen, som består af partier og grupper, der modsætter sig militærets magtovertagelse, handler det om at få så mange som muligt til at boykotte valget.

”Vi deltager ikke i en farce, som vil gøre kuplederen til blod-præsident,” skriver Anti-Kup Alliancen på sin Facebook side. Og en af dens ledere, Magdy Qorqor, forudser, at folk vil boykotte i stort tal, fordi valget er meningsløst.

”Dette regime bærer sin egen undergang i sig og vil højst holde to år,” siger Magdy Qorqor.

”Økonomien vil byde sammen, landet vil gå i stå, og folket vil kræve retfærdighed for de tusindvis af dræbte. Og når først al-Sisi begynder at fejle, vil militæret undsige ham. Lige som de gjorde med Mubarak og Mursi. Og så er han en færdig mand.”

Men foreløbig har feltmarskallens aura af magt og macho klar appel til store dele af befolkningen. Og efter tre år med faldende levestandard og kaos rammer han plet med sine ord om disciplin, mådehold og hårdt arbejde.

”Hans vigtigste opgave bliver at skabe stabilitet og sikkerhed,” siger 50-årige Mahmoud al-Sharqawi, som står i udkanten af Den Kinesiske Have med et fotografi i hånden. Det forestiller ham selv sammen med al-Sisi og et par andre soldater og er taget i 1988 ved den libyske grænse.

”Sisi var vores kommandant. Han er en retfærdig mand, som elsker sit arbejde og sin religion,” siger han. ”Mit store ønske er at komme til at møde ham igen. Jeg tænker meget på ham. I går drømte jeg, at han var vores nye præsident. Vi var i moskeen sammen, og han omfavnede mig. Om Gud vil, så vil Sisi redde Egypten!”