DIT OVERBLIK

USAs ambassade i Ankara angrebet

En selvmordsbomber udløste sit sprængstof foran den amerikanske ambassade i Ankara, Tyrkiet, og dræbte derved sig selv og en af ambassadens vagter. Mindst en mere blev alvorligt såret.

Ingen har endnu påtaget sig skylden for angrebet, men myndighederne mener, at der kan være tale om en yderligtgående venstreorienteret gruppe, der før har benyttet sig af metoden.

Men det er der også andre, der har. Islamister, højreekstremister og kurdiske separatister er også kendt for den type terrorangreb. Den amerikanske ambassade er ellers tungt bevogtet og ligger i et kvarter med flere vestlige ambassader som Tysklands og Frankrigs.

Den danske ambassade ligger godt to kilometer fra den amerikanske, så det danske personale kunne hverken høre eller mærke eksplosionen.

Hvis du vil videre

Mere fra den danske ambassade i Ankara

http://politiken.dk/udland/ECE1885991/dansk-ambassadoer-efter-bombeangreb-vi-er-meget-meget-opmaerksomme/

Angrebet set gennem The Guardian

http://www.guardian.co.uk/world/2013/feb/01/bomb-us-embassy-turkey

Og gennem Financial Times

http://www.ft.com/intl/cms/s/0/bcc658b8-6c66-11e2-b774-00144feab49a.html#axzz2JfOoO8X2