Røde Kors hjælper aktivt med at afhjælpe følgerne af fattigdom for nordkoreanske børn. Nu bliver FNs sanktioner strammet yderligere. Foto: Devrig Velly EU/ECHO November 2012

DIN VERDEN
FN strammer sit greb om Nordkorea
USA og Kina har sammen forfattet en resolution, der øger sanktionerne mod Nordkorea. Det fik nordkoreanerne til straks at reagere med trusler og afbrudte aftaler over for Sydkorea.
Den danske udenrigsminister, Villy Søvndal, kaldte resolutionen historisk, fordi USA og Kina som regel har svært ved at finde fælles fodslag i FN's sikkerhedsråd. Denne gang tog det tre uger at forhandle sig frem til en resolutionstekst med sanktioner, der kommer til "at bide hårdt", som den amerikanske FN-ambassadør udtrykte det.
Hidtil har FN's sanktioner ikke fået Nordkorea til at bakke ud af deres atomvåbenprogram. Så sent som den 12. februar afprøvede nordkoreanerne endnu en atombombe og denne gang med en teknologi, som snart er moden til at kunne sættes på længere rækkende missiler.
Nordkorea har efter beslutningen om nye sanktioner afbrudt ikke-angrebsaftalen med Sydkorea og nok en gang truet med at sende atombomber mod USA. Teknisk set er Syd- og Nordkorea stadig i krig.
Hvis du vil videre
Her en sikkerhedspolitisk vurdering af, hvor farlig Nordkorea er for os i realiteten. Er det sandsynligt, at de gør brug af atombomben?
http://www.ditperspektiv.dk/artikel-3211111111111111
Nordkoreas reaktion på de nye sanktioner
http://www.b.dk/globalt/nordkorea-annullerer-sine-fredsaftaler-med-sydkorea
Villy Søvndal kalder FN's resolution for historisk
http://politiken.dk/udland/ECE1916379/soevndal-sanktioner-mod-nordkorea-er-
historiske/