Putin lægger blomster i Volgograd nytårsdag. Foto: www.kremlin.ru

SAMFUND

Terrorbomber er ingen akut trussel mod Putins OL

Snarere end at skade præsident Putin kan selvmordsbomberne i Volgograd hjælpe ham med at gøre vinter-OL i Sotji til en russisk PR-triumf, fordi diverse menneskerettighedskrænkelser let skubbes i baggrunden. 

Af Thomas Heine

Det var typisk Vladimir Putin. Iført sort, Darth Vader-agtig skidragt svingede den russiske præsident sig fredag ned ad en af slalompisterne nær Sotji for at understrege, at alt er under kontrol fem uger før vinter-OL. Og at der skal mere end et par terrorbomber i Volgograd til at bringe ham ud af fatning.

Ikke at det på nogen måde kan udelukkes, at der kommer flere terrorangreb op til OL. Men i og omkring den russiske by ved Sortehavet er sikkerhedsforanstaltningerne så rigorøse, at terroristerne næppe vil få held til at forstyrre, endsige forpurre, Putins store prestigeprojekt.

Sotji er en del af det russiske Nordkaukasus, men selv om der i kilometer regnet ikke er så langt til de meget urolige områder i frem for alt Ingusjetien og Dagestan, hvor russiske sikkerhedsstyrker fører en daglig, blodig kamp mod militante islamister og andre separatister, er Sotji noget helt andet: Et tidligere sovjetisk badeparadis, som op til OL er blevet shinet op for at fungere som et udstillingsvindue for et moderne og fashionabelt Rusland. 

Sotji og OL-arenaerne ligger indeklemt mellem høje bjerge på den ene side og Sortehavet på den anden, så de eneste måder at komme ind i området er med fly eller ad en tungt bevogtet kystvej. Sikkerheden vil blive varetaget af 100.000 mand under sikkerhedstjenesten FSB, 40.000 regulære politifolk og 40.000 hærtropper. Al telefon- og internettrafik vil blive overvåget, og allerede fra næste uge kræves særlige pas for overhovedet at bevæge sig ind i området. Grænsen til Abkhasien, den russisk-støttede udbryderrepublik fra Georgien, vil være lukket, og russiske patruljebåde og militærdykkere vil kontrollere kyststrækningen.

På den baggrund er det ikke så overraskende, at terroristerne – der formodes at være militante islamister fra det nordlige Kaukasus – har valgt enklere mål. Men samtidig kan det ses som et tegn på deres begrænsede kapacitet, at de lod sig nøje med to så relativt bløde mål i Volgograd, 700 km nord for Sotji: Først jernbanestationen, eller rettere en metaldetektor uden for stationen, og dagen efter en trolleybus.

Emir Umarovs terrorkampagne

Hvor grusomme scenerne i Volgograd end var, med i alt 34 dræbte og snesevis af sårede, var der ikke tale om nær så spektakulære aktioner, som hvad det såkaldte Kaukasus-Emirat under islamisten Doku Umarov tidligere har taget skylden for: En bombe mod højhastighedstoget mellem Moskva og Skt. Petersborg i november 2009, hvor 27 mennesker blev dræbt. To selvmordsbomber i Moskvas metro i marts 2010, hvor 40 mennesker blev dræbt. Og en selvmordsbombe i Domodedovo-lufthavnen uden for Moskva i januar 2011, hvor 37 mennesker blev dræbt.

Ingen har endnu taget skylden for de to selvmordsbomber i Volgograd lige før nytår, men den almindelige antagelse er, at der også her var tale om militante islamister fra det løse og decentrale terrornetværk, der har Doku Umarov som medial frontfigur. Umarov havde i forbindelse med massedemonstrationerne i Moskva i slutningen af 2011 og begyndelsen af 2012 erklæret et moratorium for angreb på civile, men ophævede dette sidste sommer og opfordrede til at bruge ”maksimal vold” for at forpurre de ”sataniske” vinterlege.

»De planlægger at holde OL oven på knoglerne af vore forfædre, oven på knoglerne af mange, mange døde muslimer begravet i vort land ved Sortehavet,« hed det i en videoappel fra Doku Umarov med henvisning til bl.a. en russisk massakre på Kaukasus-folkeslaget tjerkesserne for 150 år siden.

Hvilken rolle Volgograd måtte spille i den rolle, er uklart. Ganske vist er den sydlige millionby et symbol for Ruslands storhed, tidligere kendt som Stalingrad og slaget i 1943, der markerede vendingen på Anden Verdenskrig. Men der er ingen oplagt kobling til Sotji eller vinter-OL, og dødsofrene for selvmordsbomberne var tilfældige civile.

Ifølge de russiske myndigheder var den formodede gerningsmand ved jernbanestationen en etnisk russer ved navn Pavel Petjonkin, der havde konverteret til islam og i 2011 sluttet sig til en gruppe militante islamister i Dagestan. Over 700 mennesker er efterfølgende blevet arresteret i Volgograd, men tilsyneladende ingen, der har kunnet knyttes til terrorangrebene.

Boykot = terrorstøtte

Dobbeltangrebet i Volgograd har naturligt nok vakt vrede i Rusland og bekymring for, at flere angreb er forestående, men som den britiske ruslandsekspert Mark Galeotti påpeger, har reaktionerne hidtil været ret afdæmpede. Russerne har – som mange andre rundt om i verden – for længst vænnet sig til, at terrorbomber er en (behersket) risiko i dagens samfund, lidt som bilulykker og tilfældige gadeoverfald.

»Eftersom terrorisme – ligesom krig – er en politisk kampagne for at tvinge den anden side til at give efter, er det – medmindre terroristerne formår at vise noget kvalitativt eller kvantitativt anderledes (og ja, et større angreb på Sotji kunne være et eksempel) – svært at se, at lidelsen, de frembringer, får nogen større effekt,« skriver Galeotti på sin blog.

Mens kun nogle få af de mest konspirationsteoretiske og systemkritiske russiske bloggere har beskyldt det russiske magtapparat for at stå bag terrorbomberne i Volgograd, har flere kommentatorer påpeget, at terroren snarere end at skade Putin kan hjælpe ham med at gøre vinter-OL i Sotji til en PR-triumf. Kampen mod terror fremstår for mange – også i Vesten – som vigtigere end kampen for menneskerettigheder, og dermed skubbes f.eks. diskriminering af homoseksuelle og overgreb på politiske aktivister let i baggrunden.

»Dem, der afholder sig fra at komme til vore Lege, kalder man kujoner, som giver efter for terrortruslen, og repræsentanter for den hjemlige opposition, der opfordrer til en eller anden form for boykot af OL i Sotji, kalder man terroristernes håndlangere,« skrev kommentatoren Aleksandr Ryklin i netavisen Jesjednevnyj Sjurnal.

Hvis du vil videre

Ruslandseksperten Mark Galeottis analyse af selvmordsbomberne i Volgograd:

http://inmoscowsshadows.wordpress.com/2013/12/29/volgograds-second-bombing-demonstrates-terrorists-strengths-and-weaknesses/

Deutsche Welle interviewer Jekaterina Sokirjanskaja fra International Crisis Group om islamisten Doku Umarov og hans Kaukasus-Emirat:

http://www.dw.de/sokiryanskaya-russias-terror-threat-is-real/a-17333638

Foreign Policy gennemgår sikkerhedsforanstaltningerne under vinter-OL i Sotji:

http://blog.foreignpolicy.com/posts/2013/12/30/sochi_watch_russia_massive_olympic_security