DIN VERDEN

Britiske marinesoldater ombord på et somalisk fiskerfartøj, hvis ombordværende mistænkes for pirateri. Foto CC by Flickr - Defence Images

“Nu råber hele det internationale samfund op om pirateri. Men tidligere var det os der prøvede at råbe verden op om vores problemer. Dengang lyttede ingen.” Sådan siger en piratleder som nyhedssiden Information Clearing House talte med i 2009. Og verden råber stadig op om pirateri i Somalia.

Somalia er i dag kendt som den mest fejlslagne stat i verden. Et paradis for pirater og militante islamister. Men bag den voldelige facade som pirater gemmer sig historier om mænd med koner og børn, der ikke så anden udvej end at sælge deres fiskerbåde og investere i et par Kalashnikovs i stedet.

Kaos og lovløshed styrer

Ifølge International Maritime Bureau (IMB) har antallet af piratangreb i det Indiske Ocean været alarmerende højt det sidste årti, men nu ser udviklingen ud til at vende. Øget sikkerhed på skibene og en international indsats mod piraterne har mindsket risikoen for vellykkede piratangreb, og i dag sidder mere end 1.000 pirater dømt og fængslet i somaliske fængsler. Men ingen er født pirater, heller ikke piraterne i Somalia.

En voldsom borgerkrig gjorde en ende på Somalias sidste funktionsdygtige regering i 1991, og siden har lovløshed, konflikt og kaos regeret landet. Mangel på en effektiv regering og offentlige instanser har efterladt somalierne til at tage vare på sig selv bl.a. som pirater i Somalias eneste blomstrende industri.

Pirateriet har udviklet sig fra et desperat forsøg på overlevelse til en industri med millioner af dollars i omsætning. Når piraterne begynder at tjene penge på de løsesummer, de får ind, begynder de at rekruttere fattige, unge desperate mænd til at gøre det grove arbejde. Der er på den måde lynhurtigt vokset et hierarki frem og en organisation, der i dag har magt til at bestikke højtstående embedsmænd, militær og religiøse ledere i Somalia for på den måde at holde deres forretning kørende uden indblandinger.

Udenlandske fiskerskibe tager det lovlige brød

Det er anslået at piraterne i Somalia tjener over 150 millioner dollar om året på løsesummer. Det er dog et ringe overskud mod de anslåede 300 millioner dollar, der reelt set forsvinder fra landet i form af illegal fiskeri i farvandet ud for Somalias kyst. Somalias lovløshed siden 1991 har gjort området ud for landets kyst attraktivt for illegalt fiskeri, hvor skibe fra Frankrig, Spanien, Indonesien og Sydkorea tømmer havet for store mængder tun, makrel, haj og hummere. I mangel på licens til at fiske i Somalias vande er de illegale fisketrawlere begyndt at sejle under flag fra søfarts-venlige lande som Belize og Bahrain. Der er yderligere rapporter om tilfælde, hvor besætningen på de illegale fisketrawlere har beskudt lokale fiskere med vandkanoner og pistoler for at fiske uhindret.

Pirateriet i Somalia er også et udtryk for en utilfredshed med de illegale fisketrawleres tilstedeværelse der har ødelagt deres levebrød. Som en pirat udtaler til en somalisk journalist på dennes hjemmeside: ”Jeg risikerer hellere mit liv ved at fange dem, som har ødelagt mit levebrød end at sidde her. Jeg er klar til at blive fanget eller dø. Der er intet andet for mig her.”

Ingen undskyldning for pirateri og kriminalitet

Og der eksisterer stor sympati for somaliernes desperate politiske og humanitære situation. Hungersnød i 2010-2012 kostede over 260.000 mennesker livet og millioner blev drevet på flugt i søgen efter føde. Men det er ikke en undskyldning for pirateri, mener Abdillahi Mohamed Duale, udenrigsminister i Somaliland, en halvautonom region, der erklærede sig selv for uafhængigt af Somalia i 1991. Han siger til Information Clearing House: ”Vi ved at de (piraterne, red.) har lidt. Men problemet med overfiskeri har altid eksisteret. I Caribien, Latinamerika og det Indiske Ocean. Det betyder ikke, at du skal tage loven i egen hånd”.

En del af grunden til at pirateriet udviklede sig så voldsomt i Somalia er at de illegale fisketrawlere, der først blev kapret håbede på, at en hurtig forhandling og udbetaling af løsesum ville holde opmærksomheden væk, og de dermed ikke ville blive opdaget i at bryde maritim lov. Dette har muliggjort, at piraterne var i stand til at opbygge et taktisk netværk og dermed gjort dem modige nok til at kræve større løsesummer og af andre end illegale fiskere.

Det internationale samfunds reaktioner og mangel på reaktioner

Det internationale samfund bruger i dag et minimum på syv milliarder dollar på at bekæmpe pirateri. Indsatsen mod piraterne er blevet mere koordineret, og internationale konferencer bliver afholdt for at diskutere strategier i bekæmpelse af piraterne.

I 2012 blev der afholdt en konference i England, hvor den engelske premiereminister David Cameron gentog vigtigheden af at slå ned på pirateri og tackle årsagerne bag. Bemærkelsesværdigt var den religiøse gruppe al-Shabaab ikke inviteret. Al-shabaab styrer hele den sydlige del af landet, og bliver af Vesten anset for at være en terrorgruppe. Men netop al-Shabaab kan spille en central rolle i løsningen på pirat-problemet, fordi. Al-shabaab har allieret sig med klan-lederne rundt om i det sydlige Somalia som udgør magten i lokalsamfundene. Disse klanledere styrer meget af pirateriet, og derfor kan al-Shabaab være relevant for Vesten at forhandle med.

En egentlig alliance med al-Shabaab for at bekæmpe pirateriet synes dog umulig. Den islamistiske gruppe, som arbejder for at indføre Sharia i Somalia, allierede sig med Al Qaeda i 2012 og som andre islamister styrer de deres område med hård hånd. Paradoksalt nok har denne politik skabt en længe ønsket sikkerhed for befolkningen i det kaotiske land. Og også en længeventet opmærksomhed fra verdenssamfundet, Som en klanleder siger til den somaliske journalist Jamal Osman:

”Vi havde borgerkrig i 17 år. Men ingen vestlige lande gjorde noget. Nu, da vi har indført Sharia lov så vil Vesten pludselig til at re-kolonisere landet.”

Hvis du vil videre

Læse mere om den somaliske journalist Jamal Osman

http://www.channel4.com/news/jamal-osman-named-one-world-media