DIN VERDEN

Politisk uro i Italien kan smitte af på hele EU

Mario Monti, lederen af den italienske teknokratregering har meddelt, at han træder tilbage før end planlagt. Dermed er Italien kastet ud i ny politisk uro, som i sidste ende kan få betydning for hele Europa. Mange både i og uden for Italien håber derfor, at Mario Monti tager teknokrathatten af og stiller op til valg.

Af Paula Larrain

Normalt kommer politiske ledere under pres for at tage deres afsked, men i Italien gik det lige modsat i den forgangne uge. Mario Monti, leder af Italiens såkaldte teknokrat-regering meddelte overraskende, at han agter at træde tilbage før end planlagt. Han udløser dermed et parlamentsvalg formentlig allerede til februar.

Det har fået flere indflydelsesrige italienere op af stolene for at holde fast i den sindige Mario Monti, tidligere EU-kommissær og leder af den italienske kriseregering, som blev dannet sidste år for at genoprette den økonomiske tillid til landet.

Det er lykkedes for Monti at skabe forholdsvis ro omkring den italienske økonomi med en stram finanspolitik, arbejds- og pensionsreformer samt ved at hæve ejendomsskatterne. Markedet har i hvert fald vist tillid til ham, og derfor er der mange, der gerne ser, at han selv stiller op til det kommende parlamentsvalg for at forsvare sine reformer. Blandt andre en af Italiens rigeste mænd, Francesco Gaetano Caltagirone, som blandt meget andet ejer den mest læste avis i Rom, Il Messaggero.

Som han siger til Financial Times i et sjældent interview om den politiske uro i sit land: "Jeg har det som om, jeg bevæger mig i en tåge. For første gang i mine 45 år som forretningsmand lægger jeg planer og navigerer uden instrumenter. Jeg har ikke sigtbarhed, for jeg kan ikke se, hvad der skal ske."

Og det er som bekendt ikke en god måde at navigere på - heller ikke for et erhvervsliv.

Silvio Berlusconi satser på comeback

Gaetano Caltagirones udtalelser faldt et par dage efter, at hans konkurrent på både industri- og mediemarkedet, Silvio Berlusconi, meddelte sin comeback i italiensk politik. Det var i virkeligheden ham, der udløste Montis øjeblikkelige tilbagetrækning, fordi Berlusconis parti stemte imod Monti ved to afgørende afstemninger i parlamentet.

Sidste år blev et bredt flertal i parlamentet enigt om, at bede den noget mere tørre Mario Monti om at danne en regering, der kunne få rettet op på Italiens økonomi. Nu et år efter mener Berlusconi, at han selv er klar til at overtage og han indledte straks sin kampagne ved at kalde Mario Monti for Tysklands dikkende lammehale.

Han ville med andre ord sende et signal til de i stigende grad Monti-skeptiske og euroskeptiske italienere om, at han da i hvert fald ikke ville lade sig trække rundt af Angela Merkel som et uartigt sydeuropæisk land.

I stedet for at tage slagsmålet i parlamentet, valgte Monti at trække sig prompte til alles - også Berlusconis - overraskelse. Monti er heller ikke politiker og har hele tiden sagt, at han ikke ville stille op til valg.

Men så let får han ikke lov at slippe. Allerede nu er han blevet inviteret til møder med ledere fra Italiens midterpartier, som vil forsøge at få ham til at stille op som den fornuftige stemme i Italien. Som tingene står lige nu, nyder han større opbakning end Berlusconi, men vil muligvis blive slået af Pier Luigi Bersani, tidligere kommunist og i dag leder af centrumvenstrepartiet Demokraterne. Både Bersani og Berlusconi vil gå efter de moderate italienere og har derfor ingen interesse i at få Monti med i en valgkamp. Bersani byder ham dog officielt velkommen, men gør samtidig opmærksom på, at en præsidentpost måske var mere passende for Monti. På den måde ville han få en passende hæder, men minimal politisk indflydelse i dagligdagen.

Tyskland svarer igen på Berlusconi

Imens spekulerer italienerne løs om, hvad Monti har tænkt sig at gøre. Selvom markedet har været med Monti og reagerede nervøst efter hans udmelding, så er opbakningen hos den menige italiener smuldret. Hestekuren er hård, væksten står stille, ejendomsskatterne kan mærkes og mistroen til tyskerne er vokset.

Det er næppe tilfældigt, at Berlusconi brugte Tyskland som skræmmebillede, da han i weekenden trak sit tæppe væk under Mario Monti. Ifølge en nyligt foretaget måling blandt EU-lande, siger hele 83 procent af italienerne, at Tyskland har for stor indflydelse i EU. 74 procent mener, at tyskerne udviser for lidt solidaritet i forhold til resten af eurozonen.

Tyskerne var da også hurtige om at svare igen på Berlusconis beskyldninger mod Montis "tysk-centrerede" politik.

"Vi vil ikke acceptere, at Tyskland bliver gjort til skydeskive i en populistisk valgkampagne. Hverken Tyskland eller Europa er skyld i de nuværende problemer i Italien," smældede en irriteret tysk udenrigsminister som svar til Berlusconi. Og formentlig også som besked til alle italienere.

På den baggrund kan man godt forestille sig, hvad temaet bliver i en valgkamp. Opbakningen til Monti-regeringen er der stadig, men den er skrumpet i takt med, at italienerne har mærket, hvad det vil sige at køre en stram finanspolitik. Der er ikke blevet strammet nær så meget som i Spanien, men 65 procent siger allerede nu, at tommeskruerne sidder for stramt.

Og selvom industrimogulen Francesco Geatano Caltagirone mener, at Monti er den rette til at lede landet også i de kommende år, så deler han Berlusconis opfattelse af, at det er gået for vidt med tyskerne og EU. Han mener, at det er på tide at slå om fra krisestyring til en ekspansiv strategi.

For at imødekomme den manglende efterspørgsel på også hans egne industrier foreslår Gaetano Caltagirone offentlige investeringer i infrastrukturen herunder en udbygning af Roms metro. Ikke just noget, der ville falde i god jord netop nu i resten af eurozonen. Formentlig heller ikke hos Monti. Eller for den sags skyld hos Angela Merkel.

Hvis italienerne vælger at ignorere advarslerne udefra eller ligefrem lader sig provokere til at trodse resten af eurozonen ved at bakke op om Berlusconis udfald mod Tyskland og hans nye løfter om bedre tider, bliver det kommende valg ikke bare afgørende for italienernes økonomi, men for hele eurozonens fremtid.

Hvis du vil videre

Her en baggrund fra Financial Times om alle dem, der håber på, at Monti træder helhjertet ind på den politiske scene

http://www.ft.com/intl/cms/s/0/642c7326-42f5-11e2-aa8f-00144feabdc0.html#axzz2Eji3UJWf

En af Italiens rigeste mænd beder også Monti om at blive, men han lader også til at have et par vigtige krav i baghånden. Læs interviewet her:

http://www.ft.com/intl/cms/s/0/da11e5d4-43a0-11e2-a68c-00144feabdc0.html#axzz2EpfovJNE

Ikke alle er lige begejstrede for Mario Monti. Han har i hvert fald ikke skabt mirakler, lyder det fra kritikerne. Nogle mener endda, at han alligevel hele tiden har været styret af Berlusconi. Mere om det i Information.

http://www.information.dk/319718