POLITIK

BAMAKO

Befolkningen i Mali er fulde af forventninger til det nyligt overståede præsidentvalg. De stemmer for en ny fremtid og en præsident, som kan få landet på ret kurs efter halvandet års kaos og krig. Hele 27 kandidater car opstillet i første runde af præsidentvalget. Det skulle egentlig have været gennemført i april 2012. Men dengang kom et militærkup, islamistiske ekstremisters besættelse af Nordmali og en international militæraktion i vejen.

Aldrig har der været så stor interesse for et valg i Mali. Landet er verdens femte mindst udviklede ifølge FN’s udviklingsorganisation UNDP. Normalt ligger valgdeltagelsen i Mali under 40 procent, og en stor del af befolkningen har svært ved at se, hvilken betydning politiske prioriteringer har for deres daglige udfordringer som bønder, nomader og handelskvinder på landets markeder. Mali blev formelt demokratisk i 1991, men befolkningen regnede med, at udlandet bestemte hvem, der skulle regere landet. Tidligere var køb af stemmer almindeligt, og det var let at stemme flere gange. Det forklarer Faring Bah. Han er jurist med speciale i menneskeret og demokrati og har været på et studieophold på Institut for Menneskerettigheder i Danmark. I 2012 var han valgobservatør ved præsidentvalget i Ghana for den vestafrikanske samarbejdsorganisation Cedeao.

”Valget har skabt en interesse for politik i Mali, og folk har tiltro til, at valget denne gang er retfærdigt. Det nye biometriske ID-kort sikrer mod stemmesnyd. Folk har forstået, at valget er anonymt, og at man ikke risikerer ballade ved at stemme anderledes end familiens overhoved eller den lokale leder. Folk ser valget som en mulighed for at ytre sig og give udtryk for deres egen vilje. Det er helt nyt at se en familie, hvor medlemmerne stemmer på forskellige kandidater,” forklarer han.

Koumba Traore, 39, har fem børn og flyttede til hovedstaden fra en landsby, da hun blev gift for 18 år siden. Som mange andre kvinder fra landet er hun analfabet og taler ikke landets officielle sprog fransk.

Det seneste års begivenheder har overbevist hende om, at hendes stemme gør en forskel. Modsat sin mand Issa Traore tvivler hun ikke. Hun stemmer på IBK – Ibrahim Boubacar Keita. IBK har været aktiv politiker som blandt andet premiereminister, siden demokratiet blev indført. Koumba mener, at han kan samle landet og er den mest troværdige af kandidaterne. Hendes mand vakler mellem IBK og Cheick Modibo Diarra. Det er en fysiker, der har arbejdet for NASA og som fungerede som premiereminister i overgangsregeringen efter militærkuppet, indtil juntaen fjernede ham fra posten.

Svært for analfabeter at finde valgsted

Som analfabet har Koumba brug for hjælp til at finde sit navn blandt tusinder på valglisterne. Traore er et almindeligt navn i Mali. Da hun endelig finder en liste med Traore, kikker hun forgæves på billederne. Navnene er spredt på forskellige lister, så hun må finde alle lister med Traore. Folk gennemgår tålmodigt listerne. Stemningen er god, selv om det tager tid at finde ud af, hvor folk skal stemme, og nogle opgiver. Da Koumba endelig finder sit navn og sit foto, viser det sig, at hun skal stemme på en anden skole end sin mand.

Overalt i Mali har folk vanskeligt ved at finde deres valgsted. De mange analfabeter må spørge sig frem.

I landsbyen Hore Haïre går det lettere. Der er ét valgsted i nabolandsbyen Amba, og de knap 200 indbyggere fra nabolandsbyerne skal kun gå tre kilometer. Det er en forbedring fra tidligere valg, som er foregået på en skole tre timers gang væk.

Der har været frygt for, at landets bønder ikke kunne stemme, fordi valget lå midt i landets korte intense regntid, hvor bønderne er bundet til markarbejdet. Men med 22.000 valgsteder ser det ud til, at landbefolkningen har haft lettere adgang til at stemme ved dette valg.

Koumba finder endelig køen til det rette valglokale på den anden skole.

En person er ansvarlig for valghandlingen i valglokalet, to tjekker ID-kort, og en udleverer stemmesedlen til Koumba. Alle 27 kandidater er præsenteret med foto, navn og et lille symbol for deres parti eller alliance. Koumba dypper højre pegefinger i blæk og går ned bagerst i lokalet, hvor hun stemmer bag en afskærmning, der ligner en prædikestol i pap. Hun sætter sit fingeraftryk ud for kandidaten, folder stemmesedlen og putter den i den gennemsigtige forseglede stemmeboks. I venstre side af lokalet holder otte repræsentanter fra politiske partier øje med, at alt foregår retfærdigt. I venstre side sidder skiftende valgobservatører fra nationale organisationer og internationale observatørkorps. I alt 5.000 observatører overvåger valget. Da Koumba forlader valglokalet dypper hun en finger på venstre hånd i blæk, så alle kan se, at hun har stemt.

Valgkaos for malinesere i udlandet

I udlandet har de mange malinesere svært ved at komme til at stemme. Det gælder en del af de 175.000 flygtninge fra det nordlige Mali, som opholder sig i lejre i Burkina Faso og Mauretanien, og det gælder i Frankrig, som huser et stort antal borgere fra Mali. Da valget er blevet arrangeret med kort varsel, er kun 85 procent af valgkortene blevet uddelt.

Især Frankrig har presset på for at genetablere landets demokratiske institutioner. Demokrati er forudsætning for, at udenlandske donorer genoptager bistand til landet. Men en legitim præsident med folkelig opbakning er ligeså vigtig for at gennemføre ændringer i samfundet og stoppe korruption. Samtidig kæmper oprørsgrupper af separatistiske tuareger stadig i det nordlige Mali. Kun en præsident med magt over hæren kan stå i spidsen for forhandlinger med oprørsgrupperne.

Lederen af EU’s valgobservatørkorps den tidligere belgiske udenrigsminister, Louis Michel, anerkender, at valget ikke er 100 procent perfekt, men samtidig betegner han det som en succes for den demokratiske proces i Mali og siger, at der ikke kan stilles spørgsmål ved valgets legitimitet. Trods vanskelighederne har 53,5 procent af vælgerne stemt. I hovedstaden er det 60 procent, mens det tidligere islamistisk besatte Timbuktu opnår en stemmeprocent på 70 procent.

I den nordøstlige by Gao truer de tidligere islamistiske magthavere Mujao med at angribe valgstederne. Truslen er sendt via Mauretanien, men byens indbyggere ignorerer den.

Som observatør besøger Louis Michel hovedbyen i den nordlige region Kidal. Indtil for få uger siden var området kontrolleret af to grupper af tuareg-separatister. Det så umuligt ud at etablere valgsteder i ørkenområdet, og fem arrangører blev kidnappet kun en uge inden valget. Men alligevel lykkes det at afholde valg i Kidal, dog med lavere deltagelse end i resten af Mali.

Sikkerhedssituationen i Nordmali stadig skrøbelig

Kidal er igen styret af Malis myndigheder, og tuareg-oprørerne MNLA er klar til at forhandle med Malis nye ledelse om områdets fremtid. Mange internt fordrevne frygter, at forhandlinger med MNLA vil give amnesti til ansvarlige for plyndringer og overgreb på den afrikanske del af befolkningen i det nordlige Mali. Det sydlige Mali huser stadig 353.455 internt fordrevne fra nord, og deres situation har sat præg på valgkampen.

”De vigtigste opgaver for en ny præsident er at forbedre sikkerhedssituationen og uddanne vores hær bedre,” fastslår Sorofing Traore.

Det er ikke en politisk prioritering, man forventer fra en 18-årig kvindelig litteraturstuderende. Men Sorofing er internt fordrevet fra Gao i nordøst Mali. Sammen med ni familiemedlemmer lever hun i en lejet lejlighed i Bamako-forstaden Djelibougou. Ved flugten måtte familien efterlade alle ejendele, og især hendes mor længes efter at vende tilbage til Gao. Men de frygter stadig angreb fra de militante islamister Mujao trods fransk militær og FN-styrker i byen.

”Takket være gud og præsident Hollandes hjælp er vi kommet så langt, at Mali kan holde valg i dag. Hvis Frankrig ikke havde grebet ind, havde det været umuligt," konstaterer den 36-årige Oumou Traore, som er mor til Sorofing og stemmer på kandidaten Soumaila Cissé, en tidligere minister og leder af den vestafrikanske monetære union.

”Jeg håber, at præsidentvalget kan ændre denne situation for Mali og skabe fremgang. Kun Gud ved, hvad der sker. I valgkampen lover kandidaterne os en hel masse, de vil gøre for befolkningen. Det vil vise sig bagefter, om de holder ord,” siger Oumou.

Endnu intet alternativ til den gamle garde af politikere

Umiddelbart efter militærkuppet i marts 2012 beskyldte hæren og den brede befolkning politikerne for korruption og for ikke at gøre noget for landets befolkning. Dengang var der foragt for den gamle garde af politikere. Derfor kan det ligne et paradoks, at befolkningen et år senere i stort tal stemmer på de samme politikere, som de dengang skældte ud. Fem yngre kandidater stiller op til præsidentvalget i opposition til de kendte politikere. Men de er ikke politisk modne, vurderer Faring Bah.

”De repræsenterer nye tanker og en ny fremtid. Men hvis de havde samlet sig om en kandidat og drevet en fælles kampagne, havde de måske haft en mulighed for at overbevise vælgerne. Der var ingen sammenhæng i deres programmer, og de manglede konkrete bud på, hvordan de vil skabe ændringer i Mali,” supplerer han.

Han mener, at landet mest har brug for stabilitet og sammenhold i den nuværende situation, derfor har han stemt på IBK.

”Valget ændrer meget for Mali, for det har givet folk i Mali et håb om, at de er på vej ud af krisen. Hele dette håb hviler på den nye præsident. Udfordringen for præsidenten er at være præsident for hele Mali. Som præsident repræsenterer man ikke kun et parti, eller en region og en bestemt gruppe mennesker,” siger Faring.

Præsident med autoritet nødvendig

Gregory Mann er professor på Columbia University i USA og historiker med speciale i fransk Vestafrika med fokus på Mali. Han vurderer, at IBK er den mest erfarne præsidentkandidat og den kandidat, der har størst forudsætning for at skabe ændringer i Mali.

”IBK har en stærk karakter og en insisterende personlighed. Man siger om ham, at han har én tunge og én stemme. Det betyder, at han vælger sine ord med omhu, og at han gør det, han siger. Måske bryder man sig ikke om det, han gør, men man kan stole på ham. IBK var premiereminister i Mali, da demokratiet blev indført i 1990’erne, og landet gennemgik flere kriser. Der var voldelige studenterdemonstrationer og problemer i Timbuktu, som han fik under kontrol. For at bringe Mali ud af den nuværende krise, er det nødvendigt med en præsident med hans autoritet,” fastslår Gregory Mann.

Af Malis mange udfordringer vil det internationale samfund, Frankrig, den vestafrikanske samarbejdsorganisation Ecowas og FN sandsynligvis pege på, at det er vigtigst at løse konflikten i Nordmali. Men det er ikke det mest presserende problem ifølge Gregory Mann.

”Spørger man folk i Mali, er det den økonomiske krise. For folk i Bamako er Nordmali ekstremt langt væk, og der er så mange problemer at tage fat i. Mali er ramt af en økonomisk nedsmeltning, og uddannelsessystemet fungerer ikke. Der er ikke så meget prestige for præsidenten ved at tage fat i de problemer, men det er de vigtigste problemer at løse for Mali,” vurderer Gregory Mann.

Han peger på, at det ikke kun er op til den nye præsident at løse problemerne i nord. Men han vurderer, at IBK har bedre forudsætning for at løse konflikterne end nogen af de andre kandidater.

”Spørgsmålet er, hvad det sydlige Mali overhovedet kan gøre for at løse problemerne. De kan ikke gøre meget andet end det, de allerede har gjort. Det handler om at indfri de løfter, de har givet tidligere. Men der skal være kapacitet til at udføre forbedringerne i nord. Forventningerne i nord er ofte urealistiske. Det er et ekstremt fattigt område af verden uden mange ressourcer, og det er ikke rimeligt, at indbyggerne forventer, at de skal leve i glamourøse omgivelser,” mener Gregory Mann.

Det helt store problem for Malis regering er at finde forhandlingspartnere blandt tuareg-oprørerne, der er legitime repræsentanter for området, og som har mandat til forhandlinger og opbakning lokalt.

”Samtidig er det et problem for samfundet, at man kan gøre oprør, og så få det, man peger på,” siger Gregory Mann.

Den tidligere militærjunta har lovet at respektere valget og koncentrere sig om at styrke landets sikkerhed. Dets leder Sanogo har tidligere givet en form for undskyldning for militærkuppet. Under valgkampen har han afholdt sig fra at pege på bestemte kandidater.

”Det er min formodning, at ligegyldigt hvem, der var blevet valgt, så ville ånden i flasken i form af kuplederen Sanogo være tilbage i flasken. Det skyldes ikke bare den demokratiske proces, men i lige så høj grad tilstedeværelsen af udenlandske tropper i Mali. Den meget synlige måde, hæren har blandet sig i Malis politiske liv, er slut,” vurderer Gregory Mann.