DIN VERDEN

Protestaktion i Barcelona for to år siden. Den før så aktive bevægelse "Indignados" er løbet lidt tør for energi. Foto: CC by Flickr Albert Olivé/EFE

Hvis man har rejst i Spanien gennem de seneste 20-25 år, så ved man, hvor meget EU har betydet for landet. I løbet af et par årtier er der kommet store brede motorveje, moderne højhastighedstog har erstattet bumletog, og ude i landsbyerne, i de fattigere provinser som Andalusien, er der blevet bygget til og omkring de klassiske hvidkalkede huse.

Spanien har på relativ kort tid bevæget sig fra underudvikling i skyggen af Francos diktatur til et land, der på flere områder er førende og beundret på kultur. Fra tapas over Almodóvar til FC Barcelona.

I dag bor flere spaniere i papkasser og hvert ottende minut må en familie forlade sit hjem efter tvangsauktion. Det glade billede af et land med "everything under the sun," som Placido Domingo lovede for nogle år siden, er krakeleret.

Med en arbejdsløshed, der nu er over 27 procent, er de fleste familier i landet efterhånden ramt. Nødhjælpesorganisationer forbereder sig på at sende fattigdomshjælp og der er foreløbigt ingen udsigt til bedring.

I denne uge har regeringen da også måttet erkende, at det ligger tungt med at få skabt nye arbejdspladser. I hvert fald i to år endnu må spanierne se  langt efter nye job.

Ministerpræsident Mariano Rajoy har i den senere tid gentaget og gentaget, at landet har ramt betongulvet, men det er stadig usikkert, hvor længe landet skal befinde sig dernede.

Det har fået flere til at tvivle på de meget strenge krav fra EU, som spanierne i modsætning til grækerne har taget til sig - med stort ubehag, men dog med bredere accept. Spanien har haft sine store protester ledet an af "los indignados" - de indignerede - men den bevægelse lader til at være løbet tør for energi.

Spanien har prøvet stram livrem før

Spanierne har før gået tapre gennem hårde tider - sidst da landets økonomi skulle forberede sig på et medlemskab af euroen og før da op til 1986, da Spanien blev optaget i EF. Begge gange er livremmen blevet strammet ind i en optimistisk ånd, fordi man vidste, at der var bedre tider på vej. Lige nu er det blot svært at se, om der overhovedet er lys for enden af tunnelen og det får i stigende grad spanierne til at spørge sig selv, om EU overhovedet er løsningen for dem.

Det er dog anset for sikkert, at EU ikke vil lade et så stort land som Spanien gå ned med flaget. Det kan EU slet ikke holde til. På det punkt er Spanien ganske mere vigtig for vores fælles økonomi end mindre økonomier som Grækenland, Cypern og Irland. Problemet er, at store strukturelle problemer truer i en ikke så nær fremtid. Og de problemer står ikke til at blive løst lige med det samme. Flere taler om den demografiske bombe, der venter forude.

Ligesom i Italien bliver der født for få spanske børn, flere af de voksne er begyndt at udvandre til eksempelvis Latinamerika for at få job og når de ældre samtidig bliver endnu ældre, er det svært at se, hvordan Spanien i fremtiden skal brødføde sig selv. Også når den værste del af krisen er overstået og udlandet igen har fået nok tillid til økonomien til at investere.

Hvis du vil videre

Læs denne glimrende baggrundsartikel fra det danske Magasinet Europa, hvor problemerne bliver forklaret yderligere
http://magasineteuropa.dk/?p=5189

 

Nyeste tal om arbejdsløshed i Spanien og Frankring her i Financial Times

http://www.ft.com/intl/cms/s/0/e5826fc2-ad7e-11e2-a2c7-00144feabdc0.html#axzz2RZmNANu6

 

Den spanske regering indrømmer, at der stadig er lang vej til en bedring af økonomien. Hvis du kan læse spansk, kan du se flere detaljer her i El País

http://economia.elpais.com/economia/2013/04/26/actualidad/1366977612_136042.html