DIN ØKONOMI

En lille forhistorie

Den tidligere VK-regering besluttede i 2006 at omdanne en række offentlige forsyningsselskaber til ét stort, Dong Energy. Den største partner i fusionen var Dong, en forkortelse for Dansk Olie og Naturgas.

Dong var et dansk selskab, der handlede med naturgas, Dong Energy blev en spiller på hele det nordeuropæiske marked og aktiv i handel med alle former for energi.

Meningen var, at Dong Energy derefter skulle privatiseres, men det opgav regeringen i 2008. I stedet er staten storaktionær med knap 80 procent af aktierne. Og Dong Energy er en forretning med en omsætning på små 60 milliarder kroner og 6.000 ansatte.

Men det er også en forretning med fejlslagne investeringer og milliardunderskud.

Hvorfor skulle Rigsrevisionen se på Dong Energy?

Fordi en anonym ansat for et år siden tippede statsrevisorerne, om at der var massivt fråds i Dong Energy, herunder alt for høje lønninger. Statsrevisorerne bad derefter Rigsrevisionen om at gennemgå Dong Energy for at få svar på en række spørgsmål. Spørgsmålene handlede blandt andet om lønninger, investeringer og den statslige styring af Dong.

Statsrevisorerne er de politikere, som er udpeget til at sikre, at statens penge bruges efter Folketingets hensigt.

Rigsrevisionen består af cirka 270 medarbejdere – heraf en lang række eksperter i regnskaber, investeringer og jura. Rigsrevisionen skal sikre, at den danske stat forvaltes så økonomisk effektivt som muligt ud fra de beslutninger, som de offentlige myndigheder har truffet.

Hvad med balladen om Anders Eldrup?

Anders Eldrup var administrerende direktør frem til marts 2012. Han blev fyret for at have givet en lille gruppe ledende medarbejdere for meget i løn uden bestyrelsens godkendelse. Der var tale om bonusser og lønninger i millionklassen.

Fyringen – som bestyrelsen med formand Fritz Schur stod i spidsen for – vakte enorm opmærksomhed i medierne og satte for alvor gang i diskussionerne om fråds i Dong. Rygterne gik om kaviar i kantinen. Og historierne om 'Eldrups Gulddrenge' prægede aviserne i ugevis.

Anders Eldrup selv afviste, at lønningerne havde været højere end sædvanligt i branchen, og lod forstå, at fyringen i stedet skyldtes uenighed om Eldrups ambitiøse strategi om at investere i vedvarende energi, først og fremmest vindmøller. En strategi som bestyrelsesformand Fritz Schur angiveligt skulle have været imod.

Den sag er nu en voldgiftssag.

Og hvad konkluderer Rigsrevisionen så?

Tjah, hvis politikerne havde håbet at få tørret Dong Energys problemer af på den daværende direktion, så er rapporten skidt nyt. For den skarpeste kritik falder faktisk tilbage på VK-regeringen, som ifølge Rigsrevisionen slet ikke har været aktiv nok i styringen af Dong.

Derfor – konkluderer Rigsrevisionen blandt andet – har investeringerne særligt i årene 2008, hvor planerne om en privatisering blev opgivet, og frem til 2011, hvor Danmark fik ny regering, ikke været godt nok styret. Staten har været passiv, og det er ikke godt nok, når den er hovedaktionær.

Hvad med lønningerne?

Lad os bare slå fast, at ingen af lederne er gået sultne i seng, med mindre de var på slankekur. Lønningerne i Dong Energy var i gennemsnit tæt på 700.000 kroner om året, og her er så medregnet kontorassistenter og ufaglærte. Dem var der ikke så mange af – flertallet af de ansatte er specialister og akademikere.

Men lederne har altså fået lønninger på flere millioner kroner om året. Og dertil har de haft mulighed for at få bonus og særlige vederlag, når de har gjort det godt. Det har mange fået – og mellem 5 og 11 procent af dem (tallet svinger fra år til år) har fået ekstrabetaling ud over Dong Energys normale rammer.

MEN: Lønningerne til ledende medarbejdere har været under niveauet i sammenlignelige virksomheder. Med andre ord: Dong Energy har ikke 'smidt om sig med penge' til medarbejderne, som det ellers fremgik af flere medier for snart et år siden. Lønningerne er tårnhøje, javel, men de er altså højere endnu i andre virksomheder af samme art.

Så er Anders Eldrup vel frikendt?

Nej. Spørgsmålet om Anders Eldrups fyring kører allerede som voldgiftssag, og derfor har Rigsrevisionen holdt sig ude af den. Bestyrelsen afskedigede som tidligere nævnt Anders Eldrup ud fra en påstand om, at han havde belønnet en lille gruppe særlige medarbejdere uden om bestyrelsen og i strid med Dong Energys regler.

Så lige det spørgsmål er der ikke kommet en afklaring på. Men ifølge Rigsrevisionen har Anders Eldrup og resten af ledelsen altså ikke forgyldt medarbejderstaben i en grad, hvor det ikke har kunnet forsvares ud fra lønniveauet i branchen som sådan.

Og hvad kan vi så lære af det?

At man skal opfordre sine børn til at blive energiingeniører. Lønningerne er gode, og jobudsigterne fremragende.

Og at staten bliver nødt til enten at tage sit ejerskab af en gigantisk virksomhed alvorligt eller få den privatiseret. Man kan ikke lade så stor en virksomhed være i tvivl om, hvad dens formål egentlig er.

For det er stadig et af de store spørgsmål: Skal Dong Energy først og fremmest sikre bedst mulig fortjeneste til staten og dermed til Danmarks fælleskasse? Eller skal virksomheden føre den politiske vision om at gøre Danmark til førende på grøn energi og grøn teknologi ud i livet?

Og behøver de to mål at være modsætninger? Meget tyder på, at Anders Eldrup især forfulgte det grønne spor og forventede, at det ville give bonus på længere sigt. Og at bestyrelsen – og det daværende flertal i VK-regeringen – havde større fokus på fortjenesten nu og her.

Hvis du vil videre

Her kan du finde hele Rigsrevisionens rapport

http://rigsrevisionen.dk/composite-3106.htm