SAMFUND

Egentlig er det overraskende ikke, at det statslige russiske nyhedsbureau RIA Novosti nu forsvinder, men at det fik lov til at fortsætte så længe. Mens de øvrige russiske statsmedier – og mange af de privatejede – under præsident Vladimir Putin er blevet stadigt mere tendentiøse og propagandaorienterede, gik RIA Novosti den modsatte vej, efter at Svetlana Mironjuk overtog ledelsen i 2003.

Ikke sådan at det var hos RIA Novosti, man kunne forvente at finde barsk kritik af præsidentens politik eller afsløringer af korruption i de øverste lag, men det var et seriøst og sobert nyhedsbureau, der på russisk, engelsk og 12 andre sprog har gjort sig tydelige anstrengelser for at informere nøgternt om Rusland helt ned til detaljeniveau, ikke at propagandere for samme.

F.eks. forsøgte nyhedsbureaet under de store demonstrationer mod Putin i Moskva i 2011-12 at beregne sig frem til pålidelige tal for antallet at deltagere (langt højere, end hvad myndighederne påstod). Og selv om hovedfokus har været på magtapparatets gerninger og synspunkter, er også oppositionen kommet til orde, ligesom der har været moderate regimekritikere blandt kommentatorerne på bureauets engelsksprogede internetside. Datterbureauet RAPSI har transmitteret kontroversielle retssager i deres helhed, bl.a. sagerne mod Pussy Riot og Aleksej Navalnyj, med løbende udskrifter af alle retsmøder.

Der er næppe nogen tvivl om, at de tider er forbi, efter at det tidligere på ugen lakonisk blev meddelt på Kremls internetside, at RIA Novosti er blevet ”likvideret”, i øvrigt uden at nogen havde gjorde sig ulejligheden at informere Mironjuk eller hendes 2.300 medarbejdere på forhånd.

Nyhedsbureauets afløser hedder Rossija Segodnja eller ”Rusland i dag”, hvilket er næsten samme navn som den statslige, engelsksprogede tv-kanal Russia Today (i dag blot kaldet RT), der siden etableringen i 2005 har markeret sig som Ruslands svar på Fox News i USA: Skarp, elegant og dybt tendentiøs nyhedsformidling.

Neutral journalistik, nej tak

Umiddelbart synes det ikke at være tanken at lægge nyhedsbureauet sammen med tv-kanalen, men når man kan føle sig nogenlunde sikker på, at der bliver tale om samme slags journalistik, er det fordi den nye chef, Dmitrij Kiseljov, ikke lægger det mindste skjul på, at det er hans ambition.

Kiseljov er berømt og berygtet som en af Ruslands mest politiserende, Kreml-tro og Vest-kritiske tv-værter, hvilket ikke siger så lidt. I forbindelse med udnævnelsen har et tv-klip cirkuleret fra 1999 (inden Putin kom til magten), hvor Kiseljov tog afstand fra agitation på tv og forklarede, at en sand journalist er én, der viser hele billedet.

»Jeg har siden skiftet mening,« sagde Kiseljov forleden i et interview med den uafhængige netavis Lenta.ru og forklarede, at han var kommet frem til, at »reserveret, destilleret journalistik absolut ikke er efterspurgt.«

I en introduktionstale til RIA Novosti-medarbejderne, hvoraf de mere medgørlige forventes at beholde deres job, erklærede han torsdag, at »journalistisk objektivitet er en myte«, og at Rusland bør behandles »med kærlighed« i den journalistiske dækning.

»Hvis vi taler om information, er det mit ønske, at den forbindes med kærlighed til Rusland. Fjendtlighed kan vi overlade til de private medier, hvis nogen er indstillet på at finansiere dem,« sagde Dmitrij Kiseljov.

Verden ifølge Kiseljov

Hvis Kiseljovs egen dækning af krisen i Ukraine skal fungere som ledestjerne for det nye nyhedsbureau, bliver det mere interessant at følge bureauet som symptom på udviklingen i Rusland end som en seriøs kilde til information.

I et nyligt program forklarede han, at baggrunden for protesterne er, at Sverige, Polen og Litauen længes efter hævn for nederlaget i slaget ved Poltava (i det nuværende Ukraine) i 1709, at Sveriges udenrigsminister Carl Bildt er CIA-agent, og at Sverige i øvrigt er et land præget af moralsk forfald, hvor den gængse seksuelle debutalder er 9 år, mens mange drenge bliver impotente allerede i 12-årsalderen. Indslaget blev kombineret med bizarre, spydige kommentarer til et latrinært svensk tv-børneprogram kaldet Biss och Kajs.

Ugen efter insinuerede Kiseljov kraftigt, at en videofilmet samtale mellem den tyske udenrigsminister Guido Westerwelle og den ukrainske mesterbokser og oppositionspolitiker Vitalij Klitjko i virkeligheden var optakten til et erotisk stævnemøde. I det hele taget fremstår Kiseljov som en af landets toneangivende homofobiske røster, bl.a. med en udtalelse om, at »det ikke er nok at give bøsser bøde«.

»De skulle ikke tillades at donere blod eller sæd, og deres hjerter burde efter bilulykker begraves eller brændes, ikke bruges til at forlænge nogens liv,« erklærede han i et tv-debat.

Der findes stadig seriøse, uafhængige medier i Rusland, deriblandt radiostationen Ekho Moskvy, tv-stationen Dosjd og aviserne Novaja Gaseta og Vedomosti. For det ikke-russisk-talende publikum er der først og fremmest dagbladet The Moscow Times. Men for den, der ønsker følge det russiske nyhedsbillede også i det små, vil RIA Novosti blive savnet.

På den anden side mener nogle russiske kommentatorer, at det bare er godt med rene linjer. F.eks. beskrev oppositionslederen Aleksej Navalnyj udnævnelsen af Kiseljov som »en herlig nyhed«.

»Det er rigtig godt, mener jeg. Statspropagandaen bør have et ansigt, og Kiseljovs egner sig perfekt,« skrev Navalnyj på sin blog.

Hvis du vil videre

Dmitrij Kiseljovs nylige bredside mod Sverige i forbindelse med demonstrationerne i Kiev – med svenske undertekster:

http://www.svtplay.se/klipp/1646503/bildt-anklagas-for-att-vara-cia-agent

Kritisk kommentar om Kiseljov i Moscow Times, signeret analytikeren Georgij Bovt:http://www.themoscowtimes.com/opinion/article/the-kremlins-new-chief-propagandist/491244.html