DIT SAMFUND

”Min læge siger, at jeg skal holde øje med, hvad jeg spiser. Så nu har jeg bestilt billetter til næste galopderby”.

Jojo, der er gang i folkeviddet på Facebook og Twitter, hvor hestekødskandalen giver anledning til daglige jokes. Som det vil være de fleste bekendt, er det opdaget, at hakket oksekød i en del tilfælde har været hakket 'my little pony', og det har betydet krisemøder på højt plan i hele Europa og krav om skærpede regler for kontrol med kød.

Men midt i de europæiske topmøder om fødevaresikkerhed får flere og flere en fornemmelse af, at det er en omgang hysteri. For hvad er egentlig problemet i det der hestekød? Dit Perspektiv kigger på sagen.

Er hestekød farligt?

Som udgangspunkt ikke. Hestekød har tidligere været en delikatesse, også herhjemme. Nogle kan lide den lidt søde smag, andre bryder sig knap så meget om den.

Men hestekød er kød på linje med andet kød, hvis det kommer fra et ordentligt og kontrolleret slagteri.

Hvad er så problemet med, at der er hestekød i fx færdigretter fra Findus?

Der er (mindst) to.

For det første skal forbrugerne naturligvis have, hvad de bestiller. Hvis man ønsker kylling, skal man ikke have and, hvis man betaler for lam, skal man ikke have kanin. Og står der oksekød på varedeklarationen, skal varen være oksekød. Alt andet er snyd, og man må ikke snyde.

For det andet er kødet lige præcis ikke fra kontrollerede kilder. Det kommer tilsyneladende fra flere steder, og dermed er der ingen garanti for, at det er slagtet under ordentlige forhold.

Den slags er altid problematisk. Det kan være galt med hygiejnen, for eksempel, eller kødet kan være fra udslidte dyr, som ikke er pengene værd. Men når det handler om heste, er der et særligt problem, stoffet phenylbutazon, i daglig tale 'bute'.

Det er en type smertestillende medicin, som særlig konkurrenceheste får meget hyppigt. Men stoffet kan i sjældne tilfælde være årsag særlige blødersygdomme hos mennesker, og derfor skal hestekød tjekkes for rester, før kødet ender hos forbrugerne.

Foreløbig tyder intet på, at der har været phenylbutazon i retterne fra blandt andre Findus, men der er i løbet af de seneste ugers kontrol fundet flere partier hestekød med spor efter stoffet. Så det er ikke harmløst, når kød kommer fra steder, som er uden for kontrol.

Er det umagen værd at teste kødet?

Fra alle sider i Europa lyder der krav om øget kontrol. Det kan godt lade sig gøre, men det er dyrt, og ifølge flere eksperter vil det også være tåbeligt at sætte alt ind på at finde hestekød. Bakterier som salmonella og campylobacter er stadig et langt større problem, som vitterlig slår folk ihjel hvert eneste år. Det gør hestekød ikke.

Samtidig er landmændenes brug af antibiotika skyld i et stigende antal sygdomstilfælde, som er meget svære at bekæmpe, fordi bakterierne er blevet resistente, uimodtagelige, over for de almindelige former for antibiotika.

Den slags er meget mere alvorligt, så derfor bør pengene til kontrol og forbedring af fødevaresikkerheden bruges der. Det er det ene synspunkt.

Det andet er, at skandalen afslører, hvor lidt styr vi i grunden har på vore dages ekstremt industrialiserede landbrug. Hestekødet er kommet ind i færdigretterne gennem en lang og forholdsvis uoverskuelig kæde af leverandører.

Hvad er perspektiverne?

Hestekødsagen viser, at det kan lade sig gøre at fuppe i den helt store skala. Nogle har haft en fortjeneste, ifølge flere efterforskere er det sandsynligt, at der står organiserede kriminelle bag.

Globalt er fødevareforfalskninger en gigantisk forretning. Markedsværdien er svimlende 250 milliarder kroner årligt ifølge World Custom Institute. Tallet dækker alt fra jomfruolie, der ikke er spor jomfruelig, til egentlige livstruende forfalskninger som metanol i vodka – der slog 19 ihjel i Tjekkiet i fjor – og tilsatte proteinhævende stoffer i pulvermælk i Kina, som gjorde flere end 300.000 spædbørn syge og slog knap 1.000 ihjel.

I Danmark er fødevaremyndighederne ret sikre på, at risikoen for fødevaresikkerheden er lille, men forfalskninger sker også på det danske marked. Blandt andet er tusindvis af flasker af billig vin blevet solgt som dyr årgangsvin. Det er ingen døde af, men det viser, at der er et marked.

Hestekødet minder os om, at vi nok ikke har helt så meget styr på fødevareproduktionen, som vi gerne ville have. Og at skruppelløse bagmænd har mulighed for at afsætte potentielt sundhedsskadelige fødevarer til hundredtusindvis af forbrugere.