SAMFUND

BANGKOK

På en vinstue et sted i det centrale Bangkok er der indkaldt til spontan fest. Det er et flot sted – møblerne er af tungt teak; Der er dyr vin i glassene, og den levende musik er mere en slags jam-session, end det er et decideret band. Ham, der spiller fløjte, er direktøren for Thailands største tv-netværk, TrueVision. En ældre herre, der viser sig at være utrolig god til at spille saxofon , sidder i bestyrelsen for Thai Airways. ”Vi fejrer det kommende kup,” siger vinstuens ejer, og ler højt. Det er bare for sjov, siger han bagefter, stemningen er høj. Det er mandag aften d. 19. maj.

Fire timer senere overtager det thailandske militær kontrolllen med Thailand.

 Thailands befolkning reagerer afventende. Landet har haft 19 kup siden det indførte demokrati i 1932, og den politiske situation i landet er i forvejen i hårdknude. De to politiske modstandere – regeringen og dens støtter på en den ene side og en regeringskritisk, stærk fraktion bestående af middelklassen, dele af eliten og kongehuset på den anden side– har i månedsvis holdt hyppige masse-demonstrationer i gaderne. Der har jævnligt været voldelige angreb eller slagsmål i Bangkoks gader på grund af den politiske ustabilitet, og den thailandske regering har været helt sat i stå.

Derfor støtter mange thailændere  militæret i forventning om, at der nu bliver ro og orden. At de ikke længere behøver at frygte voldelige sammenstød eller natlige bombeangreb, og at livet kan gå videre som før. Men det viser sig, at det thailandske militær har større planer end blot at rydde gaden.

Allerede onsdag toner General Prayuth Chan-o-cha, øverstbefalende for den magtfulde, thailandske hær, frem på samtlige tv-kanaler og udnævner sig selv til landets premierminister. Magtovertagelsen er officielt et kup, og strategiske steder i hovedstaden bliver der posteret soldater. Mens hæren positionerer sig i Bangkok – hovedsagligt omkring TV-stationer og ved de store politiske demonstrationer i byen  - udsteder uniformerede talspersoner med korte mellemrum påbud på TV.

Alle TV- og radiokanaler bliver lukket ned, og sender nu udelukkende de lejlighedsvise meddelelser, der kommer fra hæren. Adskillige politiske ledere fra begge sider bliver tilbageholdt. Der indføres forsamlingsforbud. Der indføres udgangsforbud. Forfatningen opløses. Hundredevis af navngivne personer indkaldes til at melde sig på militærets hovedkvarter.

Det sidste eskalerer over de næste dage: Dagligt, og ind imellem hver time, stiller tv-kanalerne om til militærets talspersoner, der læser lister op, med flere folk, der skal melde sig: Kritiske journalister bliver indkaldt. 14 navngivne neutrale politikere. En far, hvis to børn er blevet dræbt i et bombeangreb. Dusinvis af tænkere, akademikere, aktivister, lokale politiske ledere. 

Det sidste er det mest alarmerende, mener en mand, der sidder et sted i Bangkok. Han er politisk analytiker, og kendt for at være kritisk. Derfor vil han ikke navngives.

”Op til kuppet kunne man måske sige, at hæren tog et hårdt, men nødvendigt skridt for at løse Thailands fastlåste politiske situation. Men det, vi nu ser, er langt voldsommere. Der foregår en udrensning af hele regeringens netværk og af alle, der kan siges at have sympatier for regeringen. Det gælder alt fra offentligt ansatte over medier til private selskaber. Dette er kun lige de første dage - det bliver langt mere omfattende,” siger han.

Thaksin-regimet

Det er et magtfuldt netværk, han refererer til, og det har tråde langt ind i substansen af det thailandske samfund: I toppen sidder multi-milliardær og tidligere premierminister, Thaksin Shinawatra. Han var Thailands premierminister fra 2001 til 2006. I sin tid som landets leder førte han en populistisk politik, der hovedsagligt fokuserede på den folkerige, men fattige landbefolkning i nord: Thaksin indførte et landsdækkende sundhedsvæsen, mikrolån til fattige, hårde straffe til narko-kriminelle og en omfattende infrastruktur-reform.  Millioner af fattige i det nordlige Thailand fik et løft under Thaksin, og de har senere vist sig at kvittere med støtte til Thaksins fløj, hver gang Thailand går til valg.

I 2006 blev han kuppet af den samme hær, som nu har magten i Thailand, og regeringsmagten skiftede.  

Men - i 2011 blev Thaksins lillesøster, Yingluck Shinawatra valgt som premierminister for Thailand, dels på grund af vælgerne i nord, og dels på grund af resten af det stenrige  netværk i dele af Thailands forretningsliv, på universiteterne, og  i forskellige myndigheder, herunder politiet. Trods sit eksil i Dubai bragte lillesøsterens valgsejr Thaksin Shinawatra direkte tilbage til magten igen. Og dét er den indirekte årsag til, at militæret for en uge siden overtog den absolutte kontrol med Thailand, mener analytikeren:

”Der har altid været en følelse hos modstanderne af, at 2006-kuppet fejlede. At man ikke rensede godt nok ud. Det er det, de forsøger at rette op på nu ved komplet at udrydde hele Thaksins økonomiske og politiske netværk,” siger han.

Derfor, mener analytikeren, er halvdelen af militærets meddelelser på TV disse lister med navne på. I alt har militæret indkaldt 253 personer. 200 er mødt op, og 53 er flygtet. 124 er igen løsladt, mens 76 stadig er tilbageholdt af militæret.

Der indkaldes jævnligt flere, og al modstand i gaderne bliver effektivt lukket ned: En australsk mand med en t-shirt med ordene ”Peace, please” blev således arresteret sent torsdag aften, sammen med to thailandske kvinder, der holdt skilte op med kritik af kuppet.

Militæret bygger regering op

Den internationale reaktion på kuppet er hård. FNs generalsekretær, Ban Ki-Moon, udtrykker ”bekymring”, mens  USAs udenrigsminister John Kerry  opfordrer Thailand til hurtigst muligt at genindføre valg og genoptage den demokratiske proces. EU forsøgte tidligt at etablere dialog med Thailands nye stærke mand, Prayuth Chan-o-cha, men fik beskeden, at det ikke var det ”rette tidspunkt.” Efterfølgende har EU istemt USAs opfordring til Thailand om at genindføre demokratiet i landet. Men set indefra Thailand er der ikke noget, der tyder på, at demokrati er militærets plan.

Hæren har i en meddelelse offentliggjort tre årsager til kuppet, og den tredje er kort og klar: ”Democracy has caused losses” –demokratiet er årsagen til tab. Derudover er både landets Senat og Valgkommission blevet opløst. Istedet har hæren oprettet et nyt Nationalt Råd for Ro og Orden, og erklæret rådet for landets øverste myndighed. General Prayuth Chan-o-cha er chef for rådet, og samtidig premierminister.

Fortsatte udnævnelser og forflyttelser i regeringen forstærker billedet af en rød udrensning:

Velkendte hardliners – som tidligere forsvarsminister og ex-kommandør for Thailands kongelige hær, Prawit Wongsuwan – bliver i stort antal udnævnt til nøglepositioner, mens rådet ivrigt forflytter offentligt ansatte, der ikke har udtrykt deres støtte til kuppet. Det gælder blandt andet Thailands nu tidligere politimester, Adul Saengsingkaew, og femten andre ledende politifolk.  Otte lokale guvernører og en række offentligt ansatte i den tidligere regering, heriblandt statsministeriets departementchef, Thongthong Chandrangsu, er også forflyttet til inaktive poster.

Streng censur

Mens den totale omrokering af den eksisterende politiske struktur i Thailand foregår i højt tempo, er en anden omvæltning igang: Medierne blev med et slag massecensureret, da militæret overtog samtlige lokale tv- og radio-stationer. Derefter fulgte de internationale kanaler, som CNN, BBC og Al-Jazeera, der ikke kan sende fra Thailand i dag. Militæret har tilbageholdt flere navngivne journalister, og har derudover indkaldt direktører for både aviser og TV-stationer.

Den engelsk-sprogede avis, The Nation, kunne melde, at en ledende officer i den amerikanske flåde udtrykte ”forståelse” for det thailandske kup – kun for få timer senere at blive irettesat af  den ledende officer, der rasende dementerede historien og kaldte den for ”løgn.” Også nødhjælpsorganisationen Human Rights Watch måtte ud og korrekse de lokale thailandske medier, da en ukendt ”medarbejder” på sin Facebook erklærede støtte til kuppet i organisationens navn. ”Vi har ingen ansat, der har udtalt sig sådan. Vi kender ikke kvinden,” lød den officielle reaktion fra organisationen.

Og for nyligt kom det helt store slag, da militæret forsøgte sig med en komplet blokering af Facebook i landet: 30 millioner brugere blev blokeret fra at bruge tjenesten, der også er blokeret i nabolandene Kina og Vietnam. Men thailænderne er flittige bruger af både Facebook og andre sociale medier, og reaktionen var hurtig og voldsom. Bare 30 minutter senere var Facebook igen tilgængelig i Thailand, og spekulationerne om, hvorvidt den korte blokering var en slags advarsel fra militæret pibler op i krogene på de endnu ucensurerede sociale medier.

Den nye, militære ledelse har været ved magten i lidt over en uge, og det er stadig blot konturer af det fremtidige samfund, der er synlige. Men analytikeren, der ikke tør stå ved sin analyse af frygt for at havne på en af militærets mange lister, er ikke optimist:

”Der er ingen tvivl om, at Thailand er et militærdiktatur nu. Spørgsmålet er, om det er midlertidig, og i så fald hvor længe det varer – jeg tror, det varer længe. Og vi kan ihvertfald fastslå, at vi har bevæget os helt væk fra nogensomhelst form for demokrati,” siger han.