Vladimir Putin markedsfører sig selv som konservativ leder og har travlt med at vise sin magt som både den gode og den hårde. Foto: www.kremlin.ru

POLITIK

Vladimir Putin har aldrig været ked af at overraske sine omgivelser, men sjældent har den russiske præsident detoneret tre så store politiske bomber i løbet af én uge.

Putin 1 var ideologen. Hvor han hidtil havde haft ry for at være et temmelig pragmatisk magtmenneske, gjorde han sig nu til bannerfører for en global konservatisme med fokus på kultur, kirke og kernefamilie.

Putin 2 var geostrategen. Ikke så meget nyt dér, men når Putin med en kæmpegave på det rigtige tidspunkt syntes at trække Ukraine tilbage til Ruslands favn, var det i Kreml-optik en triumf ud over det sædvanlige.

Putin 3 var julemanden. Ikke alene åbnede han for amnesti til Pussy Riot-punkere og Greenpeace-aktivister (en overraskelse), men pludselig benådede han også sin værste fjende Mikhail Khodorkovskij (en sensation).

Der er ikke nødvendigvis nogen indbyrdes modsætning mellem de tre Putin’er. Efter alt at dømme er hans mål fortsat at bevare fuld politisk kontrol i Rusland og samtidig forsøge at genvinde den internationale status og indflydelse, som Moskva mistede med Sovjetunionens opløsning i 1991. Hvert af de tre udspil kan muligvis – på hver deres måde og delvis i kombination med hinanden – hjælpe ham på vej.

Konservative i alle lande, forener Eder

Ideologen Putin viste sig, da han 12. december holdt sin årlige tale til nationen og for første gang åbent markedsførte sig som konservativ. Ikke at han tidligere har lagt skjul på sin forkærlighed for traditionelle værdier – med den russiske kultur, den ortodokse kirke og heteroseksualitet som hjørnesten – men det var nyt, at han satte sine ideer ind i et globalt perspektiv.

»I dag revurderer mange nationer deres moralske værdier og etiske normer, man opløser folkelige traditioner og forskelle mellem folk og kulturer. Samfundet forventes nu at anerkende ikke alene alles ret til tankefrihed, politiske synspunkter og privatliv, men også at betingelsesløst acceptere, at der sættes lighedstegn mellem godt og ondt,« erklærede Putin.

»Vi ved, at flere og flere mennesker i verden støtter os i forsvaret af de traditionelle værdier, som har udgjort det åndelige og moralske fundament for civilisation i enhver nation i tusinder af år: Værdierne af traditionelle familier. Virkeligt menneskeliv inklusive religiøst liv. Ikke kun materiel eksistens, men også åndelighed og værdien af humanisme og global forskellighed,« sagde Putin og konstaterede, at »naturligvis er dette en konservativ position«, men udelukkende for at undgå »kaotisk mørke og tilbagevenden til en primitiv stat«.

En indflydelsesrig, Kreml-venlig tænketank ved navn Center for Strategiske Kommunikationer havde lige inden udgivet en rapport med titlen ”Putin – verdenskonservatismens nye leder”. Og selv om dagens Rusland næppe er ledestjerne for voldsomt mange, vækker Putins tanker om folkelige traditioner, kulturelle særpræg, en stærk kirke og et traditionelt familieliv genklang også uden for landets grænser, særligt på den ydre højrefløj i USA og Europa.

Efter Ruslands massivt manipulerede parlamentsvalg i 2011 roste Nick Griffin, medlem af Europaparlamentet for British National Party, Rusland for et »robust, transparent og virkelig demokratisk system«, mens lederen af Italiens Nationale Front, Adriano Tilgher, for nogle måneder siden hyldede Putin for hans »modige position over for den magtfulde bøsselobby«.

I denne uge skrev den amerikanske højrefløjskommentator Pat Buchanan under overskriften ”Er Putin én af os?”, at den russiske præsident måske »ser fremtiden mere klart end amerikanere, der stadig hænger fast i et koldkrigs-paradigme«.

»Mens den afgørende kamp i anden halvdel af det 20. århundrede var vertikal, Øst mod Vest, kan det 21. århundredes kamp være horisontal, med konservative og traditionalister i alle lande samlet mod en multikulturel og transnational elites militante sekularisme,« fastslog Buchanan.

Et udenrigspolitisk mirakelår

For geostrategen Vladimir Putin har 2013 været så succesrigt, at det amerikanske magasin Forbes udråbte ham til verdens mest magtfulde mand. Hvilket muligvis var at stramme den lidt, men det har været Putins år.

Først vandt han en solid PR-sejr ved at give asyl til overvågnings-sladrehanken Edward Snowden, hvorved Putin i mange vestlige øjne kom til at fremstå som en helt og Barack Obama som en skurk. Dernæst overtalte han Bashar al-Assad til at skille sig af med sine kemiske våben, og på den måde afværgede han – til udbredt lettelse rundt om i verden – et amerikansk angreb på regimet i Damaskus, samtidig med at Obama kom til at fremstå som svag og ubeslutsom.

Og senest har Putin talt først Armenien og siden Ukraine fra at underskrive associeringsaftaler med EU. Ganske vist underskrev Georgien og Moldova tilsvarende aftaler med EU, men frem for alt Ukraine er i en russisk optik langt vigtigere, både på grund af størrelsen og de tætte historiske bånd mellem de to slaviske nabolande.

Kronen på værket var, da Putin efter et møde med Ukraines præsident Viktor Janukovitj tirsdag meddelte, at Rusland vil bruge omregnet 82 milliarder kroner fra landets såkaldt nationale velfærdsfond til at købe ukrainske statsobligationer, samtidig med at prisen på russisk naturgas til Ukraine sænkes med en tredjedel. Det var ventet, at Putin ville belønne Janukovitj for dennes nej til EU, men det var en overraskelse, at gaven skulle blive så stor og komme så prompte, netop da Janukovitj behøvede den allermest.

Det betyder ikke, at Janukovitj’ hjemlige problemer er overstået. Mange ukrainere er stærkt utilfredse med Putins indblanding, splittelsen mellem Øst- og Vestukraine er mærkbar, og gadeprotesterne i Kiev fortsætter. Men med aftalen er Janukovitj i hvert fald midlertidigt sluppet for at skulle gennemføre en økonomisk hård og politisk vanskelig spareplan som modydelse for støtte fra EU og IMF. Demonstrationslysten i Kiev synes igen at være aftaget, bl.a. fordi mange har opgivet håbet om at afsætte Janukovitj.

Det er uklart, hvad Janukovitj har måttet love til gengæld for den russiske støtte, men der spekuleres om, at han har accepteret ukrainsk deltagelse i en russisk-ledet toldunion på lidt længere sigt, at Rusland får øget kontrol over gasledninger gennem Ukraine, at Rusland får andele i statsfabrikker i det østlige Ukraine og/eller at den russiske sortehavsflåde på Krim får endnu mere favorable vilkår end i dag.

Selv hævder Putin, at han ikke har stillet vilkår af nogen art, og at det blot handler om at »hjælpe en søsternation i nød«, men oppositionen i Kiev er langtfra overbevist.

»Gratis ost finder man kun i en musefælde,« som Arsenij Jatsenjuk fra partiet Fædreland udtrykte det.

Putin er Gud

Julemanden Putin åbenbarede sig torsdag, da han i forlængelse af en fire timer lang pressekonference henkastet lod forstå – som svar på et tydeligvis plantet spørgsmål fra den Kreml-tro nyhedstjeneste Life News – at han havde tænkt sig at benåde den forhenværende oligark og oliemilliardær Mikhail Khodorkovskij efter 10 års fængsel. Hvorefter dette skete i rasende fart, således at Khodorkovskij allerede fredag blev løsladt fra sin fangelejr i Karelen og fløjet til Berlin for at kunne være sammen med sin kræftsyge mor – angiveligt med løfte om frit at kunne vende tilbage til Rusland, hvis han ønsker det.

I forvejen havde det vakt opsigt, at en større amnesti i anledning af 20-året for indførelsen af Ruslands nuværende forfatning blev udvidet til at omfatte også »bølleoptøjer« og dermed sandsynligvis punk-aktivisterne Nadesjda Tolokonnikova og Maria Aljokhina fra Pussy Riot samt de 30 Greenpeace-aktivister, der blev tilbageholdt i Arktis i september. Men langt mere uventet var, at også Khodorkovskij, Ruslands mest prominente politiske fange og set som Putins værste rival ved siden af juristen og bloggeren Aleksej Navalnyj, skulle blive løsladt.

Ganske vist ville Khodorkovskijs udmålte straf udløbe næste efterår, men den almindelige formodning var, at han blot ville blive tiltalt og dømt endnu en gang, sådan som det skete ved stærkt kritiserede retssager i 2005 og 2010. Mange detaljer er uklare, bl.a. hvorfor Khodorkovskij stik mod sin tidligere standhaftighed pludselig besluttede at bede Putin om benådning – uden at informere sine advokater og sin familie, der blev lige så overraskede som alle andre.

Lige så uklart er, hvorfor Putin bevilgede ansøgningen, men nogle iagttagere gætter på, at det skyldes det forestående vinter-OL i Sotji i februar, hvor Putin har en interesse i, at der ikke er mere fokus på menneskerettighedskrænkelser end højst nødvendigt. Efter at en række statsledere har varslet en diskret boykot af åbningsceremonien, kan et angiveligt politisk tøvejr i Moskva måske lokke flere til Putins store prestigeprojekt.

Politologen Lilia Sjevtsova fra tænketanken Carnegie i Moskva mener dog hverken, at der er tale om tøvejr eller om imagepleje forud for vinter-OL.

»Putin har hele vejen tydeligt vist, at han ikke længere bekymrer sig om, hvad verden mener om ham. Han har vist det modsatte: At han regner verdens ledere for patetiske svæklinge, der kan ignoreres,« skriver hun i en kommentar på Carnegie’s hjemmeside.

»Hvad der er sket med Khodorkovskij, er en demonstration af absolut magt fra en mand i Kreml, som nyder sin almægtighed, og som har fundet endnu en måde at vise den på. Han kan straffe, og han kan benåde, som han vil. Han rider på en bølge nu. Han er Gud!« bemærker Sjevtsova syrligt.

At Putins Rusland ikke har forandret sig synderligt, blev understreget samme dag som Khodorkovskijs frigivelse, da geologen Jevgenij Vitisjko, der for miljøgruppen Environmental Watch on North Caucasus var i gang med at udarbejde en rapport om Sotji-OL’s negative miljøeffekter, blev dømt til tre års straffearbejde.

Vitisjkos brøde? Han var i 2011 med til at bryde igennem et metalhegn i en offentlig skov nær Sotji. Ifølge miljøaktivisterne var det opført ulovligt omkring den lokale guvernørs residens, og inden for hegnet kunne de dokumentere, at fredede træer var blevet fældet.

--

Hvis du vil videre

Radio Free Europe om ideologen Putin:http://www.rferl.org/content/vladimir-ilyich-putin-the-conservative-lenin/25206293.html

Der Spiegel om geostrategen Putin:http://www.spiegel.de/international/europe/how-vladimir-putin-ruthlessly-maintains-russia-s-grip-on-the-east-a-939286.html

New Republic om julemanden Putin:

http://www.newrepublic.com/article/116011/putin-frees-khodorkovsky-his-own-terms