POLITIK

Michelle Bachelet, datter af en myrdet general og selv udsat for tortur under diktaturet. Billedet her er fra hendes præsidentperiode 2006-2010. Hun havde ellers besluttet sig for en international karriere i FN, men er nu tilbage som kandidat. Meningsmålinger peger allerede nu på, at hun bliver den helt store vinder. Meget afhænger derfor af, hvor god en figur hendes kvindelig modkandidat gør i de næste tre måneders valgkamp

Foto: WikiCommons

Isabel Allende kunne ikke have skrevet historien bedre i en roman. To jævnaldrende piger leger sammen som børn. Deres fædre er kolleger, officerer i flyvevåbnet, dygtige piloter. Politisk uro rammer deres land, militæret overtager magten og de to officerer står på hver deres side af konflikten. Den ene bliver anholdt og tortureret ihjel, den anden står mange år senere anklaget for at stå bag sin kollegas død. Døtrene vokser op på ulige vilkår, og nu kæmper de mod hinanden. For at blive deres lands næste præsident.

Man skulle tro, at det var fiktion, men historien er den skinbarlige virkelighed og ligger bag efterårets valg i Chile. De to førende kandidaters historie er hele Chiles historie fortalt gennem to kvinder, der i dag eksponerer den demokratiske succes og økonomiske fremgang, som Chile har oplevet efter 17 års diktatur i 70erne og 80erne.

På den ene side står Michelle Bachelet, 61 år. Hun er langt den mest populære kandidat og bliver sandsynligvis valgt som Chiles næste leder. Det har hun været før som den første kvindelige præsident i Chiles historie fra 2006 og 2010. Kun valgreglen om, at man højst må tjene en enkelt periode som præsident ad gangen forhindrede hende i at blive siddende. For populær var hun - og det er hun stadig - i et land, som ellers ikke er kendt for at være feministisk anlagt. Overhovedet.

Hun er socialist af den socialdemokratiske slags og har ligesom hundredetusinder af landsmænd betalt en høj pris under militærdiktaturet. Hendes far blev dræbt, hun selv blev anholdt, mishandlet og tvunget i eksil, for alligevel at uddanne sig til børnelæge og vinde præsidentposten i det land, som gjorde hende ilde. Hele denne på trods historie var med til at få hende valgt første gang og det kan også være netop den baggrund, der kommer til at fylde i det kommende valg.

Som modkandidat har højrefløjen fundet en kvinde på nogenlunde samme alder. Hun hedder Evelyn Matthei, 59 år, og er lige nu minister i præsident Sebastian Piñeras regering. Ligesom sin far var hun gennem diktaturet og også i dag glødende tilhænger af Augusto Pinochet. Hendes far blev kort efter kuppet del af militærjuntaen, der ledte landets benhårde kurs mod politiske modstandere af enhver art. Hun er uddannet økonom og vel det modsatte af en bly viol. Hun er kendt for at bande som en havnearbejder og kalder også sig selv for en "chucara" - en utæmmelig hest. Hun havde egentlig regnet med at trække sig tilbage som politiker, men blev kastet ind i kampen, efter at højrefløjens kandidat måtte melde sig ud på grund af depression.

Fortidens spøgelser bliver ved med at dukke op

Chiles overgang til demokrati har foregået fredeligt og med en langsom, stille retsproces, som stadig er i gang. De nyere generationer vil helst lægge fortiden bag sig og fokusere på fremtiden, men det bliver svært at undgå fortidens spøgelser i den kommende valgkamp. "Det bliver en uundgåelig rejse tilbage til fortiden," som en politisk analytiker siger til Associated Press.

De to kvinder har før bedyret, at de ikke vil bruge fortiden mod hinanden, men allerede nu er den første konflikt dukket op. Mattheis far er nemlig blevet kaldt i retten for at blive afhørt om sin eventuelle rolle i general Bachelets død. Og det har fået Matthei til at beskylde Bachelet for at have en finger med i retspillet.

For eller imod diktatur og for eller imod den efterfølgende retsproces skiller kandidaterne, ligesom de også skilles af hver deres ideologi. Den ene vil kæmpe for øget økonomisk lighed - eksempelvis fri adgang til uddannelse for alle, mens den anden vil bevare det private uddannelsessystem, som det er i dag.

Er der noget, som de to dog kan blive enige om, så er det, at det patriarkalske samfund trænger til en rusketur.

Som Matthei udtrykte over for CNN:

"Jeg tror ikke mænd ved, hvor meget de egentlig diskriminerer kvinder i dagligdagen. Det ligger grundfæstet i kulturen og er bagstræberisk og bliver sjældent diskuteret åbent."

Hendes modkandidat er heller ikke bleg for at hævde den feminine fane. Som hun sagde i begyndelsen af sin regeringstid:

"Jeg har altid sagt, at hvis en kvinde kan føde børn, så kan hun tåle hvad som helst. Så vi kommer til at reagere med styrke."

Styrke bliver med andre ord ikke et problem for generalernes døtre. Og rusketuren for den chilenske machokultur er allerede i gang under valgkampen op til den 17. november, hvor chilenerne skal vælge mellem to kontante kvinder.