DIT SAMFUND

Det var i Dash-flyet på vej mod Illulissat, at jeg kom til at sidde ved siden af en ganske velnæret dansker. Han boede i en af byerne på vestkysten, ganske som langt de fleste knap 50.000 indbyggere.

Vi talte lidt om Grønland. Var det min første tur? Nej, jeg havde faktisk været her en gang før og havde været betaget. Ja, han var noget mindre betaget og havde mest øjne for grønlændernes fortrædeligheder: Drikkeriet (selv om grønlænderne faktisk drikker mindre end danskerne), overgrebene mod kvinder og børn og så den manglende evne til at tage vare på egen fremtid.

»De forstår ikke, at man må arbejde hårdt og være præcis, hvis man skal drive en moderne forretning. De kunne have det så godt, men er vejret rigtigt, går de på jagt i stedet for at møde på arbejde. De ødelægger alt for sig selv,« sagde manden.

Og måske er hans tankegang slet ikke så enestående. Det forekommer mig i hvert fald, at samme indfaldsvinkel i forhold til Grønlands muligvis forestående mineraleventyr præger en stor del af diskussionen i de danske medier:

Det er fint for grønlænderne, at de har mineraler. Men hvis vi hernede ikke hjælper dem med at administrere rigdommene (mod del i fortjenesten), ender det helt sikkert galt. Naturen bliver ødelagt, kineserne kommer og dumper lønningerne, Danmark bliver snydt, og grønlænderne spilder alle rigdommene.

Den arktiske natur er sårbar

Bag nogle af argumenterne gemmer sig helt konkrete og berettigede bekymringer. Den arktiske natur er sårbar, og en læk olieboring vil kunne medføre uoverskuelige ødelæggelser. Udvindingen af mineraler, og hvad den grønlandske undergrund ellers gemmer af rigdomme, kan forvandle uerstattelige naturområder til giftige råstofgrave.

De grønlandske politikere selv er helt klar over, at de har en forpligtelse i forhold til naturen, og at den i sig selv er en enorm ressource. Først og fremmest til føde – sæljagt og fangst af hellefisk og rejefiskeri er stadig store erhverv – men i stigende grad også til turistindtægter. Grønland er et dyrt rejsemål, men det byder også på nogle af de største natureventyr, man kan tænke sig i et land, der på én gang er vildt og dybt civiliseret.

Men det grønlandske selvstyre er også presset økonomisk. Blandt andet på grund af gigantiske underskud på handelsbalancen, lige som en række nødvendige offentlige investeringer er svære at finansiere uden lån.

Kritikere frygter, at udsigten til en hurtig gevinst og ikke mindst udsigten til at blive fri for afhængigheden af det danske bloktilskud på mere end tre mia. kr. årligt vil friste det grønlandske styre til at spille hasard med naturen.

Den rige, besværlige undergrund

Det er ikke ligefrem nyt, at der er store muligheder i den grønlandske undergrund. Den første dansk-grønlandske råstofkommission blev nedsat i 1878, altså for snart 150 år siden.

Problemet med de grønlandske gas-, olie- og mineralforekomster er, at de er bøvlede og dermed rasende dyre at få fat på. Det har derfor ikke kunnet svare sig at forsøge på det i større skala. Men alt det er ved at ændre sig. Og det har flere årsager.

Som de siger i oliebranchen: 'The days of easy oil are over'. De lettest tilgængelige oliereserver er brugt. Det betyder, at blikket rettes mod de oliereserver, som det hidtil har været for besværligt at hente. Samtidig betyder ny teknik, at man selv under ekstreme forhold kan få olien og gassen op.

Dertil kommer, at klimaet ændrer sig, og det slår igennem i de arktiske områder. Vintrene bliver kortere, der bliver flere år, hvor der ikke er havis. Det betyder, at man kan udvinde i længere perioder end før, og dermed kan en investering bedre svare sig.

Kineserne kommer...

Foreløbig står investorerne dog ikke i kø. Der er mange undersøgelser og mange henvendelser, men kun kineserne har for alvor meldt deres interesse. Og det får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mange. Kinesernes ry som investorer i tidligere kolonier er ikke just uplettet, og beretningerne fra Afrika skræmmer.

Samtidig er det sædvanlig kinesisk praksis at ansætte kinesisk arbejdskraft til kinesisk løn, og det grønlandske selvstyre har vedtaget en særlov, storskalaloven, der gør det muligt. Og det har fået en hidsig debat i gang om, hvorvidt Danmark bør blande sig og nægte social dumpning i Grønland.

Den grønlandske undergrund tilhører 100 procent grønlænderne – hvad der også udtrykkes dansk politisk utilfredshed med særligt fra oppositionen i disse dage – men udlændingepolitikken er stadig underlagt det danske folketing. Derfor bør Danmark gribe ind, mener kritikerne, blandt andet samtlige nordiske LO-formænd. LO i Danmark har varslet sag mod den danske regering, hvis Danmark ikke blokerer den omstridte særlov.

Formanden for det grønlandske selvstyre, Kuupik Kleist, er ikke imponeret over argumenterne og peger på, at Danmark selv markedsfører sig som et land, kineserne kan og bør investere i. Og tilføjer, at alle er velkomne til at investere i Grønland. Han efterlyser danske investorer i stedet for blot kritik af, at kineserne er interesserede. Grønland kan ikke leve af fisk og bloktilskud, som han siger.

Mulig sammenblanding af interesser

Med til historien hører imidlertid, at flere ledende grønlandske politikere, deriblandt Kleist selv, har direkte interesser i undergrunden gennem bestyrelsesposter i råstofselskaber, og i Grønland er der bekymring over, om rigdommene i virkeligheden vil komme en lille elite til gode og ikke hele samfundet.

Kigger man på den grønlandske top i erhvervslivet og det politiske liv, er der gang på gang personsammenfald. Det forstærker frygten for, at rigdommene – som i mange andre tidligere kolonier – vil blive forvandlet til interne vennetjenester i den gruppe, der i forvejen sidder på størstedelen af flæsket.

Omvendt er det svært at forestille sig, at der ikke skulle være personsammenfald på tværs af erhvervsliv og politik i Grønland. Der bor kun cirka 50.000 indbyggere, de 17.000 af dem i hovedstaden Nuuk.

Den danske regering afviser at gribe ind

Loven om selvstyre gør det udtrykkeligt klart, at Danmark ikke kan gøre krav på rigdommene i undergrunden, og det har statsminister Helle Thorning (S) flere gange også understreget ved forespørgsler i Folketinget. Hun afviser at gribe ind i de grønlandske planer. Hvis Grønland vil samarbejde med Danmark i sagen, må initiativet komme fra Grønland, har hun sagt.

Andre politikere opfordrer den danske regering til at sikre, at Danmark også får del i et eventuelt undergrundseventyr. Ellers bør Danmark lukke for pengekassen til Grønland.

I Grønland er valgkampen til gengæld så småt i gang – der skal være valg 12. marts. Og et nyt parti – Partii Inuit – vil gå til valg på at få væltet den særlov, der gør det muligt for udenlandske selskaber at udnytte den grønlandske undergrund med ansatte udefra til dumpingløn.

Partiet vil samtidig af med underdanigheden over for Danmark og danskerne og basere det grønlandske styre på traditionelle grønlandske værdier snarere end kapitalisme. Partiet frygter den stigende centralisering, og at undergrundseventyret ender i den rene grådighed uden respekt for traditioner og natur.

Hvis du vil videre

Læs om Verdensnaturfondens bekymring for naturen

http://sermitsiaq.ag/node/144749

Læs mere om fagbevægelsens modstand mod den omstridte særlov om arbejdskraft i Grønland her i Ugebrevet A4

http://www.ugebreveta4.dk/2013/201305/Fredag/Advarsel_mod_social_dumping.aspx

Kuupik Kleists nytårstale, hvor han taler om storskalaloven og undergrunden 

http://sermitsiaq.ag/sites/default/files/kuupik_kleists_nytaarstale_2013.pdf

Mere nyttig information, billeder, kort og andet finder du her på

greenlandtoday.com