DIT KLIMA

Håbet lever trods dystre klimaudsigter
Det ser sort ud for de gode intentioner om at redde os selv og planeten fra voldsomme temperaturstigninger. For få dage siden blev der målt ekstraordinær meget CO2 i atmosfæren, og stigningen er stejl. Det store vendepunkt i udledningen af drivhusgasser er ikke kommet endnu. Alligevel er der god grund til optimisme, mener den danske udviklingsminister.
2037. Der er nogle år til endnu og det lyder lidt langt væk, men til den tid er min yngste søn eksempelvis 26 og måske lige ved at være færdig med sin uddannelse. Længere væk er det heller ikke. I 2037 er mængden af CO2 i atmosfæren steget til 450 ppm (parts per million) og det vil efter al sandsynlighed få klodens temperatur til at stige med mere end to grader.
Det lyder måske abstrakt alt sammen, men de to graders mere varme på kloden er, hvad internationale forskere er nået frem til, vi muligvis kan tåle. Det er ikke godt for alle, men så ved vi formentlig, hvordan vi kan beskytte os. Stiger temperaturen med flere grader, er vi på Herrens mark. Helt konkret, forstået på den måde, at vandstanden stiger, ørkner udvider sig hurtigt og planter samt dyr forsvinder.
Alt dette er barnelærdom for de fleste, der har fulgt klimabekymringen over de seneste par årtier. Det nye er, at al snakken, alle advarslerne, alle de dystre profetier, alle de gode tiltag for at bremse udviklingen, endnu ikke har båret frugt. Tværtimod.
For få dage siden - den 4. maj - målte Mauna Loa Observatoriet på Hawaii 400 ppm CO2 i atmosfæren. Og det er ikke en hvilken som helst måling, men en som er foretaget langt væk fra det meste af Jordens menneskelige aktivitet, og derfor kan vi godt regne med, at værdien er retvisende på et uomtvisteligt faktum: At mængden af CO2 i atmosfæren stiger og stiger og der kan kun være en forklaring på den stejle stigning siden de første målinger i 1958 - og det er vores aktivitet på Jorden, vores fortsatte og stigende udledning af CO2 gennem industri og forbrug.
Det har vi også vidst længe og derfor har der været investeret milliarder i vedvarende energiformer over hele kloden. Men for nylig kom en anden dyster rapport, denne gang fra den internationale energivagthund IEA: De sidste 10 års investeringer i solpaneler, vindmøller og vandkraft, har ikke gjort energiforbruget renere, end det var for 20 år siden. Den grønne teknologis udvikling er "alarmerende langsom", påpeger IEA.
"Billedet er ligeså klart, som det er bekymrende," siger IEAs direktør Maria van der Hoeven. Udviklingen har ikke ændret sig trods massive investeringer og nye påfund.
Forklaringerne er flere. Dels er der lande som Kina og Indien, som i deres vækstfremgang forurener mere og mere. En anden forklaring er den ellers gode udvikling i de fattige lande. Fattigdommen i den tidligere såkaldte tredje verden er blevet bekæmpet ret effektivt. Der er relativt færre børn, der sulter i verden og selvom vi bliver flere og flere på kloden, så lever færre af os i dyb fattigdom. Godt nyt for de fattige, men farligt nyt for klimaet.
Allerede i 2007 overhalede udviklingslandene OECD-landene i forbrug af energi og ifølge en rapport fra det amerikanske universitet Berkeley i Californien vil forbruget af energi i udviklingslandene stige med 84 procent over de næste 25 år. Derfor, argumenterer professorerne bag rapporten, er det afgørende, at få udviklingslandene med på en grøn fremtid.
Og nu kommer vi så endelig til det. Håbet. Lyset i mørket.
Der sker faktisk grønne fremskridt i udviklingslandene. Så meget, at selv en radikal minister, tidligere fattigdomsbekæmper og klimaforkæmper på NGO-plan faktisk er ret optimistisk. Den danske udviklingsminister Christian Friis Bach lyser op af ægte begejstring, når han fortæller, hvordan man på mikroplan finder teknologiske løsninger og hvordan man på makroplan er begyndt at tage nye muligheder alvorligt.
Faktisk indrømmer han at have tilhørt dem, der blot afskrev eksempelvis industrien som "det onde" og han opfordrer da også alle - NGOer som politikere og erhvervsliv - til at kravle ud af siloerne og anerkende det, som faktisk er i gang med at ske. Vi skal holde op med at pege fingre af hinanden.
"Vi har begået den fejl, at vi har gjort klimadebatten til en snublesten for udviklingslandene, fordi vi hidtil har talt om restriktioner og begrænsninger i stedet for muligheder. Og det har gjort, at vi er løbet ind i et hjørne," siger udviklingsminister Christian Friis Bach. Nu handler det om at få gjort den snublesten til en byggesten - en trædesten - i stedet, som han siger.
"Det er allerede ved at ske og derfor tillader jeg mig at være forsigtig optimist."
Se interview med udviklingsminister Christian Friis Bach her
Rapport fra IEA, der følger udviklingen af grøn energi og som ikke har set en ændring til det bedre
http://www.iea.org/publications/freepublications/publication/name,36773,en.html
Rapport om udviklingen af energiforbruget i udviklingslandene
http://ei.haas.berkeley.edu/pdf/working_papers/WP226.pdf
Nyheden om, at energien ikke er blevet renere de seneste 20 år trods ihærdige investeringer i vedvarende løsninger
http://www.ft.com/intl/cms/s/0/2a9ce14e-a755-11e2-9fbe-00144feabdc0.html#axzz2TM5gRtDr
En skarp kommentar af journalist Martin Wolf, som nøgternt forklarer, hvorfor især højrefløjen i Europa sidder fast og nægter at tage klimatruslen alvorligt
http://www.ft.com/intl/cms/s/0/c926f6e8-bbf9-11e2-a4b4-00144feab7de.html#axzz2TM5gRtDr