DIT SAMFUND

I denne uge kunne seere af DR1 følge nogle myndighedspersoner gå på arbejde og afsløre, hvad den pågældende kommune selv mener, var socialt bedrageri - hvilket i øvrigt ikke blev anfægtet. Programmet har medført en større debat, fordi en af de to cases i programmet såede tvivl om myndighedernes metoder og konklusioner.

En enlig mor blev af programmet fremstillet som "social bedrager", fordi kommunens udsendte vurderede, at hun levede i et ægteskabslignende forhold med sin kæreste og dermed ikke var berettiget til offentlige ydelser, der er beregnet til enlige forsørgere. Det afgørende og fældende bevis lod til at være det faktum, at kvinden havde lånt kærestens bil, og at kommunen mente at kunne se nære relationer mellem den enlige mor og kæresten på Facebook. På den baggrund vurderede kommunens udsendte, at den nye kæreste havde forsørgerpligt i forhold til kvindens børn, som har en anden far.

DRs program er produceret i anledning af, at regeringen i efteråret besluttede sig for at gå mere systematisk til værks for at komme socialt bedrageri og fejludbetalinger til livs. En rapport fra Deloitte har nemlig vist, at det offentlige årligt vil kunne spare et milliardbeløb ved en større indsats.

Og finansminister Bjarne Corydon ser da også vigtige perspektiver i at få bedre styr på udbetalinger af sociale ydelser:

"Det er klart, at vi ikke vil finde os i bedragere, der snyder fællesskabet og malker offentlige kasser for penge, som de ikke har ret til. Samtidig skal vi undgå, at borgere i årevis uberettiget får udbetalt penge i god tro og pludselig skal betale det hele tilbage, fordi der er sket en fejl. Det er et langt sejt træk at komme snyd og fejludbetalingerne til livs, men nu tager vi endnu hårdere fat," sagde finansminister Bjarne Corydon i efteråret.

Men hvor stort er problemet set i forhold til sociale udgifter generelt?

Fejludbetalingerne fylder formentlig mest

Der findes ikke nøjagtige tal for, hvor meget af det beløb, som regeringen mener, at fælleskassen bliver snydt for, dækker over forsætligt snyd og hvor meget der er tale om fejludbetalinger.

Undersøgelser fra udlandet viser dog, at snyd kun udgør en tredjedel af det tab fælleskassen oplever. Det konkluderede Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) for et par år siden.

»Når der foregår overudbetaling, har myndighederne i rigtig mange tilfælde selv en andel i det, og det er et faktum, som slet ikke belyses i debatten. Bare fordi man som borger får en ydelse, man ikke er berettiget til, er det altså ikke ensbetydende med, at man er bedrager. Det reelle billede er langt mere nuanceret,« sagde arbejdsmarkedsforsker ved SFI og forfatter til rapporten, Mikkel Bo Madsen til Dagbladet Information i forbindelse med rapportens udgivelse.

Rapporten baserer sig på grundige undersøgelser foretaget i England og den viser, at to tredjedele af fælleskassens tab handler om kommunens egne fejludbetalinger og ikke borgernes bevidste snyd. Selvom vores velfærdsmodel er anderledes end den engelske på mange punkter, så er der en del ligheder i forhold til den støtte, som gives til de økonomisk mest pressede grupper. Derfor kan de engelske erfaringer godt bruges i Danmark, mener SFI, som også bakkes op af velfærdsforskere.

»Når det kommer til de målrettede ydelser, som de svageste grupper i samfundet modtager, minder det danske system en del om det engelske. Du kan være mere eller mindre berettiget til at modtage ydelser, alt efter hvordan dit liv ser ud, og derfor bliver det også sværere at gennemskue reglerne. Det åbner for misfortolkninger og fejl — både fra borgerens, men så sandelig også fra myndighedernes side,« sagde professor på Center for Velfærdsforskning på Syddansk Universitet, Jon Kvist - ligeledes til Information.

Så når både DR og regeringen kalder indsatsen for jagten på "socialt bedrageri" kan det dække over myndighedernes egne fejludbetalinger, men også over manglende retssikkerhed for den enkelte. Og det har fået flere til at se kritisk på myndighedernes metoder.

Ombudsmanden har sat foden ned

I forhold til retssikkerheden har ombudsmanden allerede været efter kommunerne i en sag, der minder om ovenstående eksempel fra DR-programmet. Sidste forår kunne Politiken berette, at Folketingets ombudsmand havde udtalt kritik i en sag, der kunne får principiel betydning for, hvor langt kommunerne må gå for at afsløre den enkelte borger.

Sagen handlede i lighed med ovenstående om, at kommunen havde fået et anonymt tip om en enlig kvinde, der ifølge den anonyme anmelder hævede sociale ydelser, hun ikke var berettiget til. Kommunen kaldte kvinden til møde og først her blev kvinden gjort opmærksomt på, at man havde en mistanke til hende og at hun ifølge kommunen skulle betale tilbage for forkert modtaget kontanthjælp, børnetilskud, boligstøtte og friplads til daginstitutionen 

Men sådan må kommunen ikke behandle sine borgere, slog ombudsmanden fast. Kommunen skulle som minimum have oplyst kvinden om, at hun var under mistanke for noget strafbart og derfor ikke havde pligt til at udtale sig. Ombudsmanden kritiserede også kommunen for, at kvinden ikke fik lov at give sin version af sagen og for at tillægge den anonyme anmeldelse for stor vægt.

I DR-programmet går den kommunale medarbejder fra Næstved, "Irene", til en enlig mor med samme type anklager, på lignende grundlag og træffer selv afgørelsen efterfølgende foran rullende kameraer med en præmis om "socialt bedrageri", men uden skyggen af rettergang.

Færre sager bliver ført for retten

For et par år siden kom det frem af antallet af dømte sociale bedragere var faldet drastisk fra 2005 til 2009 med 232 dømte i 2005 og kun 64 i 2009. Disse tal siger ikke nødvendigvis noget om antallet af reelle sociale bedragere, men noget om at kommunerne i mindre grad end tidligere bruger retssystemet og det fik eksperter til at protestere over "wild west"-tilstande i kommunerne.

Ifølge flere ledende eksperter i socialret, som Politiken talte med, undlader kommunerne - i strid med reglerne - bevidst at indberette sager om forsætligt socialt bedrageri til politiet med henblik på at føre en straffesag, hvor der skal føres bevis

»I de fleste tilfælde har kommunerne slet ikke beviser nok til en straffesag. Derfor nøjes man i stedet med at føre tilbagebetalingssager, hvor den mistænkte borger skal betale sociale ydelser tilbage, hvis bare kommunen kan sandsynliggøre snydet. Der hersker en slags ’wild west’-mentalitet, hvor man ordner sagerne selv«, sagde professor i socialret på Københavns Universitet Kirsten Ketscher, og kaldte tendensen »dybt problematisk«.

Den manglende indberetning er klokkeklar pligtforsømmelse, supplerede Simon Thorbek, lektor i socialret:

»Hvis kommunen mener, at der er tale om forsætligt socialt bedrageri, har den pligt til at indberette det til politiet. Derfor siger det sig selv, at det er betænkeligt, hvis kommunerne omgår reglerne og selv efterforsker sagen i stedet for at overlade det til politiet.

Med andre ord, kan man ikke uden videre kalde folk for "sociale bedragere" uden derved at komme på kant med andre dele af straffeloven, nemlig den vedrørende injurier.

Værd er det måske også at bemærke, at de sociale ydelser, som der var tale om i DR-programmet "Socialt bedrageri" kun udgør en brøkdel af de sociale ydelser.

I alt brugte fælleskassen i 2011 614 milliarder på sociale ydelser. Langt de fleste til ældre, syge og handicappede mennesker, som vist i grafen herunder fra Danmarks Statistk. Udgifterne til administration af de sociale udgifter udgjorde i 2011 26 milliarder, og det er kun marginalt mindre end, hvad arbejdsløse - som den enlige mor i programmet - samlet set kostede fælleskassen samme år.

Hvis du vil videre

Her kan du læse om den debat, der har været efter DRs udsendelse. Du kan også her finde link til selve udsendelsen.

http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Medier/2013/01/15/160642.htm

Her er mere om ombudsmandens kritik af kommunernes fremgangsmåde.

http://politiken.dk/indland/ECE1634656/kommuner-faar-kritik-for-jagt-paa-socialt-snyd/

Fælleskassen går i højere grad glip af penge, fordi der sker fejl i administrationen af sociale ydelser

http://www.information.dk/289073

Finansministeriets egen nyhed, da regeringen i efteråret satte forøget fokus på "socialt bedrageri".

http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2012/10/en-daarlig-dag-for-sociale-bedragere/

En interessant artikel om, hvordan antallet af sager ved domstolene pludseligt faldt drastisk

http://politiken.dk/indland/ECE1093101/faerre-doemmes-i-retten-for-socialt-bedrageri/

Lidt om hvordan socialrådgiverne, der ofte sidder med de afgørende beslutninger, ser på socialt bedrageri

http://www.socialrdg.dk/Default.aspx?ID=5302

Myndighederne bruger i stigende grad Facebook til at komme efter folk, som de mistænker for socialt bedrageri

http://jyllands-posten.dk/indland/article4822440.ece