DIT OVERBLIK
Mudret italiensk valg gør euroens fremtid usikker
Det blev en komiker, der løb med den største sejr ved det italienske parlamentsvalg, som endte så mudret, at der er risiko for nyvalg inden længe. Italienerne har stemt og tilsyneladende protesteret.
Med 25 procent af stemmerne var Beppe Grillos femstjernebevægelse tæt på at blive det største parti i parlamentet. Hans store sejr tog pusten fra socialdemokraten Pier Luigi Bersani, som ellers var blevet spået til at blive Italiens nye premierminister. Ind til videre er der dog ingen udsigt til regeringsdannelse, da Bersanis alliance godt nok har fået flertal i deputeretkammeret, men ikke i senatet. Her har ingen fået det afgørende flertal og derfor hviler Italiens skæbne lige nu i eks-komikerens hænder.
Markedet reagerede prompte negativt på resultatet og det frygtes også, at euroen kommer til at lide med. Op til valget havde investorerne håbet på Bersani, helst flankeret af den tidligere leder af den nu afgåede kriseregering, Mario Monti. Sidstnævnte fik dog kun 10 procent at stemmerne, hvilket godt kan udlægges som, at italienerne bestemt ikke er for hans stramme reformpolitik inspireret af EUs krav på vegne af hele eurozonen.
Hvis du vil videre
En god, informativ leder fra Financial Times, der giver overblikket og sætter valget ind i en økonomisk sammenhæng
http://www.ft.com/intl/cms/s/0/bffeb878-8024-11e2-96ba-00144feabdc0.html#axzz2MMXuZOwv
Beppe Grillo har endnu ikke sagt ja til at indgå alliance med nogen, hverken Berlusconi eller Bersani
http://www.ft.com/intl/cms/s/0/bffeb878-8024-11e2-96ba-00144feabdc0.html#axzz2MMXuZOwv
De øvrige europæiske lande og navnlig Tyskland følger aktivt med i italiensk politik, fordi Italiens økonomi har afgørende betydning for hele EUs økonomi og fremtid
http://www.b.dk/globalt/europa-frygter-anti-europaeisk-duo-i-italien
Den italienske præsident aflyste en middag med en fremtrædende tysk politiker, efter at denne havde erklæret, at "to klovne" havde vundet det italienske valg
http://www.ft.com/intl/cms/s/0/7bfddbdc-80ff-11e2-9908-00144feabdc0.html#axzz2MMXuZOwv