DIT OVERBLIK

Danmark får en milliard i EU-rabat

Danmarks EU-medlemskab bliver en milliard kroner billigere fra næste år og frem til og med 2020. Det sikrede den danske statsminister efter marathonforhandlinger om hele EUs budget.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt var stærkt tilfreds med resultatet, som Danmark har kæmpet for i flere år, men som først nu er forhandlet i hus.

"Vi kom til topmødet i Bruxelles med tre hovedprioriteringer. Rabatten som den vigtigste, ønsket om at få sænket EUs samlede udgifter og ønsket om en modernisering af EUs budget. Alle tre dele er lykkedes," sagde Helle Thorning-Schmidt.

Rabatten skal dog først godkendes af Europa-parlamentet og her er begejstringen knap så stor. Den var heller ikke stor hos regeringens støtteparti.

Enhedslisten mener, der er store mangler i den budgetaftale, EUs stats- og regeringsledere er blevet enige om
"Det er fint, at vi får rabatten, men hvad med arbejdsløsheden? Realiteten er, at Danmark stadig ender med at bruge milliarder om året på ubrugelig landbrugsstøtte, som kunne være blevet brugt på at skabe arbejdspladser og grøn omstilling," sagde Enhedslistens EU-ordfører.

Hvis du vil videre

http://www.b.dk/politiko/thomas-larsen-tiltraengt-sejr-til-thorning

http://www.b.dk/politiko/thorning-fik-sin-milliard-nu-venter-nye-kampe

http://politiken.dk/politik/ECE1893307/eus-folkevalgte-kan-stadig-spaende-ben-for-dansk-rabat/