Matteo Renzi er tidligere spejder, men gik alligevel bag om ryggen på sin regeringsleder, som nu er afsat. Renzi bliver nu Italiens næste premierminister. Foto by Flickr: Carlo Nidasio 

POLITIK

Det er formentlig helt naturligt uden for Italien at reagere med et skuldertræk, hver gang italienerne skifter regering eller regeringschef. Det sker så tit. Og man når aldrig rigtig at lære premierministrene at kende, før der udskrives valg igen eller nogen bliver gået i utide.

Teknokraten Mario Monti nåede de fleste at få sympati for i det øvrige Europa, efter Berlusconi slap tøjlerne midt i finanskrisen, men han fik ikke et ben til jorden blandt de italienske vælgere ved valget for et år siden. Valget efterlod et så mudret resultat, at det tog en rum til at danne regering under ledelse af socialdemokraten Enrico Letta, som de færreste udenfor Italien nåede at notere sig, før han fik en kniv i ryggen af sin nyligt kåret partiformand, Matteo Renzi.

Den nye mand i spidsen for Italien er faktisk helt ny. Han er 39, har kun været partiformand siden december, det er hans første erfaring som medlem af parlamentet og bortset fra borgmesterposten i Firenze, er han dybest set ubeskrevet rent politisk. Det har derfor vakt nogen opsigt, at præsident Napolitano har bedt ham om at danne en ny regering.

Straks efter formulerede han en 100 dages plan, der skal få Italien på ret køl. Og det skal gå stærkt:

Slut februar vil han sætte gang i en forfatningsreform, i marts vil han introducere en ny lønmodtagerlov, i april vil han strømline den offentlige administration og til maj vil han give skattesystemet et ordentligt eftersyn.

Samtidigt med alt dette vil han indføre en ny valglov, der skal skabe lidt mere stabilitet i italiensk politik. Det er optimistiske toner - nogle ville kalde dem vidtløftige toner - der fik medier til at sammenligne ham med Berlusconi, selvom denne er fra højrefløjen og Renzi midt-venstre.

Men allerede efter nogle dage, efterlyser den italienske avis La Stampa noget mere konkret fra Renzi. Hvordan vil han lige nå alt det, han har planer om, og har han tænkt sig at følge den stramme økonomiske politik, som EU kræver af det kriseramte land?

EU svinger taktstokken over sin tredjestørste økonomi

Officielt har EU efter Lettas afgang været diplomatisk i sine påmindelser om, at Italien ligesom alle andre i EU vil blive bedt om at respektere den strenge økonomiske taktstok og ikke mindst holde sig til et statsligt budgetunderskud på under tre procent af BNP. Men uofficielt har tonen været en anden, skriver Financial Times. Og det skyldes, at der i maj er valg igen i Italien og man derfor frygter, at Renzi vil udfordre tre-procentsloftet for at få gang i sine reformer. Italiens problem er ikke bare offentlig gæld, men også en minusvækst, der lægger landet i bunden af Europa. Selv Grækenland er begyndt at producere vækst, mens Italien ligger på under nulpunktet.

Mistanken bunder i, at samme Renzi under valgkampen sidste år sagde, at man skulle genoverveje Maastricht-traktatens regler, fordi de var udtænkt i en tid, hvor Europa var i vækst og ikke som nu i lav vækst eller nulvækst. Sådanne tanker og udtalelser kan godt få Merkel-typer til at sove skidt om natten, da Italien ikke er noget Grækenland, men udgør Unionens tredjestørste økonomi og kan derfor tager hele eurozonen med sig ned, hvis det ramler. Renzi har også ved en senere lejlighed kaldt den strenge økonomiske linje i EU for "religiøs".

I de senere dage, hvor han har forsøgt at danne en ny regering på tværs af midten, har han dog ikke gentaget sine provokationer, men steppet sidelæns, når adspurgt. Deraf La Stampas utålmodighed. For højrefløjen i regeringen er helt på linje med EU, mens potentielle vælgere til Renzis parti, DP, er trætte af den stramme livrem, der endnu ikke har vist de store resultater. Gælden bliver ved med at vokse, mens ungdomsarbejdsløsheden er oppe på 40 procent.

De italienske vælgere tror ikke på nogen

Netop langsommeligheden i reformprocessen under ledelse af Enrico Letta, fik Renzi til at trodse sin egen spejderbaggrund og gå bagom ryggen på den nu afsatte regeringsleder fra eget parti. Det er ikke en moral, som italienerne bryder sig om, og iagttagere går derfor ud fra, at han ikke bare kan nøjes med ungdommelig charme og resoluthed for at vinde italienernes hjerter. Han skal også lige igennem et valg og få sit folkelige mandat, påpeger The Economist.

Men der er håb. I en frisk meningsmåling scorer han allerede højest blandt de nuværende partiledere. 29 procent tror på, at han er den bedst egnede af de nuværende politikere til at lede landet. Men den opbakning toppes dog af de 30 procent italienere, der har svaret "ingen".

Det store spørgsmål har ugen igennem været, hvem han ville vælge som sin økonomiminister, da valget af den post vil sige meget om, hvilken retning han regner med at gå.

Fredag aften præsenterede han sin regering med OECD-økonomen Pier Carlo Padoan som ansvarlig for økonomien og dermed fortsætter Renzi med en teknokrat på netop den post - i lighed med de fire foregående. Halvdelen af det nye kabinet består af kvinder og gennemsnitsalderen er nede på 48. Det skal garantere dynamik og indgyde håb om, at der nu sker noget med de bebudede reformer.

Om det sker i det tempo, som Renzi ønsker sig, er svært at spå om - i et land, hvor det tager længere tid for en ny bygning at blive koblet på el-forsyningen, end det gør i eksempelvis Kazakhstan.

Hvis du vil videre

EU sender signaler til Renzi om at holde sig på EU-dydens smalle sti

http://www.ft.com/intl/cms/s/0/0e29f3ee-98b3-11e3-8503-00144feab7de.html?siteedition=intl#axzz2tlYcpRRm

Læs mere om Renzis 100 dages plan
http://www.ft.com/intl/cms/s/0/d4939144-97cc-11e3-ab60-00144feab7de.html?siteedition=uk#axzz2trtVgGPe

Verdensbankens sammenligning og ranking af, hvor hurtigt man kan få lagt el ind i nye bygninger. Det siger noget om økonomiers evne til at skabe vækst og holde fast

http://www.doingbusiness.org/data/exploretopics/getting-electricity