Robert Becker, amerikansk demokratiarbejder, i sit hjem i Kairo for ca. et halvt år siden. Han besluttede som den eneste af de anklagede udlændinge at blive i landet under retssagen. Men nu efter dommen i tirsdags har han været tvunget til at forlade Egypten. Foto: Flemming Weiss Andersen
DIN VERDEN
Egypten: Fængselsdomme til demokratiarbejdere
I den forgangne uge blev 43 NGO-medarbejdere idømt mellem et og fem års fængsel i Egypten. Forbrydelsen bestod i at have arbejdet med menneskerettighedsspørgsmål og demokratiudvikling. 27 af dem er udlændinge og fem af organisationerne, de arbejdede for, er blevet lukket. De fleste udenlandske medarbejdere er dømt in absentia og har holdt sig ude af Egypten, siden retssagen gik i gang for halvandet år siden. Men én af dem blev under hele den lange retssag, nemlig amerikaneren Robert Becker, som dog nu skyndsomt har forladt landet.
KAIRO
Efter halvandet års retssag med i snesevis af retsmøder, satte dommer Makram Awad fra kriminalretten i Kairo sig i tirsdags til rette bag et batteri af mikrofoner og afsagde dom over fem udenlandske ikke-statslige organisationer, såkaldte NGO’er, og deres 43 ansatte.
Først læste dommer Makram navnene op på 27 udlændinge samt egyptere med dobbelt statsborgerskab, som alle har holdt sig væk fra Egypten, siden de i marts 2012 blev købt fri for fem millioner dollars og fik lejlighed til smutte ud af landet. De fik hver og en fem års fængsel samt en bøde på 1.000 egyptiske pund, dvs. ca. 810 kr.
Så kom turen til de næste fem udlændinge. Blandt dem amerikaneren Robert Becker, den eneste af de amerikanske NGO-medarbejdere, der er blevet i landet – og som bortset fra i tirsdags har været til stede under alle retsmøder sammen med sine egyptiske kollegaer. Han og de fire andre blev idømt to års fængsel med straffearbejde samt bøden på de ca. 810 kroner, mens de i alt 11 egyptiske kollegaer slap med et års betinget fængsel samt bøden.
Dernæst dømte dommer Makram, at alle de fem udenlandske organisationer skal lukkes og deres ejendom konfiskeres, hvorefter han skyndsomt forsvandt. Og for Robert Becker, som sad på en café i Kairo og fulgte domsafsigelsen, var gode råd dyre.
Budt velkommen efter "foråret"
Da han ankom til Kairo kort efter den egyptiske revolution i januar/februar 2011, vibrerede civilsamfundet af liv, og tilsyneladende blev de udenlandske NGO’ers voksende tilstedeværelse budt velkommen. Robert Becker var dengang ansat i det amerikanske National Democratic Institute (NDI) og afholdt kurser i kommunikation for urskoven af nye partier, som skød frem efter revolutionen.
Men den nye åbenhed fik en brat ende, da justitsministeriet i juli 2011 indledte en efterforskning af 400 NGO’er på mistanke om ulovlig finansiering og ulovlige aktiviteter. Den 29. december 2011 stormede politi og militær 17 NGO’er, blandt dem de fem, der i tirsdags modtog deres dom. Og da Robert Becker besluttede sig for at blive i Kairo og ikke lade sine egyptiske ansatte i stikken under retssagen, blev han fyret.
Men i tirsdags, da det viste sig, at det er ham og ikke hans tidligere ansatte, der nu skal fængsles, rådede hans advokater ham til at forsvinde, inden han bliver arresteret. Han fløj til Rom, og onsdag aften fortalte han over telefonen, hvor træt og vred han er efter at have læst dommens ordlyd.
”Officielt er vi dømt for at have arbejde for en ulovlig NGO og for at have modtaget penge fra udlandet, men dommen er udtryk for dommernes private mening om Egyptens forhold til Europa og USA,” siger Robert Becker.
I dommen står der således, at ”udenlandsk finansiering af ikke-statslige organisationer er at anse som en ny form for overherredømme og blød imperialisme, som donorlandene praktiserer for at destabilisere og nedbryde donorlandene.” Og videre: ”Under dække af at ville fremme demokrati og menneskerettigheder forsøger udenlandske organisationer at underminere Egyptens nationale sikkerhed og opdele landet i sekteriske grupper for dermed at tjene Israels og USA’s interesser med dét formål at afspore revolutionen og ødelægge Egyptens vej mod demokrati.” Og endelig fastslår dommeren, at verdenshistorien har vist, at USA sammen med de øvrige pro-zionistiske lande ønsker Egypten fastholdt i et diktatur.
”Hvad i alverden laver den slags i en juridisk afgørelse” spørger Robert Becker, der kom til Egypten som international valgobservatør i foråret 2011 – på en invitation af regeringen!
Ud over at observere parlamentsvalget har Robert Becker og hans kollegaer i NDI afholdt i snesevis af kurser – også for Det Muslimske Broderskabs nystartede Friheds –og Retfærdighedsparti - i hvordan man fører valgkampagne, politiske debatter osv. Og ingen havde den fjerneste anelse om, at de deltog i illegal virksomhed.
Ifølge loven har den egyptiske regering nemlig 60 dage til at bedømme ikke-statslige organisationer, der søger om godkendelse i Egypten, og hvis de ikke hører noget inden da, bliver de i praksis regnet for at være lovligt registreret, fortæller Robert Becker. Den tyske Konrad Adenhauer Stiftelse - en af de organisationer, som dommeren nu har lukket - har således opereret efter disse regler i 30 år, og National Democratic Institute siden 2005.
”Men nu har dommeren så slået fast, at selvom organisationerne blev anset for lovligt anerkendte under Mubarak-regimet, så burde de ansatte have vidst, at denne praksis i virkeligheden var forbudt,” siger Robert Becker.
Troede på retssystemets hæderlighed
Da jeg mødte Robert Becker tilbage i november 2012, følte han sig overbevist om, at han ville blive frifundet. Sagen mod NGO’erne var startet af Mubarak-regimets proselytter, da Det Øverste Militære Råd havde magten, og det virkede som en hævnaktion mod de udlændinge, som Mubarak-regimet yndede at fremstille som undergravende spioner, der stod bag den egyptiske revolution.
Det viste sig snart, at det gamle regime hér havde fundet en sag, hvor de nærmest blev overgået af islamister - inklusive Det Muslimske Broderskab - i hadsk retorik mod udlændingene. Alligevel troede Robert Becker dengang på retssystemets hæderlighed. Men så kom præsident Morsis forfatningskup den 20. november, hvor han bl.a. indsatte en ny offentlig chefanklager, som med Robert Beckers ord ”lader morderne gå fri, og i stedet fører en aggressiv kampagne mod menneskerettighedsforkæmpere.” Og da Becker så, hvordan en stor del af dommerstanden bagefter delte sig i en pro- og en anti-Broderskabsfløj, blev han klar over, at også domstolene er blevet en politisk slagmark, hvilket tirsdagens dom til fulde bekræfter.
Dommen falder sammen med behandlingen af en ny lov til regulering af de ikke-statslige organisationer, som er blevet udsat for kraftig kritik fra udlandet på grund af omfattende indskrænkninger i menneskerettighederne. Men formanden for dén komité i Egyptens overhus, Shuraen, der sidder med lovudkastet, Abdel Azim Mahmoud, har afvist kritikken blankt og sagt, at komiteen ”ikke vil tage den til efterretning, eftersom at det er udlændingenes endemål at ødelægge, forstyrre og forvirre Egyptens demokrati.”
”Hvis man ikke har ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, og frihed til at danne sammenslutninger, så har man ikke et demokrati,” siger Robert Becker. ”Og når man ser på alle de retssager, der er mod journalister for at fornærme ministre og præsidenten; på hvordan fredelige demonstranter bliver angrebet; og nu på den ny NGO-lov - så bør alle være ærlige over for sig selv og indrømme, at der ikke er noget demokrati i Egypten, og at den nuværende egyptiske regering tværtimod er et Mubarak-spøgelse, som er bange for sit eget folk!”
For hvorfor være så bange for at en organisation, der eksempelvis gerne vil træne unge mænd og kvinder i at drive landbrug, og som modtager økonomisk støtte fra EU? Den egyptiske regering rejser jo selv verden rundt og rækker hånden ud i håb om at få økonomisk hjælp, påpeger han.
”I et frit og åbent samfund har folk ret til at organisere sig, og det er på tide, at Egyptens regering indser at hele meningen med ikke-statslige organisationer netop er, at de er ikke-statslige. Regeringen har sin rolle at spille, folket har en anden. Og hvis regeringen vil begrænse folkets rolle, så er det ikke et demokrati.”
Når han i lighed med sine egyptiske kollegaer ikke befandt sig i retten på dagen for domsafsigelsen, er det fordi de egyptiske retsregler ikke kræver det. Og selvfølgelig også for ikke at risikere at skulle tage turen direkte i fængsel. Og når hans advokater rådede ham til at forlade landet med det samme, skyldes det dommens uigennemsigtighed. Det er endnu ikke klart, om Robert Becker kan komme ud på kaution eller ej under den kommende appelsag.
De organisationer, der nu er blevet lukket, er foruden den tyske Konrad Adenauer stiftelse og den amerikanske National Democratic Institute tre andre organisationer med base i Washington, nemlig Freedom House, The Republican Institute og The International Center for Journalists. Alle er demokrati-organisationer, som har arbejdet i Egypten gennem en lang årrække, og som har pligt til at hjælpe alle - uden skelen til politisk eller religiøst ståsted. Og hvis dommen bliver stadfæstet ved appelretten, er taberne mange.
”Man har millioner mennesker, som lever på randen af absolut fattigdom, man har kæmpe strukturelle og økonomiske problemer, problemer med vand og elektricitet – og man spilder tiden,” siger Robert Becker, som mener, det var på tide, at Egyptens ledere blev voksne og begyndte at regere landet i stedet for at fortabe sig i ynkværdige magtspil.
”Hvis den egyptiske regering har et problem med europæisk og amerikansk udenrigspolitik, skulle de se at blive voksne og tale med dem om det,” siger han - i stedet for at lade det gå ud over alle de lokale NGO’er, som han til daglig arbejder med, og som han kalder langt mere patriotiske og modne end dem, der lige nu leder landet.
Læs også denne fra Foreign Policy