BNP fordelt på kvartaler og i sammenligning med EU og USA. Kilde Danmarks Statistik

DIN ØKONOMI

Vækstplan DK kan ende som dråbe i havet

Regeringen har lænet sig kraftigt ud i forhold til egne vælgere efter præsentationen af en konkurrenceevnepakke, der blandt andet byder på en skattesænkning for erhvervslivet. Men efter dystre tal fra Danmarks Statistik, kan regeringens udspil ende med at drukne på grund af for høje forventninger, mener bankøkonomer.

Af Paula Larrain

ANALYSE
Måske for sent og for lidt. Sådan kan man ende med at anskue de initiativer, som den danske regering har følt sig tvunget til at tage i forhold til erhvervslivet og tilsyneladende imod mange af deres egne vælgeres ønsker.

Danmarks Statistik offentliggjorde i denne uge de officielle tal for den danske vækst i 2012 og det ser ikke godt ud. Faktisk noget værre end forventet.

Det danske bruttonationalprodukt BNP faldt 0,9 pct. i fjerde kvartal og det betyder, at året 2012 samlet set bød på en minusvækst - en tilbagegang - på 0,6 procent.

Noget af forklaringen skyldes, at det heller ikke går så godt hos de lande, som vi handler med, altså lider vores eksport, men ser man samlet på EU, så kom landene i gennemsnit ud på den anden side med en minusvækst på 0,3 (stadig et skøn og ifølge EU-oplysningen) og for USAs vedkommende kun på minus 0,1.

Det kan måske forekomme abstrakt at forholde sig til disse tal, men det vigtigste at notere sig er, at det går i den forkerte retning altså tilbage og ikke frem, og at vi ligger dårligere end gennemsnittet i EU. Sverige har eksempelvis oplevet vækst i 2012 på samlet set 1,4 procent.

Med andre ord har krisen ikke sluppet sit tag i Danmark - endnu - og det er også grunden til, at den danske regering har udarbejdet en konkurrenceevnepakke, der skal give bedre rammer for dansk erhvervsliv, så der kan tjenes flere penge, produceres mere og skabes flere arbejdspladser.

Manglende vækst truer velfærd

Måske hører du til dem, der er træt af at høre mere om vækst, men udvidelsen af vores samlede produktionsresultat er en forudsætning for, at vi har et grundlag at beskatte og dermed penge at finansiere velfærd med.

Går den samlede produktion tilbage skal vi med andre ord reducere endnu mere i udgifterne til daginstitutioner, skoler og alt hvad vi ellers bruger penge på. Og selv hvis udgifterne her blev bragt ned via færre offentlige arbejdspladser eller mindre løn til pædagoger eller lærere eksempelvis, så vil der stadig opstå huller på vejene og andet almindeligt vedligeholdsarbejde, som kræver penge. Og når vi hvert år bliver flere, der skal forsørges af færre, er væksten afgørende for samfundets husholdning mange år frem. Kort fortalt. Eller som formuleret af økonomiprofessor Nina Smith:

»Uden økonomisk vækst ville samfundet få store problemer. BNP udgør grundlaget for hele vores velfærdssamfund, fordi det er det, man kan beskatte. Vi bliver flere og flere mennesker, som får brug for det velfærdssamfund og det skattegrundlag, som BNP udgør. Derfor er vi afhængige af, at borgernes beskatningsgrundlag vokser løbende gennem de næste årtier.«

Derfor er store dele af også folketinget enige om, at der skal gøres noget for at fremme væksten i det private erhvervsliv, men som den politiske debat i denne uge har vist, så er man ikke enige om, hvor meget der skal gøres, eller om der overhovedet skal gøres noget.

Ikke overraskende trækker V, K og LA i den ene retning med krav om flere lettelser for erhvervslivet og generelle afgiftslettelser, mens Enhedslisten trækker i modsat retning ud fra en tro på, at der uden lettelser alligevel vil være penge nok til at beskatte mere og finansiere mere velfærd. Løsningen for Enhedslisten er at sætte skatten yderligere op, og i hvert fald ikke finansiere lettelser til erhvervslivet gennem at reducere indtægten hos de fattigste.

Udvandet udspil efter nye tal

Hvad resultatet bliver af de politiske forhandlinger, ved vi først om nogle uger, men allerede nu advarer økonomer om, at de nye tal fra Danmarks Statistik udvander regeringens udspil.

Problemet er, at Vækstplan DK og heri håbet om at skaffe 150.000 nye arbejdspladser bygger på en forudsætning om, at væksten i 2013 bliver på plus 1,3 procent. Og den prognose - eller det ønske - er muligvis blevet skudt i sænk af tallene for sidste år.

Det mener i hvert fald bankøkonomerne, der sidder med hænderne nede i bolledejen og som altså modsiger deres kolleger i Finansministeriet på dette punkt.

"Som det ser ud lige nu, forventer vi en vækst på mellem 0,5 pct. og 1 pct. i 2013," lød det i Dagbladet Børsen fra Niels Rønholt, der er seniorøkonom i Jyske Bank. Samme melding kom fra flere af landets andre store banker, der måtte nedjustere forventningerne til året på baggrund af tallene fra Danmarks Statistik.

"2013 bliver vækstmæssigt sandsynligvis lidt bedre end 2012, men en økonomisk vækst på 1,3 pct., som regeringen forventer, forekommer meget optimistisk på baggrund af de nye tal," sagde cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven. Han påpegede, at det ville kræve en vækst på i gennemsnit 0,7 pct. hvert kvartal, hvis man skal nå op på de forventede højder.

Corydon er fast i troen

De nye tal om Danmarks økonomi fik dog ikke finansministeren til at ryste på hånden. Han tror på, at vi kan nå en højere vækst, end økonomerne spår. Det handler om at tro på det og dermed genskabe tilliden hos forbrugerne.

"Med Vækstplan DK understøtter vi væksten her og nu med et markant investeringsløft i det offentlige, og vi skaber et robust grundlag for, at vores virksomheder bliver stærke, så de er rustet til at gribe ud og få fuldt udbytte af opsvinget, når det kommer. Så vi på den måde kan fastholde en høj velstand og sætte gang i jobskabelsen," hed det i en mail til Berlingske Business fra finansminister Bjarne Corydon - som reaktion på 2012's lave BNP.

Hvis du vil videre

Her et link til Danmarks Statistiks artikel om økonomisk tilbagegang

http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR102.pdf

Tal om vækst i EU og eurozonen

http://www.euo.dk/nyheder/euidag/2013/februar/prognose/

Sverige giver Danmark baghjul med hensyn til vækst

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/253120/svenskerne_giver_danmark_bnp-bank.html

Vækstplanen blev præsenteret af fire ministre. Her nogle citater fra pressemødet.

http://politiken.dk/politik/ECE1908166/regeringens-vaekstplan-skal-skabe-150000-private-job/

Et overblik over indholdet af Thorning-regeringens krisepakke

http://politiken.dk/politik/ECE1908165/overblik-her-er-indholdet-af-thornings-krisepakke/

Venstres krav til pakken kan du læse om her