Præsident Obama har hele ugen truet med konsekvenser, hvis ikke Putin trækker sig fra Krim. Men han er uenig med Angela Merkel om, hvor hårdt der skal gås til værks. Tyskland og Merkel er også i en helt anden sitution over for Rusland end Obama og USA er. Foto: Flickr by Bundesregierung

SIKKERHED

I daglig tale og på sociale medier bliver Hitler-kortet trukket i tide og utide. Selv i de mindste diskussioner kan kortet hives frem og afstedkommer oftest himmelvendte øjne hvis ikke direkte løftede pegefingre over useriøse paralleller til et af Europas største og mest smertelige traumer.

Da USAs eks-udenrigsminister Hillary Clinton gjorde det i forhold til udviklingen på Krim, gav det derfor genlyd i hele verden. Hun har siden forsøgt at trække lidt i land efter en del skæld-ud, men står ved, at folk bør have de historiske perspektiver med i deres vurdering af den nuværende krise i Ukraine.

Og hun er bestemt ikke den eneste, der har tænkt tanken. Selvom Obama-administrationens rådgivere korser sig over Clintons bemærkninger, er noget lignende sagt af Canadas premierminister og også af tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Zbigniew Brzezinski. Godt nok en gammel koldkriger, men dog rådgiver for Jimmy Carter, den amerikanske præsident, der i dag nærmest bliver brugt som et skældsord på grund af sin vage udenrigspolitik.

I et debatindlæg i Washington Post argumenterer Zbigniew Brzezinski for, at vestlige regeringer skal reagere prompte og håndfast over for Putin. Så han ikke får smag for egen succes og går videre i samme stil andre steder i Ukraine.

"Hans indledende succes (med Krim, red.) kan friste ham til at gentage sit nummer mere direkte i de østligste provinser af Ukraine. Hvis han er succesfuld dér, kan en konkluderende tredje fase - gennem en kombination af politisk uro og stigende åbenlys brug af russiske styrker - være at vælte regeringen i Kiev. Resultatet ville derved ligne de to faser af Hitlers erobring af Sudeterlandet efter München i 1938 og i sidste ende besættelse af Prag og Tjekkoslovakiet i begyndelsen af 1939."

Altså, meget kan Hillary Clintons modstandere sige om hende, men alene står hun ikke med sine tanker. Og flere Republikanere klapper da også af hende, mens de skoser Obamas ubeslutsomhed. Som New Yorks tidligere borgmester, Rudy Giuliani, der direkte fremhævede Putin for sit "lederskab" på bekostning af Obama.

Der er dog en grund til, at disse historiske paralleller ikke flyver rundt i offentligt verbaliseret form fra officielt hold. En god grund. USA har forsøgt at tage den med ro og opfordret Ukraine til at gøre det samme for at undgå en egentlig krig i landet. Ukraine har en betragtelig hær, der tæller 150.000 mand og en hel million i reserven, så Kiev kan såmænd godt forsvare sig i en rum tid over for Kreml. Men foreløbigt har Ukraines fungerende premierminister taget det gode råd fra USA til sig. Som Arsenij Jatsenjuk sagde under en tale over for EUs stats- og regeringsledere samlet i Bruxelles:

"Vi er blevet provokeret en række gange til at bruge militær. Det afstår vi fra. Det er klart, at det var det, Rusland ønskede. Vi tror stadig, at vi kan løse det på en fredelig måde," sagde Arsenij Jatsenjuk . Og hvis han kan holde sig i skindet i den nuværende situation, så kan vestlige ledere også afstå fra at komplicere sitautionen yderligere ved en dæmonisering af den russiske leder. Det skal så også siges, at Jatsenjuk har fået lovning på en betragtelig sum penge til sit land fra både USA og EU.

Obama-administrationen lader heller ikke til at ville køre hverken kanoner eller den store retorik frem, men satser stadig på at kunne løse konflikten uden en eneste skudveksling. Og her er der flere strenge at spille på. Dog har disse strenge knapt så meget effekt, hvis ikke Europa går med.

Europa vil undgå hårde sanktioner

Rusland står isoleret. Ikke et eneste land har bakket op om Putins Krim-aktion. Jo, Bashir al-Assad i Syrien har offentligt stået ved Putin, men det er tvivlsomt om det bliver opfattet som en hjælp. End ikke Kina har godkendt Putins ret til at blande sig i Ukraine. Tværtimod har Xi Jinpeng udtrykt respekt for Ukraines suverænitet.

Et land uden alliancer - selv et stærkt land - står svagt i sidste ende og er enten til at forhandle med eller knække. Spørgsmålet er kun, hvor meget der skal til.

Rusland er et helt andet sted i dag end under Den Kolde Krig. Trods Putins åbenlyse krænkelser af demokratiet og slet skjulte propaganda er det ikke lykkedes at overbevise russerne om, at en intervention i Ukraine er en god idé. Forud for hans træk var 73 procent af russerne imod. Det er dog lykkedes at overbevise 45 procent om, at det er Vesten, som har skabt problemerne ved at skabe splid gennem lokkemidler, der ødelagde Putins prestigeprojekt, Eurasia-unionen, med de tidligere sovjetstater.

Russisk økonomi vakler og væksten roder rundt omkring 1,5 procent, men har dog gennem de seneste 20 år nået at give russerne smag på et andet liv end under sovjettiden. Derfor er det oplagt at bruge økonomiske midler til enten at få Kreml til at trække sig tilbage eller mærke det internatonale samfunds konsekvenser af aktionens utallige brud på konventioner og aftaler.

Men der er splittelse over Atlanten

USA er villig til at tage det store skridt med fastfrysning af aktiver, indrejseforhindringer og handelsstop. Det kan USA gøre med relativt få konsekvenser for egen økonomi, da handlen med Rusland kun beløber sig til små 40 milliarder dollar. For EU er handlen imidlertid 10 gange større og i en tid, hvor Europa er ved at komme sig oven på finanskrisen, kan det blive til mange penge i tabt forretning. Dels er Tyskland lige nu en stor aftager af russisk naturgas, mens Holland eksempelvis har Rusland som sin vigtigste handelspartner. Tidligere på ugen blev det afsløret, at Storbritannien også arbejder for at undgå eksempelvis en fastfrysning af russiske milliardærers handler i Londons finanssektor.

Derfor er det usandsynligt, at EU-lederne lige nu kan blive enige med USA på det her punkt. Indtil videre regner de fleste med, at man vil mødes omkring den laveste fællesnævner med aflysning af visumaftaler og andre mindre diplomatiske skridt, der dybest set svarer till Monty Pythons berømte sketch, hvor en soldat vimser frem og tilbage og slår sin modstander på kinden med en lille, død sild.

En anden grund til, at EU næppe på nuværende tidspunkt vil beslutte sig for skrappe sanktioner er, at det er et ret ultimativt kort og derfor for tidligt at bruge. Kort fortalt: Hvis EU bruger det nu, kan Putin ligeså godt fortsætte sin militære strategi og så er sikkerhedssituationen i Europa pludseligt meget værre.

Alliancen stimler sammen

Bortset fra et par varselsskud tidligere på ugen er der ikke løst russiske skud på Krim endnu og ikke meget er sket, siden Putin gik ind i ly af militser for over en uge siden. Denne taktik levner en åbning for forhandling, men da Rusland endnu ikke har formuleret et nøjagtigt mål - andet end at ville beskytte "russisktalende" mod undertrykkelse - er det svært at vide, hvor langt han vil gå. Og hvorhen. Lige nu vejer han tilsyneladende stemningen og ser, hvad Vesten kan blive enige om.

Det er sandsynligt, at han kan bruge den vestlige vaklen til at trække konflikten ud, så den til sidst bliver fortrængt fra forsiderne og dermed fra toppen af travle europæers prioriteringsliste. Uden opmærksomhed kan han forsætte besættelsen af Krim og roligt forberede lignende situationer i det østlige Ukraine.

Til gengæld skal han ikke regne med, at hans aktion bliver helt uden konsekvens i det lange løb. Sikkerhedsmæssigt har Putin vækket Nato, der i årevis har sygnet hen uden klart formål og med internt nid og nag, da især Vesteuropa længe har skåret ned på territorialforsvar og meldt afbud til store øvelser i den østlige del af alliancen. Til stor frustration for Polen og de baltiske stater, som er meget bevidste om deres udsatte situation i forhold til den store nabo. Den splid er formentlig slut nu, da Rusland har pustet nyt liv i argumenter om alliancesolidaritet og oprustning.

Putins træk i Krim bryder ikke bare med FN-chartret, men også med en række andre aftaler, helligst af alt Helsinki-aftalen fra 1975, som dannede grundlaget for Organisationen for Sikkerhed og samarbejde i Europa (dengang CSCE, i dag OSCE). Og det er en alvorlig sag. Som USAs forsvarschef, general Martin Dempsey formulerede det efter beslutningen om at sende kampfly til øvelse i Litauen og Polen:

"Ruslands handlinger minder os om, at verden i dag fortsat er uforudsigelig, kompleks og temmelig farlig. Vi kan ikke tænke snævert på fremtidens sikkerhedsudfordringer eller føle os sikre på, at vi ved, hvordan de bliver. Verden vil blive ved med at overraske os, ofte på ubehagelige måder."

Med andre ord kommer i hvert fald Nato ikke til at sidde på hænderne efter det her. Ligesom Putin allerede nu kan vinke farvel til sit lands medlemskab af G8. Mødet i Sotji til juni vil helt sikkert blive aflyst og dermed er vi tilbage til G7, hvilket vil svie på Putins stolthed som statsmand.

Dertil kommer den langvarige økonomiske straf for at te sig med våben i hånd og handle irrationelt. Ruslands økonomi er en del af den globale kapitalisme nu og er dermed åben og sårbar over for udenlandske investorers bekymringer. Jo mere uro, ustabilitet og usikkerhed, jo færre investeringer, jo mindre vækst, desto dårligere økonomi.

På energiområdet er russisk gas heller ikke en ubetinget vinder i længden. Allerede nu taler USA om at hæve sit eget forbud mod eksport af skifergas, som amerikanerne vælter sig i. Den kan meget pludseligt blive et billigt, sikkert alternativ til Gazproms dyre dråber.

Måske var det i de første dage efter Krim-chokket nærliggende, at sammenligne Putins handlinger med en vis tysk diktators. Men resten af verden er et helt andet sted både økonomisk, psykologisk, energimæssigt og dermed også sikkerhedsmæssigt. Man kan ikke bare bruge 1900-tals metoder i det 21. århundrede, som John Kerry sagde. Ikke ustraffet af basale omstændigheder i hvert fald.

Hvis du vil videre

Pædagogisk gennemgang af basal fakta, der understøtter påstanden om, at Krim-krisen udgør en fare for hele Europas sikkerhed
http://www.bbc.com/news/world-europe-26367786

 

Brzezinski kommentar i Washington Post, hvor han sammenligner Putins træk med Hitlers træk i slutningen af 1930erne

http://www.washingtonpost.com/opinions/zbigniew-brzezinski-after-putins-aggression-in-ukraine-the-west-must-be-ready-to-respond/2014/03/03/25b3f928-a2f5-11e3-84d4-e59b1709222c_story.html

Time Magazine er overbevist om, at Putin styrer direkte imod katastrofen - for ham selv og hans land. Her fire grunde til, at Putin taber denne konfrontation med Vesten

http://time.com/11952/putin-ukraine-crimea-russia/

Et meget informativt blogindlæg, der argumenterer for en fast hånd over for Rusland, selvom det kommer til at koste dyrt økonomisk i første omgang

http://blogs.piie.com/realtime/?p=4245

Kulturelt mærker Rusland allerede nu konsekvenser af Putins handlinger. Flere vestlige kunstnere melder afbud til arrangementer i Rusland

http://www.rferl.mobi/a/russia-cultural-boycott-crimea/25287964.html

Kina står i ved Ruslands side og dermed er Rusland isoleret i FN. Kun Assad har meldt sig med sin støtte

http://thecable.foreignpolicy.com/posts/2014/03/05/beijing_and_moscow_part_ways_over_ukraine

Amerikansk Ruslands-ekspert argumenterer her for, hvorfor Putin af indenrigspolitiske grunde blev nødt til at gå ind i Krim efter det politiske nederlag i Kiev

http://www.foreignpolicy.com/articles/2014/03/06/the_frontlines_on_russia_homefront_putin_ukraine