DIN VERDEN

De fleste lande skammer sig over at censurere deres borgere og kvælningen af internet. Det gælder ikke for Pakistan, der lige nu debatterer, hvilket system myndighederne skal indføre for at begrænse ytringsfriheden på nettet.

Problemer er der masser af i Pakistan, både med intern terror, radikale islamister og opposition for ikke at sige borgerkrigslignende tilstande i provinserne, der grænser op til Afghanistan. Så nu skal der filtreres og blokeres endnu mere for kommunikation.

I Islamabad strides Telekommunikationsværket (PTA) med Ministeriet for Informationsteknologi om magten over censursystemerne, skriver Pakistan Today. Systemet, som PTA vil have, er et kinesisk, der kan filtrere uønsket information og holde øje med alle mulige web-sider.

I diskussionen om censursystemet deltager også diverse sikkerhedstjenester, militæret og Indenrigsministeriet. IT-ministeriet mener ikke, det kinesiske system er godt nok, og i øvrigt er det meget dyrt, skriver avisen.

For at kunne censurere sin befolkning effektivt skal der ændres i landets telesystem, så al digital trafik går gennem den samme port. Det kan gøres ret billigt, kun 25 millioner kroner, og så ville det også omfatte alle samtaler via mobiltelefoner.

For knap et år siden blev et system til 280 millioner kroner diskuteret, men indkøbet blev saboteret af lokale og internationale aktivister, der angreb de amerikanske og tyske leverandører og “tvang” dem til ikke at sælge. De pågældende systemer er kendt fra undertrykkelse i Tunesien, Egypten og andre lande.

Ytringsfriheden hæmmes på mange platforme

Censur er en hverdagsirritation for mange pakistanere, der må finde sig i en stats- og politimagt, der mener at vide bedre, hvad folk har godt af at læse. Pakistan anses for et af de værste censurregimer i verden.

Pakistanske myndigheder censurerer for ting, de mener, er skadelige for befolkningens moral, er blasfemiske imod islam eller til fare for magthavernes interesser. National sikkerhed er som oftest undskyldningen.

Der er ikke kun tale om internetsider med billeder af nøgne mennesker og sex, men services som Facebook og Youtube. Hidtil har myndighederne fulgt den traditionelle model, også brugt flittigt i Danmark, hvor man beder serviceudbyderne om at blokere for udvalgte sites.

Men Pakistan vil have et ordentligt system ligesom det i Kina, hvor myndighederne virkelig kan overvåge alt, hvad der foregår. For at finde de rette leverandører er der udtaget avisannoncer og skrevet websider med specifikationer, berettede the New York Times sidste år.

Systemet skal kunne opdatere databasen over censurerede sider dagligt og skal kunne håndtere 50 millioner hjemmesider in real time.

Teknologien stammer fra Vesten

Den sofistikerede teknologi bag Kinas og for eksempel Tunesiens censursystem er leveret af firmaer i både USA og Tyskland, der påberåber sig uvidenhed om måden systemerne bruges på. Teknologien kan nemlig også bruges af virksomheder, der vil begrænse privat brug af internet i arbejdstiden.

Formanden for det pakistanske telekommunikationsnetværk benægter, at der overhovedet er tale om sådan et nyt system. Men myndighederne gør fremskridt, idet de inden to måneder kan censure u-islamisk, pornografisk og blasfemisk materiale fra nettet. Det kaldes filtrering.

De fleste vestlige lande som Danmark benytter filtrering med argumentet, at det kan beskytte befolkningen imod sites, der indeholder børneporno. De hemmelige censurlister administreres af Rigspolitiet, og internetserviceudbydere filtrerer frivilligt indhold. Et andet argument er beskyttelse af ophavsret.

Mange lande censurerer internettet på forskellig vis. Notorisk berygtet er Kina med sin store digitale mur, der forhindrer verdens største gruppe af internetbrugere i at læse frit online.

Censur af internettets sociale medier har været forsøgt under hele det arabiske forår, der i udpræget grad blev bygget på koordinering via gratis services som Twitter og Facebook.