NATO skal udbygge territorialforsvaret ved især grænserne til Rusland efter Putins annektering af Krim. Det mener tidligere brigadegeneral Michael Clemmesen. Billedet her er fra en stor øvelse i Polen i 2002 kaldet Strong Resolve. Foto: Forsvaret

SIKKERHED

Pensioneret brigadegeneral Michael Clemmesen er ikke længere i tvivl: Situationen efter Ruslands annektering af Krim svarer på for mange punkter til, hvad Europa stod over for i 1938.

 "Putin har foreløbig opnået, hvad han ville. Over for sin egen befolkning viser han, at han kan optræde som en stærk mand på verdensscenen, og han har udstillet Vesten, hovedfjenden, som magtesløs," siger Michael Clemmesen, der i dag er seniorforsker på Center for Militærhistorie under Forsvarsakademiet.

For at understrege sin pointe henviser han til den verdenskendte svenske økonom og Ruslandskender Anders Åslund, der 19. marts i en dyster gennemgang af 12 punkter fra Vladimir Putins annekteringstale sammenligner den russiske leder med Adolf Hitler og Nazityskland.

Ligheden i argumentationen er slående, hvis ikke alarmerende. Og Åslund er ikke hvem som helst. Han var toprådgiver for Boris Jeltsins første regering, er ekspert i overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi og forudså allerede i 1980erne Sovjetunionens sammenbrud. Så når han tager de helt store alarmklokker frem, bliver der lyttet.

Samme parallel til 1930erne ser Michael Clemmesen også tydeligt for sig, og han kan derfor ikke lade være med at skælde ud over Vestens naivitet.

"Vi har bildt hinanden ind, at historien var afsluttet med Happy Ending. At nu var alle krige ovre og verden et helt andet sted, i hvert fald i Europa efter rodet på Balkan. Men Ruslands ageren viser, at der i allerhøjeste grad er grund til at træde ud af den forestilling. Man har bildt sig selv ind, at man ikke skal forberede at forsvare sig, fordi det ville være for provokerende, og nu står vi så dér med hundreder af underbeskæftigede officerer og  gamle konstabler i tomme kaserner. For når nogen som på Krim laver kup på landjorden, nytter det ikke noget, at vi samlet og teoretisk set er stærkest. Atomvåben er ingen hjælp. Dem har begge sider, og de vil kun, og kun måske, blive anvendt i en helt desperat situation efter en optrapning med katastrofale misforståelser. Vi kan ikke svare et konventionelt kup gennem at angribe atomvåbenmagten Rusland direkte, og det ved Putin godt," siger Clemmesen.

Brigadegeneralen, der efter Sovjetunionens opløsning i godt 10 år først var dansk forsvarsattaché i Baltikum og senere skabte og ledede  det Baltiske Forsvarsakademi i Tartu, Estland, erkender, at han er overrasket over, at Rusland bare annekterede Krim – og så i den fart.

Afgørende bliver nu ikke kun, hvad Putin har tænkt sig at gøre som sit næste træk i Ukraine. I sin annekteringstale tirsdag markerede Putin klart, at han igen vil forsvare etniske russere og russisksprogede borgere i nabolandene, hvis han finder det nødvendigt.

Dem bor der rigtig mange af i de baltiske lande, særligt i Letland og Estland. Derfor handler det lige nu om, at vi stille, men bestemt, udbygger  vores tilstedeværelse dér. ”Vi” betyder hele NATO, også Danmark, mener Clemmesen.

USAs vicepræsident Joe Biden var på lynvisit i Litauen for at forsikre den lille baltiske nation om, at paragraf fem i alliancepagten holder. Selvfølgelig forsvarer vi de af vores medlemmer, der måtte komme under angreb, var vicepræsidentens klare budskab. Det er et vigtigt politisk signal, men i realiteten ikke ret meget værd, hvis det ikke bakkes op af reel handling. Det vil sige tilstedeværelse. Da NATO har fortalt balterne, at de skulle opgive værnepligten, kan de ikke løse denne opave selv, for den er netop meget mandskabskrævende. Derfor må de hjælpes ved at de allierede er til stede og dermed understreger risikoen ved et kup, mener Clemmesen.

"Amerikanerne ville nok gerne hjælpe, men det kan de kun gøre, hvis de beslutter sig til igen at betale så meget i skat, at de kan afløse deres mange, men snart meget gamle fly og skibe.  Derfor må hovedbyrden bæres af europæerne, hvis Putin skal tro på, at NATO mener paragraf fem alvorligt," siger Michael Clemmesen.

Ukraine er ikke vores - Østbaltikum er vores bekymring

Det handler om stilfærdigt at udbygge territorialforsvaret, "pisse territoriet af", som Michael Clemmesen udtrykker det. Så simpel er magtpolitik faktisk, men det er, som om vi har glemt denne balancetankegang, efter at Sovjetunionen kollapsede, og vi automatisk gik ud fra, at Rusland ville blive som os. Det skete desværre ikke, og det betyder, at vi må reagere, så vi bliver forstået, mener både Åslund og Clemmesen.

Ukraine kan vi ikke gøre så meget ved militært. Vi kan hjælpe dem med at komme ud af deres korruptionskultur, men ikke forsvare dem, som var de vore egne. Landet er ikke medlem af NATO, så det er ikke vores at forsvare, men når Putin begynder at agitere med nationalromantik baseret på etnicitet og ikke på statsborgerskab, går tankerne i forsvarssammenhæng straks til Nordøstestland, hvor hovedbyen Narva har 95 procent etniske russere som indbyggere, og hvor mange af dem får deres verdensbillede fra Putins stats-TV.

Floden af samme navn danner grænse mellem Estland og Rusland og mellem Øst- og Vesteuropa i historisk forstand. Før russerne dominerede området, var det svenskerne og danskerne, men få år efter den Store Nordiske Krig erobrede Rusland igen Narva, og russerne har domineret området lige siden. Indtil Sovjetunionens kollaps, hvor både Krim og Estland endte uden for Rusland.

I området er man meget bevidst om historien, og det er man også lige nord for - i Finland, som modsat kollegerne i EU lige så stille har bevaret et stærkt selvforsvar. De taler blødt, som Clemmesen siger det, men de sørger for at være beredt. De konstaterer simpelthen, at det ikke er muligt at overse eksistensen af den lange østgrænse til Rusland.

"En genopbygning af de nu kun små styrker behøver ikke at være dramatisk. Men man er nødt til at tage hul på de vigtigere ting. Det kan godt være, at man gennem årene har vænnet sig til, at børnecheckens ukrænkelighed er det vigtigste i verden, men vi er nu reelt set taget med bukserne nede, fordi vi ikke har vedligeholdt, udskiftet og investeret i vores forsvar. Hæren er nu næsten nedlagt for at fremtidige politikere ikke skal få mulighed for igen at sende den til steder som Afghanistan. Situationen er forværret af, at NATO har presset balterne til at opgive værnepligten, hvilket er sket i Letland og Litauen. Vi selv må igen opbygge en mindre reservestyrke til hæren  og gennemføre mobiliseringsøvelser," mener han.

Michael Clemmesen ved godt, at han lyder som en gammel koldkriger, der taler krudt og kugler, en kyniker måske, i hvert fald en pessimist. Men han ser med sin lange erfaring heller ikke lyst på situationen.

"Putin optræder som en mafiaboss, der forventer at små lande opfører sig som underdanige klienter. Og det vil blive ved, indtil han møder modstand, som han respekterer. Historisk set har Rusland kun haft respekt for to lande. Tyskland og USA. Han har ingen respekt for Obama, men kan godt regne med, at alle fremtidige præsidenter, om det er en Hillary Clinton eller en republikaner, vil behandle ham hårdt. Jeg ser et lille lys i, at Tyskland er ved at træde i karakter. Hvis Tyskland igen bliver aktiv i Baltikum, er der grund til optimisme. Men ellers kan jeg godt være bange for, at det hele gennem misforståelser ender i en ny europæisk storkrig. Hvordan sådan en konflikt ender, kan ingen forudse."

Hvis du vil videre

Læs Anders Åslunds artikel om Putins annekteringstale her

http://blogs.piie.com/realtime/?p=4254