Kampe mellem demonstranter og politik i Ukraines hovedstad Kiev

POLITIK

Den 22. januar fejrer Ukraine sin såkaldte Enhedsdag til minde om en aftale fra 1919, hvor Galicien-ukrainerne i den vestlige del af landet for første gang i seks århundreder forenedes med Dnjepr-ukrainerne i den centrale og østlige del.

»Ukraines territorier, som har været delt i århundreder, inklusive Galicien, Bukovina, Karpato-Rutenien og Dnjepr-Ukraine, bliver nu et mægtigt, forenet Ukraine. Drømme, for hvilke Ukraines bedste sønner har kæmpet og døet, er blevet virkelighed,« hed det i aftalen om en fælles Ukrainsk Folkerepublik, der blev proklameret på pladsen foran Sophia-katedralen i Kiev den 22. januar 1919.

Dengang blev det – både af interne og eksterne årsager – ikke til meget mere end en hensigtserklæring, og inden længe var Ukraine igen delt, nu mellem Sovjetunionen og Polen. Men ikke desto mindre er datoen siden 1999 blevet højtideligholdt som et symbol på Ukraines ubrydelige enhed.

På den baggrund er det noget af et paradoks, at begivenhederne på årets Enhedsdag i onsdags har øget de regionale modsætninger i landet i en sådan grad, at stadigt flere politikere og kommentatorer nu taler om risiko for en borgerkrig. Det var dagen, da snesevis af mennesker blev såret og mindst to unge aktivister skudt og dræbt ved Dynamo Stadion et par kilometer fra Sophia-katedralen – de første dødsofre under den godt to måneder lange protest mod præsident Viktor Janukovitj.

De ukrainske sikkerhedsstyrker insisterer på, at de ikke stod bag drabene. Angiveligt skød de ”kun” med gummikugler, mens de to dræbte aktivister blev ramt af henholdsvis blyhagl og kugler fra en jagtriffel. I stedet hævdes aktivisterne at være blevet skudt af provokatører ”for at optrappe konflikten og retfærdiggøre demonstranters brug af våben”, som en talsmand for politiet udtrykte det.

Den forklaring køber regimekritikerne imidlertid ikke.

Politivold på videofilm

Langtfra alle demonstranter i Kiev er begejstrede for den optrapning af konflikten, som højreekstremister og andre radikale aktivister indledte søndag ved at kaste brosten og molotovcocktails mod politiets stillinger på Hrusjevskoho-gaden. Men opbakningen til de radikale elementer er tiltaget efter talrige dokumenterede eksempler på, at svarene fra politiet – og frem for alt det frygtede uropoliti Berkut – har været ude af proportioner.

Politifolk har gennembanket aktivister med knipler og sparket løs på dem, mens videokameraerne rullede. Andre har kastet molotovcocktails tilbage mod aktivisterne. Berkut-folk stormede et feltlazaret mærket med rødt kors og smed lydbomber og tåregas, så de frivillige måtte efterlade de sårede og flygte. Flere demonstranter er, efter at have været tilbageholdt af politiet, kommet ud med tydelige tegn på at være udsat for tortur. Torsdag spredtes en video, hvor man så Berkut-folk chikanere og ydmyge en nøgen aktivist, den 34-årige Mykhailo Gavriljuk.

Indtil i denne uge havde protestaktionerne altovervejende været koncentreret til området omkring Maidan eller Uafhængighedspladsen i Kiev, siden de begyndte i slutningen af november i protest mod Janukovitj’ beslutning om at sige nej til en associeringsaftale med EU og i stedet knytte sig tættere til kollega Vladimir Putin i Moskva. Titusinder af aktivister fra det nationalistisk sindede Vestukraine var rejst til hovedstaden for at deltage i demonstrationerne og i besættelsen af rådhuset og andre offentlige bygninger i Kiev, men i de vestlige byer var der temmelig roligt.

Det forandrede sig brat, da oppositionen fik sine første martyrer – bemærkelsesværdigt nok i form af en etnisk armener, den 20-årige Sergej Nikojan, og en hviderusser, den 25-årige Mikhail Sjysjnevskij.

Vestukraine på barrikaderne

Torsdag og fredag blev det ene guvernørkontor efter det andet i det vestlige Ukraine besat af rasende aktivister, i flere tilfælde med minimal modstand eller tilmed hjælp fra politiets side.

Det begyndte i Lviv, den største by i Vestukraine med 700.000 indbyggere, hvor tusinder af mennesker torsdag eftermiddag marcherede ind på guvernør Oleh Salos kontor og tvang ham til at underskrive en afskedsbegæring. Salo protesterede efterfølgende mod behandlingen, men da var aktivisterne allerede i fuld gang med at bygge fæstningslignende barrikader omkring bygningen.

»Vort mål er at overtage kontrollen med alle statsorganer i løbet af de næste to-tre dage: Den regionale administration, skattevæsenet og politiet. Hvis ikke vi kontrollerer situationen her i Galicien, vil de mongolske horder komme til os fra Kiev,« erklærede Andrij Sokolov, talsmand for den såkaldt Nationale Modstandsstab i Lviv, i en videoerklæring udsendt på nettet.

Snart fulgte lignende scener i Rivne og Ternopil, og lørdag morgen var guvernørkontorerne i alle Ukraines syv vestligste distrikter (ud af totalt 27 i hele Ukraine) besat af regimefjendtlige aktivister. Også i en række af de centrale distrikter har aktivister forsøgt at besætte guvernørkontorerne, men de er i første omgang blevet slået tilbage af politiet.

En række byråd i det vestlige Ukraine har erklæret sig underlagt det såkaldte Folkeråd, som oppositionen onsdag etablerede i Kiev, snarere end det folkevalgte parlament. Politiet har i flere byer sluttet sig til aktivisterne. I Lviv skal mindst en håndfuld Berkut-folk have opsagt deres stillinger i protest mod kollegernes vold i Kiev.

Hvilket alt sammen tyder på, at det bliver meget vanskeligt for regimet at genvinde kontrollen i det vestlige Ukraine, medmindre der pludselig skulle komme en forhandlingsløsning på krisen.

Krim kræver undtagelsestilstand

Modsat har der i det østlige Ukraine, overvejende befolket af etniske russere samt ukrainere med russisk som førstesprog, ikke været rapporter om forsøg på at storme guvernørkontorer eller andre offentlige bygninger. Og fra Krim-halvøen i syd – der af sovjetlederen Nikita Khrustjov blev ”foræret” fra Rusland til Ukraine i 1954, og hvis befolkning altovervejende er etniske russere – lyder krav om en modoffensiv fra regimets side.

»Volden spreder sig som en kræftsvulst fra Maidan i Kiev til de ukrainske regioner. Den ustraffede besættelse af rådhuset i Kiev og andre administrative bygninger overbeviste Maidan-aktivisterne om, at de kunne gøre, hvad der passede dem,« hed det fredag i en erklæring fra præsidiet for det lokale parlament på Krim.

»Vi appellerer til præsident Viktor Janukovitj, det Nationale Sikkerheds- og Forsvarsråd og de folkevalgte i Ukraine om at stoppe lovløsheden, anarkiet og volden, der har blæst gennem landet, og erklære Ukraine i undtagelsestilstand,« skrev Krim-parlamentets præsidium og mindede om, at man også tidligere havde opfordret til at erklære undtagelsestilstand:

»Hvis vores røst var blevet hørt i tide, ville Ukraine ikke have befundet sig på randen af borgerkrig,« hed det i erklæringen.

Præsidentens hovedpine

Præsident Janukovitj mødtes torsdag med de tre politiske oppositionsledere Vitalij Klitjko, Arsenij Jatsenjuk og Oleh Tjagnibok, men uden synderlige fremskridt. Og det er langtfra givet, at nogen af parterne længere kan kontrollere situationen, f.eks. er oppositionstrekløveret blevet mødt med pibekoncerter og i visse tilfælde ignoreret, når de forsøgte at mane radikale aktivister i Kiev til besindighed.

Det regimetro parlament skal efter planen mødes til en ekstraordinær samling på tirsdag, og Janukovitj lod fredag forstå, at han er parat til at møblere om i regeringen og skrotte den drakoniske lovpakke vendt mod demonstranterne, der blev vedtaget i sidste uge, og som var de mere radikale aktivisters undskyldning for at gribe til vold mod sikkerhedsstyrkerne.

Det er dog højst tvivlsomt, om noget andet end Viktor Janukovitj’ afgang og et hurtigt præsidentvalg vil stille aktivisterne tilfreds på nuværende tidspunkt. Og en sådan kapitulation fra præsidentens side er ikke videre sandsynlig, bl.a. fordi han efter et magtskifte ville risikere at ryge i fængsel – på samme måde som han selv sørgede for, at rivalen Julia Tymosjenko havnede der.

»For en måned siden ville dette have været overstået med fyringen af (indenrigsminister) Sakhartjenko. For to uger siden ville folk have været tilfredse med regeringens afsættelse. I dag vil folk ikke acceptere andet end præsidentens afgang,« konstaterede Vitalij Klitjko fredag.

Et alternativ er at indføre undtagelsestilstand, hvilket mange tror er det egentlige formål med parlamentets samling på tirsdag, selv om det benægtes af parlamentsformand Volodymyr Rybak. Indenrigsministeriet meddelte sent fredag, at en politibetjent var blevet skudt og dræbt i det sydlige Kiev og tre andre taget som gidsler af aktivister ved Uafhængighedspladsen. Dette blev benægtet af talsmænd for oppositionen, der betegnede det som et påskud for at indføre undtagelsestilstand og opløse manifestationerne med magt.

For at en eventuel undtagelsestilstand skal have effekt, kræves det dog, at præsidenten kan regne med sine sikkerhedsstyrkers loyalitet. Og med tanke på de seneste dages udvikling synes det ikke at være tilfældet overalt i Ukraine.

--

Hvis du vil videre

Med kort illustrerer Washington Post den etniske fordeling i Ukraine. Og analyserer dennes betydning for den aktuelle politiske udvikling i landet:

http://www.washingtonpost.com/blogs/worldviews/wp/2013/12/09/this-one-map-helps-explain-ukraines-protests/

EU har med sin passivitet over for Moskvas magtspil et betydeligt medansvar for udviklingen i Ukraine, skriver den Kiev-baserede tyske Ukraine-ekspert Andreas Umland i The Globalist:http://www.theglobalist.com/ukraine-europe-leverage/

Og sådan ser tingene ud fra Moskva, hvor den Kreml-tro kommentator Sergej Markov i Moscow Times beskylder EU for utidig indblanding i Ukraines indre anliggender:http://www.themoscowtimes.com/opinion/article/europes-failure-in-ukraine/493195.html