Nye konfrontationer i Cairo. Officielt fastholder Broderskabet, at de kun benytter sig af fredelige metoder. Men samtidig er det deres erklærede strategi at optrappe konflikterne i kampen mod militærstyret. Dette billede er taget i søndags.

SAMFUND

CAIRO

Egypterne skal vænne sig til, at skyderier i gaderne, bombeangreb og terroraktioner som i 1990’erne igen er ved at blive en del af deres dagligdag.

Håb om en fredelig løsning mellem Det Muslimske Broderskab og Egyptens militærstyre er sendt endnu længere ud i fremtiden efter søndagens blodige sammenstød mellem støtter og modstandere af den afsatte, islamistiske præsident Mohamed Morsi, der kostede mindst 50 dræbte, og derefter gårsdagens tre angreb på militæret og sikkerhedsstyrkerne.

Det er uvist, hvem der stod bag de tre angreb, som fandt sted på Sinaihalvøen og i en velhaverforstad til Kairo. Men at de er hævn for militærstyrets brutale nedslag på Det Muslimske Broderskab og deres støtter er der næppe nogen tvivl om.

Siden Mohamed Morsi – som kommer fra Det Muslimske Broderskab - blev afsat som præsident af militæret den 3. juli, er stort set hele Broderskabets ledelse blevet fængslet, flere tusinde af dets medlemmer og støtter er blevet arresteret, og i sidste måned blev alle bevægelsens aktiviteter dømt ulovlige.

Det har ikke skortet på advarsler om, at nedslaget ville drive Broderskabets mest radikale elementer ud i voldelig modstandskamp. Officielt fastholder Broderskabet, at de kun benytter sig af fredelige metoder. Men samtidig er det deres erklærede strategi at optrappe konflikterne.

Ved at blive ved med at protestere og skabe kaos satser bevægelsen på at køre militæret træt. De siger direkte, at målet er at sætte økonomien i stå og paralysere landet, så det bliver umuligt at få gang i udviklingen og skabe fremskridt. Og eksempelvis gårsdagens bombeangreb i turistbyen Tour er meget dårligt nyt for den livsvigtige turisme, som i forvejen er reduceret med ca. 80 procent.

Broderskabet afviser blankt, at konfrontationskursen blot vil gøre dem endnu mere upopulære i befolkningen, end de allerede er. Den vil tværtimod gøre den militært udpegede regering forhadt, fordi den ikke kan skabe resultater.

”Vi har flertallet af befolkningen bag os,” forsikrede et mangeårigt medlem af Broderskabet, Ahmed Ali, som jeg mødte forleden. ”Og der er flere og flere, som indser, at tiden under Det Muslimske Broderskab og Mohamed Morsi var langt bedre, end under det militærstyre, vi har nu. Vi bliver mere og mere populære for hver dag, der går.”

I en videobesked til egypterne, som en af Broderskabets mest indflydelsesrige medlemmer, Essam el-Erian, for nylig fik optaget fra sit skjulested, og som blev vist på Aljazeeras egyptiske søsterkanal, Mubasher, siger han, at der kun er én vej ud af den nuværende krise: Nemlig at alle Morsis modstandere beder om tilgivelse for de synder, de har begået.

Før dialog overhovedet kan komme på tale, skal præsident Morsi genindsættes, alle ”militærkuppets ulovlige procedurer” skal ophæves (som eksempelvis sløjfningen af dén forfatning, som islamisterne fik trumfet igennem sidste år), og de ansvarlige for ”massakrerne” imod Morsis støtter skal stilles for retten – gerne for hurtigt-arbejdende revolutionsdomstole.

Alt sammen er det ultimative krav.

Og imens føler den almindelige egypter sig fanget mellem landets to store og uforsonlige, politiske fronter, der formentlig er lige autoritære hver især: Broderskabet og militæret.