POLITIK

Den italienske premierminister Matteo Renzi i en hyggelig stund med sin transport- og infrastrukturminister Maurizio Lupi. Renzi har god grund til at være glad efter en jordskredssejr ved EU-valget. Foto: By Flickr - Maurizio Lupi
Italiens EU-valg varsler ny stabilitet
Modsat de fleste lande i Vesteuropa mærkede Italien ingen fremmarch for landets ellers farverige EU-skeptikere. Til gengæld fik regeringspartiet PD så overvældende et valg, at det nu udgør det største socialdemokratiske parti i Europaparlamentet, mens det hjemme i Italien varsler et nyt politisk paradigme.
Italien har været deprimeret på det seneste. Og det ligner ikke italienerne at være deprimerede.
Mange års politisk kaos, skiftende regeringer og en økonomi, der byder på stigende arbejdsløshed uden betydelig vækst i sigte, har efterladt befolkningen i rigtig dårligt humør.
Men noget er ved at ændre sig og det blev gjort ganske tydeligt efter søndagens valg til Europaparlamentet.
Modsat Frankrig, Storbritannien, Danmark og Grækenland har EU-skeptikerne ikke ny vind i sejlene i Italien, og der var ingen massiv højredrejning blandt vælgerne.
Tværtimod blev valgets store sejrherre det italienske regeringsparti Partito Democratico, der blev dannet så sent som i 2007 af blandt andre gamle kommunister og venstreorienterede kristendemokrater. I dag er partiet midtersøgende socialdemokratisk og vil gerne opfattes som reformvenlige og i særdeleshed som europæiske.
Partiet fik 40,8 procent af stemmerne - den største valgsejr for et italiensk parti nogensinde - og det blev hurtigt udlagt som et stærkt mandat til Italiens unge premierminister Matteo Renzi, der har lovet hurtige reformer for at styrke den skrantende italienske økonomi.
Han har ikke siddet ved magten særlig længe, kun siden februar da han var med til at tilsidesætte premierminister Letta fra eget parti. Så valgresultatet signalerer mere håb end en kvittering for resultater, men for et folk, der helt uvant har set sig selv i kollektiv depression og recession, er det et klart tegn på optimisme, at så mange er gået sammen for at tro på landets ledelse.
"Vi har vænnet os til brok og kritik gennem lang tid og det her valg markerer muligvis en ny politisk modenhed oven på mange års skuffelser," som en kilde siger.
Renzis friske pust belønnet
Matteo Renzi er ikke bare ny som premierminister, men som politiker. Han er kun 39 år, har været borgmester i Firenze, og har ikke været fedtet ind i det gamle, slidte netværk af landspolitikere, som vælgerne længe har udtrykt lede ved gennem det ene mudrede valgresultat efter det andet.
Renzi er frisk fra fadet og derfor følger håbet ham. På grund af den dårlige økonomi og hele euro-krisen har italienerne gennem lang tid følt sig dikteret af EUs stramme krav om lav offentlig gæld. Renzi har imødekommet denne spirende utilfredshed med EUs snævre trøje, men kun lige nok til ikke at rage uklar med resten af unionen, hvis spidser allerede fra hans embedes begyndelse har advaret ham om ikke at give slip og lade de offentlige udgifter stige for at skaffe sig hurtig, ubæredygtig vækst.
Italienernes forhold til EU er dobbeltsidet som så mange andre landes. På den ene side vil landet gerne være med til at holde de offentlige udgifter i ro og har også gennem det seneste par år været igennem en omfattende pensionsreform. På den anden side er erhvervslivet begyndt at sukke efter lidt mere frihed til investeringer i offentlig infrastruktur for at få gang i væksten. Den udebliver stadig og arbejdsløsheden har nået 13 procent, mens kurven stadig ikke ser ud til at ville knække. På trods af det, har italienerne udvist tillid til den siddende regering.
Forklaringen er sandsynligvis, at Renzi ser ud til at have fundet den rette balance i sin retorik omkring EU. Mens EU-venlige politikere i eksempelvis Danmark og England af egennyttige grunde har brugt negative EU-historier for at få opmærksomhed, har Renzi understreget, hvor stor en fordel landet har af at være i EU og hvordan dette godt kan kombineres med en sund kritisk tilgang, der ikke behøver at gå direkte over i konflikt.
Han har også lovet at bruge sin store valgsejr til at "lede" EU frem for blot at blive slæbt med rundt. Til sommer bliver Italien formand for unionen og med den største partigruppe i parlamentet - kun overgået af Angela Merkels parti - har han noget af have sine ledelsesambitioner i.
Valgsejr skærper krav om reformer
Men hans tale er stadig kun løfter. Og for at han ikke skal tro, at han kan slippe for at indfri dem, har lederen af Italiens største erhvervsorganisation Confindustria allerede været ude med en klar opfordring til premierministeren om at bruge det folkelige mandat, han har fået gennem EU-valget til at sætte gang i de bebudede reformer for blandt andet arbejdsmarkedet og valgsystemet. Renzi lagde en imponerende tidsplan, da han kom til magten, men den er allerede forsinket.
Officielt er erhvervslivets opbakning til ham stor, men Financial Times har også talt med kritiske røster, der dog gerne vil være anonyme, men som slår ned på den bekymring, som hurtigt kan sprede sig, hvis resultaterne udebliver:
"Renzi er en mester i slogans, men jeg er bekymret over, at denne regering kom til magten uden en detaljeret plan. Nogle af disse reformer er kun bredpenslede ideer, der stadig er under udvikling," som en virksomhedsleder siger.
Men det er ikke fair kun at kalde ideerne for slogans, mener Renzis folk. Og Renzi selv havde også lejlighed til i løbet af ugen at opremse, hvad han dog har nået allerede i sin korte regeringstid. Og ganske som italienerne kunne tænke sig det, står arbejdsløsheden øverst på regeringslederens kommende agenda: "Beskæftigelsen er alle kampes moder," som han sagde, da han præsenterede sin reviderede reformtidsplan torsdag.
Matteo Renzi er ikke selv valgt af befolkningen endnu, og derfor har der været spekulationer om hvorvidt han ville udskrive et hurtigt valg for at styrke sit mandat yderligere. Men det afviser han og har omvendt lovet sammen med sin koalitionsregering at gå hele valgperioden ud frem til 2018. Det vil give ham tid til at vise, at der skam er vægt bag alle løfterne.
Lige nu kan han og italienerne styrke selvtilliden efter at have udvist "politisk modenhed" ved EU-valget.
Som en tidligere redaktør ved The Economist og forfatter om italienske forhold, Bill Emmott skrev på sin blog under overskriften "Italien som Europas inspiration:
"Det er usædvanligt, men helt sikkert en meget rar følelse: For en gangs skyld tager Italien sig meget bedre ud politisk efter valget til Europaparlamentet end mange andre EU-lande."
---
Hvis du vil videre
Læs hele Bill Emmotts blogindlæg her
---
Financial Times har været til Confindustrias landsmøde, hvor der bliver stænket lidt dråber malurt i Renzis bæger
Og her også Financial Times i et overblik over de europæiske valgresultater