DIT KLIMA
Tiden arbejder imod klimaet
Lige om lidt mødes ledende politikere, erhvervsliv og græsrødder i Qatar for endnu engang for at diskutere klimaforandringer. Men hvad er status egentlig lige nu? Den korte version: Det er ikke blevet bedre siden COP15 i København. Det er meget, meget værre.
Af Susanne Sayers
2012 bliver et af de varmeste år nogensinde målt. Det er ikke usædvanligt. I dag ville det usædvanlige være, hvis det ikke gjorde det.
Der findes stadig enkelte grupper og personer, der afviser, at klimaforandringer er reelle, og at de – hvis de findes – i hvert fald ikke er menneskeskabte. Men ellers er konsensus efterhånden, at ja, vi har klimaforandringer, og ja, de er med stor sandsynlighed menneskeskabte. Selv en af de fremmeste klimaskeptikere, professor Richard Muller, sagde for nylig, at han ikke længere kunne ignorere fakta.(Link 1)
Tilbage til 2012. Metereologerne i verdensorganisationen WMO (link2) opgjorde forleden, at året skriver sig ind som et af de varmeste. Og det er på trods af, at det er et 'La Nina'-år, altså et år, hvor havtemperaturerne i Stillehavet ved Ækvator er køligere end sædvanlig.
Samtidig opremser meteorologerne en række usædvanlige begivenheder:
• Den arktiske havis har aldrig haft mindre udbredelse i den tid, hvor den er blevet målt.
• Vi har haft den næstvarmeste sommer i Rusland nogensinde.
• Mere end 60 procent af USA havde tørke i sommer.
• Sahelbæltet syd for Sahara har døjet med kraftige oversvømmelser.
• Orkanen Sandy har medført ødelæggelser i milliardklassen.
• Det østlige Rusland havde vintertemperaturer på under – 40 grader.
• Tropiske cykloner har hærget adskillige lande.
Hver især er begivenhederne ikke nok til at tale om klimaforandringer, men de kommer samlet og efter flere år, hvor der også har været ekstreme klimahændelser.
4 grader mere
Der er altså ikke noget, der tyder på, at klimaforandringerne er bremset siden COP15 for tre år siden i København, hvor håbet var, at verdens lande ville tage store beslutninger på klimaets vegne. Håbet var som bekendt større end virkeligheden, hvor ingen tog ansvar for noget.
I mellemtiden er der kommet flere rapporter til. Alle dystre. Blandt andet ser klodens temperatur ud til at være på en kurs, der tyder på 4 graders stigning globalt set. Dobbelt så meget som den temperaturstigning, der ifølge videnskaben kan klares uden voldsomme ændringer – men i øvrigt voldsomme nok til at dødsdømme østater som Maldiverne.
Men ikke engang det ser det ud til, at vi kan holde os på. Og hvis 4 grader lyder dejlig lunt i Danmark, så er det rigtigt, at Danmark umiddelbart ser ud til at blive et land, der ikke bliver hårdt ramt af klimaforandringer. Men der er stadig ubekendte. Hvis forandringerne fx medfører, at Golfstrømmen bremses, så bliver livet herhjemme arktisk. Golfstrømmen er vores varmedunk.
Dertil kommer, at 4 graders temperaturstigning på en stor del af kloden er forskellen mellem liv og død. Særligt i fugtige områder. Det betyder millioner af klimaflygtninge og en sikkerhedssituation, der er langt mere ustabil end i dag. Det vil også påvirke Danmark.
Klimaets nye matematik
Men hvordan ser det så ud med mulighederne for at bremse vores udledninger af CO2? Mange politikere er optimistiske. Videnskaben kommer op med nye muligheder, og lande som Kina satser benhårdt på vind og sol, hvad danske virksomheder også ser som en gylden mulighed.
Der er ingen tvivl om, at der på en række områder sker store fremskridt. Borgmestrene i verdens største byer har forpligtet sig til at udfase energi baseret på fossile brændstoffer, og en række virksomheder arbejder for fuld kraft på at finde nye løsninger.
Men der er tørre tal, der giver anledning til bekymring. En af dem, der har regnet på klimaforandringernes matematik, er forfatter og klimadebattør Bill McKibben. Og han er ikke ligefrem optimist.
Vi kan tage hans regnestykke, som han offentliggjorde i magasinet Rolling Stone i juli (link 3) bid for bid.
• 2 grader. Det er som før nævnt den temperaturstigning, som vores jordklode ifølge videnskaben kan håndtere uden at ryge helt ud af kurs. Tallet er ikke nogen garanti. Indtil videre har vi skruet 0,8 grader op for varmen, og det har allerede givet os flere problemet og kostet langt flere menneskeliv (og penge) end forudset. Men 2 grader er altså maksimum ifølge videnskaben, og kom der ikke andet ud af Cop15, så sagde flertallet af lande ja til den grænse.
• 565 gigatons. Altså 565 milliarder tons. Så meget CO2 kan vi tillade os at slippe ud i atmosfæren frem til cirka 2050, hvis vi skal holde os under de to grader. Danmark bidrager med cirka 60 millioner tons årligt, og vi er et af de meget svinende lande og leder 2,5 gange mere ud end gennemsnittet af verdens befolkning. Verden som helhed lukkede i fjor rekordhøje 34 gigatons CO2 ud – en stigning på tre procent i forhold til året før midt i en global finanskrise. (link4)
Fremskriver vi den udvikling, har vi nået grænsen, allerede inden der er gået 20 år. Men her regner mange med, at vi kan nå at bremse udviklingen, fordi vi uden tvivl gør teknologiske fremskridt. 565 gigatons er ambitiøst, men ikke uopnåeligt.
• 2.765 gigatons. Og her kommer så det tredje og afgørende tal. Det er den mængde CO2, som verden vil sende ud i atmosfæren, hvis olieselskaber og olieproducerende lande vil futte alle de fossile brændstoffer af, som de allerede har planlagt.
Bevares, ikke al olien og naturgassen og kullet er hevet op fra jorden endnu. Men det er de reserver, som virksomhederne og landene har budgetteret med, udstedt aktier og taget lån i. Med andre ord vil det tvinge dem og deres aktionærer til en konkurs, hvis de ikke får lov at udvinde OG udnytte brændstofferne.
Med andre ord er der fem gange så meget olie, gas og kul på bålet, som videnskaben ser som den sikre grænse. Bill McKibben sammenligner det med en promillegrænse: Du må højst have 0,5 promille sprut i blodet, når du kører. Det svarer til, at du højst må drikke to øl. Og på bordet foran dig står der 10 flasker – åbnet og drikkeklar. Skål. Forvent benhård kamp fra olieselskabernes side. De har ikke råd til at bremse klimaforandringer. Vi andre har ikke råd til at lade være.
Hvis du vil videre
Kendt klimaskeptiker skifter holdning. Nu er han også bekymret.
http://www.guardian.co.uk/science/2012/jul/29/climate-change-sceptics-change-mind
Temperaturen bliver ved med at stige
http://www.dmi.dk/dmi/wmo__2012_-_endnu_et_varmt_ar
Klimaforandringernes matematik, bid for bid
http://www.rollingstone.com/politics/news/global-warmings-terrifying-new-math-20120719
Udviklingen i CO2-udledningen gennem 2012
http://www.pbl.nl/en/publications/2012/trends-in-global-co2-emissions-2012-report