DIT OVERBLIK

Meteor slog ned i Sibirien og sårede hundreder

Omfattende skader i Rusland efter at en 10 ton tung meteor bragede igennem atmosfæren og landede i Sibirien. Mere end 1.000 mennesker blev kvæstet.

Indbyggerne i den russiske by Yekaterinburg blev fredag morgen vækket af enorme brag. En meteor drønede ned gennem himlen som en ildkugle med en hastighed på 54.000 kilometer i timen og den eksploderede flere gange undervejs.

Eksplosionerne var så kraftige, at trykbølgerne smadrede bygninger og ruder. Op mod 1.200 mennesker menes at være blevet skadet som følge af fænomenet. Ingen blev ramt direkte, men folk blev såret af al den glas og andre materialer, der blev kastet rundt i luften. Mindst tre steder er der fundet rester af meteoren, meteoritter, og 300 bygninger blev ødelagt af meteorens møde med Jorden.

Det er første gang i vor tid, at en meteor rammer Jorden med så store skader til følge.

"Fuldstændig usædvanligt – jeg har aldrig set noget lignende," sagde astrofysiker og professor Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Instituttet til Videnskab.dk

Uffe Gråe Jørgensen tror, at det måske er tale om brudstykker fra den 45 meter brede meteor, der passerede Jorden fredag aften i en afstand af blot 30.000 kilometer fra Jorden.

DA1, som den store asteoride er blevet døbt, har været under observation længe og man har hele tiden sagt, at den ikke udgjorde nogen risiko for Jordens befolkning.

Det er mange år siden, at Jorden har oplevede et lignede meteornedslag. Sidste gang var det også i Sibirien i 1908.

Hvis du vil videre

Læs mere om det historiske tilbageblik og se de spektakulære videoer af fænomenet her på videnskab.dk

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/forsker-det-kan-vaere-brudstykker-fra-en-storre-meteor

Nasas animation af DA1's bane kan du se her

http://politiken.dk/poltv/nyheder/videnskab/ECE1889128/nasa-animation-asteroiden-kan-smadre-satellitter-i-kredsloeb-om-jorden/

Og her et interview med en professor fra MIT i Massachussets, som besvarer de mest basale spørgsmål om faren ved meteornedslag

http://www.nytimes.com/video/2013/02/15/world/europe/100000002067607/a-possible-meteorite-strike-in-russia.html?hp