DIT KLIMA

Kyotoaftalen blev forlænget til 2020. Det er det vigtigste resultat af klimaforhandlingerne i Doha, der blev afsluttet i den forgangne uge. Aftalen ville ellers løbe ud i år, og konsekvenserne af at stå helt uden en klimaaftale ville være uoverskuelige.

Flere ledere, herunder EUs klimakommissær Connie Hedegaard (K), har kaldt forlængelsen et lille, men vigtigt skridt. Det er det også, forstået på den måde, at det har købt politisk tid til at forhandle en egentlig og tvingende nødvendig og mere ambitiøs afløser for aftalen på plads.

Men reelt er det en nødløsning. Afløseren for Kyoto-protokollen skulle efter planerne være fundet på COP15 i København, derfor den enorme forventning til netop det klimatopmøde. Som bekendt endte COP15 i så meget kaos, at det efterfølgende nærmest har fjernet klimaet fra politikernes og mediernes dagsorden, men som beskrevet i Dit Perspektiv for et par uger siden, er problemerne mere akutte end nogensinde.

Ingen penge til bæredygtig udvikling

Hvis vi lige tager Kyoto-protokollen i meget grove træk først, så handler den om, at verdens rigeste lande forpligter sig til at nedsætte deres udslip af CO2. Det var et gennembrud i 1997, da den blev skabt.

Men i dag står de lande, der har forpligtet sig, kun for 15 procent af udslippene. Og i 2020, hvor det nu er målet, at en ny aftale skal træde i kraft, står de samme lande for sølle 8 procent af alle udledninger.

Med andre ord brager der masser af CO2 ud i atmosfæren i mellemtiden, og ifølge videnskaben SKAL den kurve være knækket i 2020, hvis vi skal holde klimaforandringerne på et niveau, som vi i det mindste kan håndtere uden at sætte hele klodens fremtid over styr.

Problemet er, hvem der skal betale. De nuværende velhavende lande har opnået deres velstand ved at skrue så meget op for blusset og ressourceforbruget, at der nu rent klimamæssigt ikke er råd til at lade andre lande gøre det samme. I hvert fald ikke baseret på fossile brændstoffer.

Så hvordan hjælper man udviklingslandene til at opnå samme velstand – hvad der jo kun er retfærdigt – uden at det samtidig vælter alle chancer for at holde klimaet nogenlunde stabilt? Det kræver penge til omstilling og til at hjælpe landene til at investere i ny og dyrere teknologi og konkrete klimaprojekter. De penge er lige nu ikke til at finde.

Økonomisk krise står i vejen

Næste år bliver COP19 holdt i Polen, EU's mest fodslæbende land på klimaområdet, hvor Danmark er duksen. Det er dog de færreste, der forventer sig særlig meget af det møde, og det handler mindre om Polen og mere om folkeligt momentum.

Den økonomiske krise har stadig tag i store dele af verden, og det gør det sværere at sælge budskaber om besparelser og højere priser på energi til befolkningerne. På plussiden af krisen tæller, at den også har gjort overforbrug vulgært og politisk ukorrekt, men selv i lande som Danmark bruger vi altså stadig op mod fire gange så mange ressourcer, som vi reelt har til rådighed, hvis vi skulle deles om dem i verden.

Det er altså politisk ikke ligefrem opskriften på genvalg at kræve ofre af befolkninger, der i forvejen synes, at de har ofret rigeligt de seneste år.

Men en anden vigtig faktor er IPCC, FN's klimapanel. Og ja, panelet og ikke mindst dets formand, Rajenda Pachauri, ER blevet frikendt for svindel med data og penge – en beskyldning der meget bekvemt dukkede op kort før COP15 og var med til at underminere panelets gennemslagskraft.

I 2014 kommer IPCC så med en opdateret version af deres meget debatterede klimarapport, baseret på nyeste data og med nyeste metoder taget i brug. Klimavidenskab handler om forudsigelser, og derfor er der en masse usikkerheder, hvad olie- og kullobbyen har brugt benhårdt til at sprede tvivl om klimaforandringer i det hele taget.

Egentlig er det slet ikke nødvendigt at vente til 2014, hvor rapporten offentliggøres i København. Vi kender allerede en stor del af facit: Det ser værre ud, end det gjorde i 2009. Men en stor offentliggørelse vil helt automatisk rette mediernes opmærksomhed mod klimaet og måske igen være med til at skabe en stemning, hvor befolkningerne også i højere grad føler, at det bliver nødvendigt at gøre noget.

Derfor skal vi ikke – med mindre der sker noget uventet alvorligt, som kan vende stemningen – forvente os særlige politiske initiativer ved COP19 i Polen. Verdenslederne vil gemme kræfterne til året efter.

Danmark kan vise vej til energieffektivitet

Og hvad er Danmarks rolle så i alt det her, og hvorfor er den vigtig? Kritikere plejer at fremhæve, at Danmarks udledninger i sig selv er så små, at det er forsvindende ligegyldigt i det store regnskab, og at det bedre ville kunne svare sig at bruge pengene andre steder.

Bortset fra det rent etiske dilemma i at fortsætte uanfægtet, mens kloden brænder, er det faktisk ikke det, som er hovedsagen. Danmark er først og fremmest blandt verdens mest energieffektive lande. Vi har i nogen grad fået skabt vækst i produktionen og velstanden, uden at det har krævet tilsvarende meget energi. Et lavere energiforbrug behøver altså ikke at betyde mindre velstand. Det er et vigtigt budskab i sig selv. Danmark kan vise en vej.

Men når virksomheder står i kø for at presse på klimatilpasninger, og når politikerne gør det samme, er det selvfølgelig, fordi der også er cool cash involveret. Uanset hvor langsomt klimadagsordenen skrider frem politisk, så er ingen for alvor i tvivl om, at verdens lande bliver nødt til at tilpasse sig og passe bedre på ressourcerne. Det handler ikke bare om klima, det handler om bæredygtighed helt bredt – socialt, økonomisk og miljømæssigt.

De virksomheder og lande, der har de rigtige løsninger, står med ualmindelige gode kort, når spillet om fremtidens klima ikke længere er fedtspil, men kræver trumfer og flush, og der bliver sat store summer ind på spillebordet. Det er – næsten – alt sammen et spørgsmål om penge.

Hvis du vil videre

Mere baggrund om, hvordan det står til med klimaet kan du læse her

http://www.ditperspektiv.dk/artikel-2112

Vil du forstå klimaforhandlingerne og deres historie på bare 83 sekunder, så tjek denne video på Youtube

https://www.youtube.com/watch?v=B11kASPfYxY

Her kan du læse en oversigt over vores mangel på ressourcer i verden.

http://www.wwf.dk/nyheder_og_publikationer/?1342/Vi-mangler-fire-jordkloder

Mere om beskyldningerne mod IPCC, der lagde en skygge over COP15 i København

http://www.guardian.co.uk/environment/interactive/2010/aug/26/kpmg-review-pachauri-accounts