ØKONOMI

Russisk olie klar til udskibning. Her fra Skt. Petersborg. Foto: Flikr by J. Elliot 

Wall Street Journal siger det mest rammende:

"Af alle de lektier, man kan drage fra Ruslands bølleopførsel over for Ukraine, er denne formentlig den mest koldblodige af dem alle: Hvis du vil opføre dig dårligt, hjælper det at have en masse olie og gas. Meget vil blive dig tilgivet eller om ikke andet ignoreret."

Tilhængere af konspirationsteorier nikker naturligvis indforstået til påstande om, at det er oliegiganterne, der styrer verden, men lige i tilfældet Rusland kontra Ukraine lader sammensværgelsesfanatikere til at have fat i den lange ende, helt nøgternt betragtet.

Mens man fra vestlig side har svunget sig op i vidtløftig retorik for at skælde Ruslands præsident, Vladimir Putin, hæder og ære fra, har markedet trukket på skuldrene og ikke bare fortsat "business as usual", men endog optrappet sit engagement i den russiske energisektor. Vestlige olieselskaber, fra hollandske Shell over britiske BP til franske Total og sågar norske Statoil, har ikke tænkt sig at følge vestlige politikeres intentioner om at straffe Putin for hans opførsel over for Ukraine. Som det amerikanske magasin Foreign Policy skriver i denne uge, så har disse selskaber gravet sig endnu dybere ind i russiske investeringer, hvilket også er et sikkert tegn på, at de ikke frygter, at der vil komme yderligere politiske sanktioner end dem, der i forvejen er vedtaget.

Og hvor stiller det så Vestens muligheder for at gøre sin moralbaserede politik gældende over for Rusland? Svagt, mener en olieanalytiker fra det New York-baserede firma Oppenheimer & Co. De vestlige oliegiganters forretningsbeslutninger er velgørende for Putin og en mavepuster for Obama:

"Helt grundlæggende torpederer de alt, hvad USA og EU forsøger at gøre, nemlig at ryste Putin. Jeg er meget overrasket over, at selskaberne ligefrem gør sig umage for at forsikre Rusland og Putin om, at de fortsætter forretningerne, som de plejer," siger analytiker Fadel Gheit til Foreign Policy.

Frigørelse fra russisk gas har lange udsigter

Da Rusland annekterede Krim for godt en måned siden, var amerikanske politikere hurtigt ude med ideer til, hvordan man kunne frigøre især Europa fra afhængigheden af russisk olie og gas.

USA har længe gennemgået en revolution på gasmarkedet på grund af sine store reserver af skifergas, der bliver udvundet i stor stil, og som formentlig vil gøre USA selvforsynende med energi inden for kort tid.

Indtil videre har USA undgået at eksportere disse forekomster og har dertil også andre olie-reserver, som kan kastes ud på verdensmarkedet. Men der er mange hensyn at tage. Ikke mindst over for Irak, som ikke ville kunne tåle en drastisk sænkning af oliepriserne uden at gå helt rabundus. Rusland er også afhængig af den relativt høje oliepris på knapt 90 dollar per tønde, men der skal en væsentlig oversvømning af markedet til for at kunne ramme russerne ad den vej. Om det så er med amerikansk olie eller ved at bede vennerne i Mellemøsten om at skrue op for hanerne. Dertil kommer, at teknologien slet ikke er klar til, at Europa kan modtage gas fra USA.

Faktisk ville det tage mindst 10 år at geare europæiske energianlæg til at modtage amerikansk olie og gas frem for russisk, mener eksperter. Alene investeringerne i ny infrastruktur ville gøre det meget dyrere for den europæiske forbruger, og derfor er denne løsning på et sikkerhedspolitisk problem næppe anvendelig, konkluderer en analyse i Global Research, en canadisk organisation, der har specialiseret sig i at analysere globale tendenser. Der er så meget på spil for USA, analyserer Global Research sig frem til, at konklusionen er klar:

"Hvis Uncle Sam forsøger sig med energisanktioner over for Rusland ved at benytte sig af sin politiske position i Mellemøsten, vil han hurtigt finde ud af, at hans ladte pistol kun kan bruges til at skyde sig selv i foden med."

Rusland kan også bare sælge til Kina

Selv hvis det skulle lykkes for Europa at finde andre at købe energi af og dermed frigøre sig fra Rusland, så kan det ressourcestærke land altid levere den anden vej til Kina.

Kineserne efterspørger om nogen energiforsyninger i disse år og er netop i gang med at færdiggøre en tiårig kontrakt om russiske gasleverancer til det kinesiske marked. Og så er der Sydkorea, Indien og alle de andre store markeder østover, som også gerne vil have del i velstand og dermed energi.

Så selvom USA vil gøre alvor af flere sanktioner, er der andre markeder for Rusland at satse på, og som ligger lige for.

Det Hvide Hus har allerede gjort det klart, at man agter at skrue op for sanktionerne og muligvis gå efter "visse sektorer", hvis Rusland griber militært ind i Ukraine.

Men så længe investorerne stadig mener, at det sikkert at investere, bliver truslerne opfattet som tomme.

Så sent som for et par dage siden mødtes Shells øverste chef Ben van Beurden med Putin i sidstnævntes private residens uden for Moskva, og han skulle ifølge finansmediet Bloomberg have forsikret den russiske præsident om, at hans firma gerne ser en ekspansion i Rusland.

Selv Statoil - det statslige selskab for Norge, der om kort tid overtager generalsekretærposten i NATO - agter at fortsætte upåvirket af sikkerhedspolitikken. Her meddeler man også, at investeringerne og samarbejdet med Rusland fortsætter. Også omkring undersøgelser af oliefund i det arktiske område.

Med andre ord er Rusland ikke ligefrem ved at vælte af frygt for Vestens repressalier.

Hvis du vil videre

Hvis man har olie, kan man opføre sig som, man vil. Det er læren af Rusland kontra Ukraine, skriver Wall Street Journal i denne analyse (kræver abonnement)

---

De store multinationale, europæiske olieselskaber forøger deres investeringer i Rusland. De må åbenbart regne med, at der ikke sker det store på sanktionsfronten og er helt upåvirkede af Ruslands politik over for Ukraine. Foreign Policy samler fakta

---

Statoil fortsætter sine engagementer med russiske Rosneft også omkring Arktis. Her fortalt af Reuters

---

En analyse fra Global Research, der samler Obamas forsøg på at bruge olien som middel for at få Moskva til at makke ret. Det bare ikke så godt, siger analysen, der også bringer mange detaljer om det spil, der muligvis foregår på energimarkedet lige nu

---

En argumentation for, hvordan man ville kunne frigøre Europa fra russisk olie. Det er svært, men muligt. Her beskrevet af Brüegel