Donetsk på en solskinsdag stadig med en statue af Lenin. Der er kun meget behersket folkelig opbakning til en løsrivelse af Donetsk og andre regioner i det østlige Ukraine. Foto: Flickr by Peter Collins
POLITIK
En folkerepublik uden folk
Pro-russiske aktivister har siden i søndags besat og barrikaderet guvernørbygningen i Donetsk og efterretningstjenesten SBU’s bygning i Luhansk, men der er kun meget behersket folkelig opbakning til en løsrivelse af det østlige Ukraine. Samtidig er de fleste skeptiske over for den nye regering i Kiev, hvilket bidrager til en højspændt situation.
Donetsk Folkerepublik har en regering, et rigsvåben, et flag (sort-blåt-rødt, hentet fra en sovjetrepublik, der overlevede godt en måned i 1918, før den blev indlemmet i Ukraine) og tilmed en grænsepost, symbolsk rejst på pladsen uden for den besatte og barrikaderede guvernørbygning i det østlige Ukraine. Derimod savner folkerepublikken folk.
Selv hvis man accepterer de pro-russiske aktivisters påstande om, at omkring 800 mennesker deltager i besættelsen af den 11 etager høje bygning, og at disse altovervejende er lokale, handler det om mindre end en promille af befolkningen i Donetsk. De permanente demonstrationer udenfor trækker yderligere nogle hundrede, på en god dag nogle tusinde aktivister.
Den selvudnævnte regering tæller så vidt vides ikke en eneste folkevalgt, hverken på lokalt eller nationalt plan. »Regeringschefen« Denis Pusjilin var tidligere mest kendt som en af mændene bag MMM, et storstilet pyramidespil i 1990’erne. Aktivisternes opfordringer til generalstrejke og civil ulydighed er blevet ignoreret af befolkningen i Donetsk. Ingen udenforstående har gjort tegn til at anerkende folkerepublikken, heller ikke Rusland, om end de statskontrollerede russiske medier har gjort deres bedste for at markedsføre aktivisterne som »folkets røst«.
Ifølge en meningsmåling foretaget af Donetsk Institut for Sociale Undersøgelser og Politisk Analyse (DISIPA) er det kun 4,7 pct. af millionbyens befolkning, der foretrækker en egen statsdannelse i Donetsk. 18,2 pct. ønsker, at Donetsk skal indgå i Den Russiske Føderation, og andre 8,7 pct. foretrækker en samlet russisk-ukrainsk stat.
65,7 pct. af de 500 adspurgte Donetsk-boere ønsker ifølge meningsmålingen, at byen forbliver en del af Ukraine.
Problemet er, at det også kun er et mindretal, der ønsker at bevare status quo, nemlig 18,6 pct. ifølge målingen. Resten af de 65,7 pct., der ønsker fortsat at bo i Ukraine, vil enten have en føderal stat eller øget økonomisk og politisk selvbestemmelse for de enkelte regioner. Samtidig synes meget få, som regel kun et par hundrede aktivister ad gangen, parat til at gå på gaden for at protestere mod den selvbestaltede folkerepublik eller udtrykke deres støtte til den nye regering i Kiev.
»Hovedparten af befolkningen i landets østlige regioner er forblevet tavst medskyldige i begivenhederne, hvilket afspejler deres holdning til regeringsskiftet i Kiev den 22. februar,« noterer Katja Gortjinskaja, vice-chefredaktør for den engelsksprogede avis Kyiv Post.
Kritik af Kiev
I Kiev er der voksende kritik af, hvordan den nye regering har håndteret situationen i den østlige del af landet efter revolutionen.
Dels har den ikke formået at få en ordentlig dialog i gang med moderate kræfter i øst, der ønsker at opretholde den nuværende ukrainske stat, men med øget regional selvbestemmelse – f.eks. har fungerende præsident Oleksandr Turtjynuk endnu ikke besøgt de østlige regioner, mens premierminister Arsenij Jatsenjuk først fredag aflagde sit første besøg i Donetsk. Dels syntes angrebene i søndags på guvernørbygningerne i Donetsk og Kharkiv samt på efterretningstjenesten SBU’s bygning i Luhansk at være kommet som et chok for myndighederne, skønt det siden den russiske invasion på Krim har stået klart, at Moskva i samarbejde med lokale pro-russere gør sit bedste for at destabilisere situationen i Ukraine.
»Kharkov Folkerepublik« (på russisk staves millionbyen i nordøst med o, på ukrainsk med i) holdt kun et lille døgn, så var guvernørkontoret ryddet og omkring 70 aktivister anholdt. Derimod er bygningerne i Donetsk og Luhansk fortsat besat, selv om et 48-timers-ultimatum fra indenrigsminister Arsen Avakov om at rømme dem eller blive stormet for længst er udløbet.
Begge steder er der forhandlinger i gang for at hæve besættelsen. Præsident Turtjynov har lovet frit lejde til aktivisterne, hvis de forlader bygningerne frivilligt, og ifølge oprørslederen i Donetsk, Denis Pusjilin, skal den Kiev-udnævnte guvernør, milliardæren Sergej Taruta, tilmed have stillet en folkeafstemning i udsigt, hvilket har været aktivisternes hovedkrav. Denne påstand er dog ikke bekræftet af guvernøren selv, og det forekommer usandsynligt, at regeringen ville acceptere en sådan lokal folkeafstemning i strid med landets forfatning.
Nogle af aktivisterne i Donetsk og Luhansk virker allerede godt trætte af besættelsen efter en lille uge uden elektricitet i de besatte bygninger og uden tegn på nogen større folkelig opbakning om aktionen. Det kunne tale for en forhandlingsløsning, på samme måde som tidligere opstande i det østlige Ukraine er gået i sig selv igen. Andre aktivister forsikrer imidlertid, at det er alvor denne gang, og at de ikke har tænkt sig at forlade bygningerne, selv hvis myndighederne skulle forsøge at rydde dem med magt.
I baggrunden står Rusland, som med 40.000 soldater opmarcheret nær grænsen til Ukraine ville kunne rykke ind militært med meget kort varsel. De fleste iagttagere vurderer dog, at Rusland p.t. ikke er indstillet på en egentlig invasion i det østlige Ukraine, men stiller sig tilfreds med, at der er tilstrækkeligt stor uro til, at det planlagte præsidentvalg 25. maj ikke vil blive opfattet som legitimt overalt i landet.
»Trods den minimale legitimitet bag aktivisternes handlinger i Donetsk foreligger der en ny situation, og Kiev vil ikke være i stand til at gennemføre præsidentvalget uden en eller anden ny formel, som regionerne i syd og øst tilslutter sig,« siger den russiske analytiker Gleb Pavlovskij til avisen RBK.
--
Hvis du vil videre:
Omfattende meningsmåling bestilt af det amerikanske International Republican Institute viser, at kun et lille mindretal føler sig truet af den nye regering og ønsker en russisk invasion. Men den fortæller også noget om de store regionale forskelle i Ukraine:
Oversigt over de (tidligere helt marginale) grupper, der står bag bygningsbesættelserne i det østlige Ukraine:
https://m.facebook.com/photo.php?fbid=10152356724772264&set=p.10152356724772264&type=1&theater
Den gængse vurdering lige nu er, at Rusland ikke har tænkt sig en militær invasion i det østlige Ukraine, men det kan hurtigt ændre sig, hvis det kommer til voldsomhederne i de østukrainske byer, påpeger den russiske analytiker Pavel Felgenhauer:
Grundig gennemgang i Wall Street Journal af de seneste måneders begivenheder i Donetsk: