Den historiske by Mostar, nu i fred. Foto: Flickr by Dennis Jarvis 

SAMFUND

Var der en i Bosnien, som jublede over Ruslands succes med Krim, var det præsidenten for den bosnisk serbiske enhed Republika Srpska. Præsident Milorad Dodik har længe argumenteret for en løsrivelse fra Føderationen Bosnien-Hercegovina og har for nylig været i Moskva for at gøre sine hoser grønne.

Båndene mellem de nordslaviske russere og de sydslaviske serbere har alle dage været tætte, men Ruslands nye rolle internationalt kan nu få betydning for den fredsaftale, der foreløbig holder Bosnien-Hercegovina samlet i én stat. Det frygter demokratiforkæmpere i landet og  den tidligere internationale højrepræsentant Lord Paddy Ashdown . Situationen er bekymrende, mener den britiske politiker, og han tøver ikke med at give EU en stor del af skylden.

Det gik lige så godt med statsopbygningen i Bosnien, men så skiftede EU holdning og holdt op med at stille krav til gengæld for økonomisk støtte på landets vej mod et medlemskab af EU. Det skift kalder Ashdown "tragisk, katastrofalt og dumt" i et interview med International Business Times.

Den skarpe kritik blev publiceret tre dage inden et EU-udenrigsministermøde i Luxembourg, der godt nok mundede ud i en fælles erklæring, men en af den type erklæringer, der næppe revolutionerer situationen. Det bliver dog ikke overraskende understreget i det første punkt, at EU fordømmer al snak om opsplitning af landet og at man opfordrer til at få styr på korruptionen.

Dayton-aftalens holdbarhed er udløbet

Problemet er, mener Ashdown, at en videre udvikling af det bosniske demokrati kræver et nyt fundament at stå på. Og det vil altså sige, at der skal lidt mere end erklæringer til.

Lige nu holdes Bosnien-Hercegovina sammen af Dayton-aftalen, som skabte fred med USA’s mellemkomst i november 1995 efter tre et halvt års blodig borgerkrig, hvor mindst 100.000 mistede livet. Dayton var nødvendig da, men har vist sig at være umulig at bygge videre på, mener Ashdown. Som han sagde under et nyligt besøg i Sarajevo: "Dayton er vores gulv, men den kan ikke være vores loft."

Aftalen gør det umuligt at opbygge en bæredygtig stat med fælles domstole, fælles hær, fælles myndigheder osv., mener Ashdown, og det skyldes primært den geografiske opdeling i to enheder under samme hat: Føderationen Bosnien-Hercegovina, der mest består af bosniske kroater og bosniske muslimer, også kaldet bosniakker; og Republika Srpska, der fortrinsvis består af bosniske serbere. De to enheder har hver deres præsident og kontrollerer hver deres myndigheder. Og præsidenten for de bosniske serbere har helt åbent ladet sig citere for, at Bosnien "er et ulykkeligt land, der bør deles op i tre."

Tyskland blokerer for stramning af Bosnien-politik

EU kan naturligvis løfte pegefingeren og sige fy, men det er ikke nok, mener både Ashdown og den amerikansk-tyske demokratiorganisation i Sarajevo Democratization Policy Council (DPC). Der skal skrappere metoder i brug, men især Tyskland blokerer.

"Som det har været tilfældet med Europas og de vestlige reaktioner i forhold til Ukraine, er det svageste led Tyskland. I Bosnien har dette manifesteret sig som modstand til en ellers nødvendig ændring og justering af EU’s politik her. Tyskland bliver ved med at insistere på en blød tilgang i Bosnien i skarp kontrast til sin eurozonepolitik. Her vil man hellere pacificere ved at kaste flere penge i retning af urokkelige kleptokrater," lyder den skarpe kritik fra den amerikanske senioranalytiker og partner i DPC, Kurt Bassuener.

Han er enig med Ashdown i, at problemerne med Bosnien kun er blevet forstærket af Ruslands politik i forhold til Ukraine.

Rusland spiller en central rolle for freden på Balkan og er også med i den organisation, der skal sørge for, at landet lever op til Dayton-aftalen. Men her bliver russerne ved med at kræve fodnoter, og det har gjort organisationens arbejde svært.

"I for lang tid har Moskva kunnet levere opportunistiske benspænd, fordi Vesten ikke står samlet. Så sent som i februar sagde Tyskland, at en justering af den internationale tilstedeværelse i Bosnien ville være "umulig", fordi Rusland aldrig ville gå med til det. Efter Putins farlige Ukraine-eventyr er den slags indvendinger ikke længere holdbare," mener Bassuener.

Spændinger og social uro

Selvom freden er holdt, siden det internationale samfund fik de stridende parter til at underskrive fredsaftalen i Dayton, Ohio, så er spændingerne i landet stadig mærkbare. Både de sociale og de etniske.

I Sarajevo brød befolkningens frustration over levevilkårene og den udbredte korruption ud i lys lue med voldsomme demonstrationer i februar. Det var et "wake-up-call" til det øvrige Europa, mente den britiske udenrigsminister William Hague, der samtidig forudså, at problemet med stagnation i den politiske udvikling i Bosnien ville blive et "vigtigt emne" i den kommende tid. Siden kom Ukraine og dominerede de fleste dagsordner.

Og i byen Srebrenica, der ligger i Republika Srpska, bliver bosniakiske mødre tilbageholdt og i det hele taget chikaneret af statens politi. Kilde til den oplysning er byens bosniakiske borgmester, Camil Durakovic, der i den engelsksprogede avis Bosnia Daily forleden slog fast, at politiet terroriserer de overlevende og pårørende fra massakren i byen:

"Vi lever i et system, enheden Republika Srpska, hvor der foregår en daglig, institutionaliseret undertrykkelse af bosniakker, som bliver åbent diskrimineret. Bosniakkere bliver konstant forfulgt, også når mødre forsøger at besøge de steder, hvor deres sønner blev dræbt," siger Durakovic.

Han peger fingeren direkte mod enhedens indenrigsministerium, som han mener står bag den systematiske chikane.

Nogle af politifolkene er de samme, som forud for den serbiske massakre på bosniakker i 1995 adskilte kvinderne fra mændene, der blev slagtet i et af de værste massemord i nyere tid. Som borgmesteren understreger, så er indenrigsministeriet i Republika Srpska netop en af de institutioner, som stod bag massakren.

"Dodiks politi skal ikke terrorisere de overlevende fra massakren. Det står jeg fast på," siger borgmesteren.

Putin tilbyder serberne penge

Hvilken rolle Putin kan komme til at spille i Dodiks ønsker om at frigøre sig fra Sarajevo, er der endnu ingen, der ved. Men Putin skal allerede have tilbudt styret i Banja Luka økonomisk støtte, som kompensation for IMFs fastfrysning af støtte.

Ashdown ser det som en parallel situation til Ruslands støtte til Ukraines præsident Viktor Janukovitj forud for dennes fald.

"Det kan ikke betyde andet end en opmuntring til dem, der ønsker løsrivelse," udtalte Ashdown efter det russiske tilbud. "Er det blot en tilfældighed? Spørg den russiske ambassadør."

Samme ambassadør, Aleksandr Botsan-Khartjenko, kørte i øvrigt fra Sarajevo til Banja Luka for personligt at takke Dodik for, at han fik forpurret en samlet fordømmelse fra Bosnien af Ruslands handlinger på Krim.

---

Hvis du vil videre

Her interviewet med Paddy Ashdown

http://www.reuters.com/article/2014/03/18/us-ukraine-crisis-bosniaherzegovina-idUSBREA2H1NA20140318
 

En kommentar skrevet af Kurt Bassuener fra DPC om Ruslands interesse i Bosnien og EUs manglende opfølgning

http://democratizationpolicy.org/deny-moscow-a-new-front-in-bosnia

William Hague om situationen efter demonstrationerne i februar
http://euobserver.com/news/123089

 

En længere, detaljeret argumentation for, hvordan EU er med til bevare den omfattende korruption ved blot at give støtte uden at stille skrappe krav

http://democratizationpolicy.org/uimages/e-bdaily 3194.pdf