DIN VERDEN

Jesuitpræsten Fransisco Jalics blev sammen med en kollega hentet midt om natten og bortført af det argentinske militær, bagbundet, kneblet og smidt på gulvet i en celle. Gennem fem dage blev de to præster afhørt, udsat for tortur og tvunget til at ligge på det bare gulv med bind for øjnene. Efter de fem dage, fik de to præster at vide, at man anerkendte deres uskyld. Uvis af hvilke årsager blev de dog tilbageholdt i yderligere fem måneder. Stadig bagbundne og med bind for øjnene.

Den ene af præsterne lever den dag i dag og skrev fredag om sin fortid, men nægter at give interviews. På den tyske jesuitordens hjemmeside skrev han, at han har lukket kapitlet i sit liv, og at han for mange år siden mødtes med daværende ærkebiskop i Buenos Aires, Jorge Bergoglio, hvor de fik lejlighed til at tale om det, der var hændt. Derefter holdt de messe og gav hinanden en venskabelig omfavnelse.

"Jeg anser sagen som lukket," som Fransisco Jalics skriver.

Den daværende ærkebiskop var chef for de to præster, da disse blev anholdt, og efter at han forleden blev valgt til pave i Rom, er alvorlige beskyldninger mod ham dukket op. De går på, at han enten havde noget med de to præsters anholdelse at gøre eller under alle omstændigheder ikke gjorde nok for at få dem ud af fængslet. Vatikanet afviser beskyldningerne som "ondsindede rygter".

Hvorom alting er, har historien løbet verden rundt og lagt en skygge over fejringen af den første latinamerikanske pave, der har valgt navnet Frans I - med Frans af Assisi som forbillede.

Blodig forfølgelse af venstrefløjen

Det argentiske diktatur blev kendt som et af de blodigste i Latinamerika. Mindst 30.000 mennesker blev dræbt, hundredetusinder tortureret og små babyer kidnappet fra mistænkte eller dræbte, unge kvinder og siden givet til magtfulde familier i landet.

De to jesuitpræster kom under diktaturets og den ekstreme højrefløjs mistanke, fordi de var flyttet ud for at bo blandt de allerfattigste i Buenos Aires' slumkvarterer.

Menneskerettighedsgrupper og en journalist, Horacio Verbitsky, der har citater fra dengang, påstår, at det var deres egen chef, Bergoglio, der angav dem - måske ikke direkte men ved at udtrykke bekymring for de to præsters kontakter til diktaturets fjender - såkaldte guerillaer.

Men det er ikke bevist og bliver det formentlig heller ikke.

Vidneudsagn fra dengang fyger nu rundt i verdenspressen sammen med oplysninger om, at han har nægtet at møde op og deltage i retsprocessen mod diktaturets håndlangere. Andre påpeger, at det var en svær tid og at en yngre præst på det tidspunkt ikke nødvendigvis havde modet eller magten til at kunne sætte sig op mod militæret.

Under alle omstændigheder tilhørte Bergoglio den del af jesuitordenen, som var modstander af præster som politiske aktivister og i en stærkt politiseret tid som 1970erne, var der givetvis interne opgør om, hvordan man skulle forholde sig til fattigdom under et fascistisk, militærdiktatur, der netop forfulgte aktivister.

"Statsundergravende aktiviteter"

Den mishandlede præst Fransisco Jalics fortæller i en bog om den tid, at de højreorienterede i ordenen "så skævt til" ham og Orlando Yorio:

"De tolkede vores bosættelse (i slumkvartererne) som en støtte til guerillaen, og de besluttede at ville anmelde os som terrorister. Vi vidste godt, hvor den snak kom fra og hvem, der var ansvarlig for rygterne. Derfor gik jeg hen for at tale med den pågældende, og jeg forklarede ham, at han legede med vores liv. Manden lovede at gøre det klart over for militæret, at vi ikke var terrorister. Gennem senere forklaringer fra en officer og gennem 30 dokumenter, som jeg har kunnet finde, har vi helt uden tvivl kunnet bevise, at denne mand ikke holdt, hvad han lovede, tværtimod, indgav han en falsk anklage over for militæret."

Ifølge den anden nu afdøde præst, Orlando Yorio, var den mand, der stak dem, Jorge Bergoglio. Det beviser ikke nødvendigvis, at den nuværende pave vitterligt var stikkeren - eller om der overhovedet var tale om stikkeri, men Yorios efterladte søster reagerede med vrede og forvirring, mens andre argentinere fejrede den nye paves indsættelse.

Flere er dog også kommet paven til undsætning. Blandt andet en af forfatterne bag en portrætbog om Bergoglio, hvori han kommenterer anklagerne imod sig:

"Jeg troede aldrig på, at de var involveret i statsundergravende aktiviteter (actividades subversivas på spansk, red), som påstået af deres forfølgere, og det var de virkeligt ikke. Men på grund af deres relationer til nogle præster i slumkvartererne, var de alt for eksponerede i forhold til den paranoide stemning. Og da de blev i området, blev Yorio og Jalics pågrebet under en razzia. Samme nat, jeg hørte om deres pågribelse, begyndte jeg at røre på mig. Da jeg fortalte, at jeg mødtes to gange med Videla (diktatoren) og to gange med Massera (chef for flåden), så var det på grund af disse pågribelser."

"Statsundergravende aktiviteter" var ellers ikke ualmindeligt for den katolske kirke i nabolandet Chile, som i samme år oplevede undertrykkelse fra et blodigt militærdiktatur. Her var den katolske kirke kendt for en særdeles aktiv rolle i kampen mod diktaturet.

Hvis du vil videre
Her en forholdsvis afbalanceret gennemgang af argentinernes syn på deres tidligere ærkebiskop, nu pave Frans. Nogle af kritikerne er pårørende til "forsvundne" kvinder, hvis børn blev stjålet og givet videre til venner af diktaturet. Ifølge en af dem, var Bergoglio fuldt ud bevidst om, at disse "bortadoptioner" fandt sted, men skulle have nægtet at gøre noget ved det.
http://www.guardian.co.uk/world/2013/mar/15/pope-francis-argentina-military-era

Artikler fra El País om Fransisco Jalics og hvad der er sagt og skrevet om forholdet til Bergoglio. Jalics bor i dag i Tyskland og har ytret sig gennem de tyske jesuitters hjemmeside
http://internacional.elpais.com/internacional/2013/03/14/actualidad/1363224768_851250.html

http://internacional.elpais.com/internacional/2013/03/15/actualidad/1363360398_018544.html

 

Fransico Jalics - nu Franz Jalics - egne ord om sagen

http://www.jesuiten.org/aktuelles/details/article/erklarung-von-pater-franz-jalics-sj.html

 

Et portræt skrevet umiddelbart før, Bergoglio blev valgt som pave. Heri fremgår det, at han i den omtalte diktaturtid insisterede på, at jesuitordenen skulle holde sig væk fra at flytte ind i "base communities"  og undgå politisk aktivisme."

http://ncronline.org/blogs/ncr-today/papabile-day-men-who-could-be-pope-13#.UUDVQ7NZqp0.twitter

 

Her lidt fakta om den chilenske kardinal, der aktivt modsatte sig diktaturet i Chile

http://en.wikipedia.org/wiki/Raúl_Silva_Henríquez