Der er forskellige kurdiske grupper og nogle har også indbyrdes konflikter. Her er det støttere af det syrisk-kurdiske parti PYD, der er til begravelse af en, der har kæmpet på den anden side af grænsen for det tyrkisk-kurdiske PKK. Billedet er fra byen Afran og er taget for et år siden. Foto: Wikicommons, Scott Bobb, Voice of America News.

DIN VERDEN

Siden drabet på en repræsentant fra et af landets to kurdiske partier i sidste uge er billedet af, hvem der kæmper mod hvem i Syrien, blevet endnu mere fragmenteret.

Politikeren Isa Huso døde, da hans bil sprang i luften. Mistanken om, hvem der har placeret en sprængladning i bilen er rettet mod den islamistiske gruppe Jabhat al-Nusra, der har forbindelse til Al Qaeda. Gruppen kæmper for at gøre Syrien til en islamistisk stat og det er i direkte modstrid med mange kurderes håb om demokrati og et regionalt selvstyre i den nordøstlige del af Syrien.

I ly af borgerkrigen og det generelle kaos i landet, havde kurderne så småt ændret gadenavne fra arabisk til kurdisk og i det hele taget holdt kontrol med den nordøstlige del af landet, hvor de bor. Men den begrænsede frihed ser nu ud til at være truet og derfor vil nogle af de kurdiske grupper til at ændre strategi.

Hidtil har kurdiske militser været modstandere af præsident Bashar al-Assad og kæmpet om samme mål som islamisterne, nemlig at vælte regimet. Men det er slut nu. Efter mistanke om, at al-Nusra også står bag omfattende drab på hundredvis af kurdere, herunder kvinder og børn, opfordrer den største af de kurdiske militser nu til, at man retter skytset væk fra Assad og mod hans stærkeste modstandere. Godt nok har kurderne før bekæmpet Assad, skudt mod hans soldater og anset ham for at være en undertrykker af værste skuffe, men kurderne foretrækker dog ham frem for islamisterne.

Nu håber en del af kurderne så på en alliance med Assad. Af to onder er det velkendte måske det bedste, lader de til at tænke.

Forenede kurdere er knapt så forenede 

Kurdernes kamp  for selvstyre i Syrien er kun den seneste i en bredere konflikt, hvor undertrykte kurdere spredt over Tyrkiet, Irak, Syrien og Iran forsøger at udnytte kaos og krig til at opnå demokratiske rettigheder.

De fleste kurdere drømmer stadig om en selvstændig stat, som de blev lovet efter Første Verdenskrig, men som de senere blev nægtet og som de stadig begræder aldrig at have fået. Men som tiden går, er der flere kurdere, som gerne nøjes med selvstyre inden for andre nationer. Som i det nordligere Irak. Den model søger kurderne også i Syrien og de har tidligere i 2004 gjort oprør mod Assad-styret, der hårdhændet har nægtet dem basale rettigheder som etnisk gruppe.

Kurderne har et stærkt etnisk fællesskab på tværs af grænserne og er altovervejende sunni-muslimer, men ikke særligt forenede i troen på islam. Kurderne er heller ikke specielt forenede omkring, hvilke midler de skal tage i brug for at opnå deres mål. Mens væbnede grupper søger aftaler med det siddende regime, er andre mere fortalere for at lægge våbnene og vente på international hjælp. Det var sådan kurderne i Irak fik deres selvstyre - efter den USA-ledede invasion.

Rusland trækker FN-kortet

Men hvis Irak var svær at gå til for det internationale samfund, så er Syrien nærmest umulig.

Med al-Nusras angreb på kurderne er der dog sket et skift i, hvordan det internationale samfund prøver at påvirke konflikten. Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov har opfordret FN’s Sikkerhedsråd til at fordømme angrebene på kurderne.

Rusland har hidtil talt imod, at FN overhovedet skulle blande sig ved for eksempel at indføre sanktioner mod styret i Syrien. Men med islamisternes fremmarch har russerne følt det nødvendigt at håndhæve FN’s liste over terrororganisationer, hvor al-Nusra står på. Sergei Lavrov vil have gjort klart, at terror er terror uanset, hvor angrebene sker i verden. Syriens nationale suverænitet vil de dog stadig ikke rokke ved.

Islamisternes fremmarch i Syrien stod formentlig også højt på dagsordenen under Lavrovs møde i Washington med sin amerikanske kollega John Kerry. USA og Rusland er langt fra enige i forhold til håndteringen af Syrien, men ingen af dem har ej heller søgt patent på en løsning af konflikten.

Med de nye fronter mellem oprørsgrupperne - og internt i selve oprørsgrupperne - er situationen endnu mere mudret og en løsningsmodel endnu mere fjern.

Hvis du vil videre

Kurdernes rolle i Syrien-konflikten set gennem Aljazeera

http://www.aljazeera.com/programmes/insidesyria/2013/08/20138483651534960.html

Det er ikke kun kurderne, der er ofre for islamisternes angreb mod andre oprørsgrupper. En ledende officer fra den moderate Free Syria Army er også blevet dræbt denne sommer

http://www.bbc.co.uk/news/world-middle-east-23285869

 

Lidt mere baggrund om kurdernes stilling i Syrien og resten af Mellemøstenhttp://www.nytimes.com/2013/08/02/world/middleeast/syria.html?pagewanted=all&_r=0
 

Lidt om al-Nusras forhold til Al Qaeda og grunden til, at de er på FN's liste over terroristerhttp://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+WQ+P-2013-008210+0+DOC+XML+V0//EN

 

Læs mere baggrund om Ruslands forhold til Syrien her