DIT OVERBLIK
KL har varslet lockout af lærere fra 1. april
Forhandlingerne mellem kommunerne og lærerforeningen brød sammen og resulterede i lockoutvarsel fra KLs side. Det betyder i værste tilfælde, at 9. og 10. klasses elever ikke kan gå til afgangseksamen til sommer.
Så galt behøver det ikke at gå. Forligsmand Mette Christensen skal først ind over, og hvis hun mener, at der er basis for en løsning, har hun mulighed for at udskyde lockouten, men kun frem til maj.
Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen mener, at skolerne går et "farligt forår" i møde.
"Hvordan regeringen og KL vil komme fra konflikt til reform og til fremtidens skole, er svært at se lige nu. Det bliver et farligt forår for skolen," sagde Henning Jørgensen til Politiken.
Stridens kerne er lærernes arbejdstidsregler. Regeringen vil med sin nye skolereform have lærerne til at bruge mere af deres tid på at undervise eleverne, men det vil tage tid fra lærernes forberedelse, og derfor stritter lærerne imod.
Lærernes formand Lars Bondo Christensen sagde, at han var overrasket over, at KL tog det drastiske skridt. Han advarer om, at en konflikt vil kaste folkeskolen ud i kaos.
Der i strejkekassen penge nok til, at lærerne kan gå uden løn i to måneder.
Hvis du vil videre
En længere forklaring på, hvorfor de stridende parter står så langt fra hinanden. Artiklen er fra før lockoutvarslen
http://politiken.dk/debat/profiler/fuglsang/ECE1909989/derfor-lukker-dit-barns-skole-til-foraaret/
Kronik skrevet af KLs chefforhandler
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1910515/laererne-er-fundamentet-for-en-god-skole/
Læs også denne artikel, der sætter de danske læreres kamp ind i et større internationalt perspektiv
Lærernes formand Lars Bondo Christensen opfordrer indtrængende til, at forhandlingerne fortsætter
http://www.b.dk/nationalt/bondo-lockout-kan-kaste-skolen-ud-i-kaos
Gymnasielærerne opfordrer skolelærerne til at tage konflikten
http://www.b.dk/nationalt/gymnasielaerere-til-skolelaerere-tag-konflikten