Regeringen i Kiev har erklæret sig villig til rundbordssamtaler med politiske og borgerlige kræfter fra alle landets regioner og med OSCE som mægler. Men foreløbig er det uklart, hvem der får plads omkring dette bord. Her er OSCE-koordinator, den portugisiske politiker Joao Soares, vært ved en samtale med Ukraines midlertidige premierminister Jatsenjuk. Foto: Flickr by OSCE Parliamentary Assembly

POLITIK

Søndagens folkeafstemninger i Donetsk og Luhansk er af den type, hvor selve resultatet forekommet givet på forhånd.

»Støtter De beslutningen om folkerepublikkens statslige uafhængighed,« lyder spørgsmålet i de selvudråbte »folkerepublikker« i det sydøstlige Ukraine, og ligesom tilfældet var forud for folkeafstemningen på Krim i marts, er det kun ja-siden, der har ført kampagne. Dette i form af plakater og graffiti, hvor et »nej« gøres synonymt med støtte til en fascistisk magtovertagelse.

Ifølge en meningsmåling foretaget af det respekterede, Washington-baserede Pew Research Center i april er det kun 18 pct. af indbyggerne i det østlige Ukraine, der accepterer, at regioner bryder sig ud af landet, mens 70 pct. mener, at de nuværende grænser skal opretholdes. Lignende resultater har vist sig i en lang række ukrainske meningsmålinger, men eftersom det er separatisterne i »Donetsk Folkerepublik« og »Luhansk Folkerepublik«, der står for afstemninger og optællinger, vil det være en stor overraskelse, hvis ikke de proklamerede resultater bliver et sted mellem 85 og 99 pct. »ja«.

»Vil I gå rundt og indsamle papirer? Er I fucking vanvittige? Glem det,« hed det i en aflyttet telefonsamtale om folkeafstemningen, som den ukrainske efterretningstjeneste SBU offentliggjorde forleden.

Samtalen var angiveligt mellem en vis Dmytro Bojtsov, der blev beskrevet som en af lederne af en russisk-ortodoks organisation i Donetsk, og Aleksandr Barkasjov, der leder den ultranationalistiske bevægelse Russisk National Enhed i Moskva. Bojtsov virkede desillusioneret over manglende lokal opbakning og indstillet på at aflyse folkeafstemningen, men Barkasjov fik ham – hvis samtalen er ægte, hvilket ikke har været muligt at afgøre – på andre tanker.

»Skriv, at 99 procent, nej, ikke 99 procent, lad os sige 89 procent stemte for Donetsk-republikken. Så er det på plads,« lød det fra Barkasjov.

På den baggrund er det lige så givet, at folkeafstemningerne vil blive affærdiget som illegitime af regeringen i Kiev og den vestlige verden. Alene det at holde lokale folkeafstemninger er i strid med Ukraines forfatning. Og folkene bag afstemningerne er de samme ikke-folkevalgte aktivister, som med våbenmagt har overtaget diverse vigtige administrationsbygninger i en halv snes byer i Donetsk- og Luhansk-provinserne, hvilket i kombination med regeringens såkaldte anti-terror-operationer har ført landet til randen af en borgerkrig.

Mere interessant bliver at se, om Kiev-regeringen vil nøjes med at ignorere afstemningerne eller aktivt forsøge at forpurre dem. Og måske mest interessant, hvordan de russiske medier vil tackle dækningen, efter at præsident Vladimir Putin onsdag opfordrede til at udsætte afstemningerne, men blev desavoueret af separatisterne.

Putin: Jeg har ikke kontrol over seperatisterne

Den russiske ledelse har gentagne gange hævdet, at man ikke har kontrol over separatisterne i det østlige Ukraine, men mange Kreml-skeptiske iagttagere tvivler på, at afstemningerne ville blive gennemført uden Moskvas tavse accept. Skulle de statskontrollerede russiske medier vælge at gøre et stort nummer ud af afstemningerne og markedsføre resultaterne som folkets vilje, vil det være en bekræftelse på denne vurdering. Hvis samme medier tværtimod vælger at nedtone dækningen, kan det tolkes, som at Moskva virkelig ønsker at stabilisere situationen – måske af frygt for, at situationen i Ukraine er på vej til at spinne helt ud af kontrol a la Bosnien i 1990’erne.

Hvis det sker, vil næppe heller præsidentvalget den 25. maj forandre noget. Hverken storfavoritten, chokoladekongen Petro Petrosjenko, eller hans nærmeste udfordrer, den tidligere premierminister Julia Tymosjenko, har nogen magtbase af betydning i det østlige Ukraine, og intet tyder på, at separatisterne er parat til at anerkende nogen af dem som Ukraines legitime statschef. Den fungerende premierminister, Arsenij Jatsenjuk, har indrømmet, at det bliver meget vanskeligt at gennemføre præsidentvalget i Donetsk og Luhansk, hvor Kiev-regeringen i dag ikke har nogen som helst kontrol.

Det største håb om en løsning på situationen ligger i de relativt forsonlige toner fra Putin efter hans møde med den schweiziske præsident Didier Burkhalter i Moskva torsdag. Efter mødet opfordrede Putin ikke alene separatisterne til at udskyde folkeafstemningerne, men betegnede også præsidentvalget som »et skridt i den rigtige retning«, om end han gentog, at der burde gennemføres forfatningsmæssige reformer inden valget.

Kiev-regeringen, der er helt domineret af politikere fra det vestlige og centrale Ukraine, har hidtil været meget passiv i forhold til det østlige Ukraine og tilsyneladende forsøgt at ignorere, at en meget stor del af befolkningen dér opfatter det nye regime i Kiev som illegitimt. F.eks. viste meningsmålingen fra Pew Reseach Center, at kun 24 pct. af befolkningen i det østlige Ukraine mener, at regeringen har haft en positiv indflydelse på udviklingen i landet, mens 67 pct. mener, at regeringen har haft en negativ indflydelse.

Nu har regeringen erklæret sig villig til rundbordssamtaler med politiske og borgerlige kræfter fra alle landets regioner og med OSCE som mægler. Men foreløbig er det uklart, hvem der får plads omkring dette bord, eftersom de separatister, der har overtaget magten i Donetsk og Luhansk, af regeringen betegnes som »terrorister«, med hvem det er umuligt at forhandle.

»Vi er parat til at tale med alle dem, der har legitime politiske mål, og som er parat til at forfølge dem med lovlige midler – med dem, som ikke har blod på deres hænder,« hed det i en fælles erklæring torsdag fra præsident Oleksandr Turtjynov og premierminister Arsenij Jatsenjuk.

Den formulering tyder ikke på, at en løsning er umiddelbart forestående.

Hvis du vil videre

Meningsmåling fra Pew Research Center, som fortæller om stærk skepsis over for Kiev-regeringen i det østlige Ukraine, men samtidig opbakning om Ukraines nuværende grænser:

---

Nyhedsbureauet Associated Press beskriver forberedelserne til søndagens folkeafstemning i Donetsk:

---

Radio Free Europe svarer på sine egne spørgsmål om søndagens folkeafstemninger:

---

Den eneste vej til fred i Ukraine er en føderalisering af landet, skriver den velrenommerede analytiker Anatol Lieven i The New York Review of Books: