En konflikt over et område i det østkinesiske hav er blusset op igen efter et uventet træk fra kinesisk side. Her er japansk og taiwanesisk kystvagtsskibe i en mindre konfrontation i det område, som både Kina og Taiwan mener er kinesisk, selvom Japan har administreret det siden 1985. Foto: Fra Wiki Creative Commons
SIKKERHED
Konflikt mellem Kina og Japan sender USA ud på en knivsæg
En optrapning af striden om en gruppe ubeboede øer mellem Kina og Japan har fået USA til at spænde de militære muskler og varsler en ny tid for verdens sikkerhedspolitiske fokus. Spørgsmålet er, hvad Kina i virkeligheden forsøger at opnå med sin nyvundne selvsikkerhed på den internationale scene og især i egen region. Mistanken om mulig aggression er i hvert fald vakt, selvom Kina i virkeligheden helst bare vil være i fred.
Det hører ikke til småtingsafdelingen, når USA vælger at lade to B-52 bombefly lette fra sin base i Guam for at sende et signal til en nation, der har udfordret en allieret. De berygtede amerikanske bombefly kan som bekendt indeholde A-våben, og selv om de to fly ikke var bevæbnede, blev de sendt over et område, der har bitre erfaringer med den slags. Noget af en hård melding, kan man derfor konkludere. En magtdemonstration, der skal give genlyd og forsikre om, at USA agter at fortsætte med at benytte sig af friheden til at overflyve internationalt luftrum uden at give sig til kende. Det er for USA et folkeretligt princip, der sammen med den tilsvarende frihed til at sejle i internationalt farvand er grundlæggende for det amerikanske alliancesystem.
Signalet er da også blevet modtaget, formentlig med nogen forvirring i Beijing, men med stor tilfredshed i Japan, som ikke har været sen til at male fanden på væggen over et nyt overraskende træk fra Kinas side.
Baggrunden for konflikten er, at Beijing den 23. november erklærede en såkaldt flyidentifikationszone i luftrummet over det østkinesiske hav og over nogle ubeboede øer, der siden 1895 har været administreret af Japan. Efter Kinas opfattelse er det ikke japanske øer, men kinesisk suverænt territorium. Japan har i årevis haft en Air Defense Identification Zone (ADIZ) over området, og Kinas erklæring af en tilsvarende zone er blot en reaktion på Japans ditto.
Kinas træk har alligevel skabt en del røre og ikke mindst en mistanke om, at Kina har tænkt sig at bruge sin stilling som spirende økonomisk stormagt til også at hævde territorium. Noget, der som regel afstedkommer konflikter og krige.
Men det er ikke Kinas hensigt, siger ekspert i kinesisk sikkerhedspolitik Liselotte Odgaard fra Forsvarsakademiet.
"Kina vil egentlig bare svare på Japans erklærede ADIZ samt på USA's insisteren på hyppigt sammen med Japan at lave rutineovervågning fra luften af Kina. Men Kina gør det lidt sent og derfor kommer det som en overraskelse. I forhold til striden om øerne handler Kina med den tanke, at landet er nødt til også at følge de regler, som alle andre følger. Altså, at de er nødt til at hævde retten til tilstedeværelse i form af monitorering og patruljering i området for at markere, at man ikke er enig i, at Japan har vundet hævd over øerne, bare fordi de har administreret dem siden 1895. Kinas hensigt er ikke at smide Japan og USA ud af området, men at stille sig på lige fod med Japan, fordi Kina har indset, at de er nødt til at demonstrere tilstedeværelse i området for at kunne gøre sig håb om at få anerkendt kinesisk tilstedeværelse i området. Imidlertid bliver Kinas adfærd af omgivelserne fortolket som aggression over for nabolande," forklarer Liselotte Odgaard.
Kina og Taiwan hævder at øerne er kinesiske
Kina og Taiwan siger, at øerne - Diaoyu på kinesisk og Senkaku på japansk - har tilhørt kineserne gennem århundreder, indtil de faldt i japanske hænder efter den første kinesisk-japanske krig mellem 1894 og 95. Japan har siden administreret øerne med undtagelse af tiden efter Anden Verdenskrig og frem til 1972, hvor dele af Japan var administreret af USA. Siden er Japan blevet en vigtig allieret i området, og derfor er der ingen i Vesten, der åbent diskuterer øernes tilhørsforhold.
Japan nægter pure, at der overhovedet skulle være en konflikt omkring dem, mens Kina altså stadig gør krav på suverænitet over dem. Da Beijing godt er klar over, at de p.t. ikke er i stand til at skubbe de andre magter ud af området, er deres mål, at Japan anerkender, at der altså er en suverænitetsstrid, som de så må blive enige om at sparke til hjørne på ubestemt tid og i mellemtiden finde ud af at bruge området i fællesskab, uden at det kommer til magtanvendelse.
Japan er dog ikke villig til at acceptere kinesisk tilstedeværelse for netop ikke at anerkende, at der er en konflikt. Derfor er der heller ingen formel dialog mellem Kina og Japan om spørgsmålet, men kun en uformel dialog mellem tænketanke og diplomater i deres egenskab af privatpersoner - en såkladt track two dialog.
Området er rigt på fisk
Fra kinesisk hold har der ikke siden 1895 været nogle direkte aggressive træk for at overtage øerne. Dertil er der ikke så meget at komme efter. Godt nok er der olie i undergrunden, men reserverne er for besværlige at udvinde og derfor næppe en gulerod, som er værd at skændes om. For Kina handler det om noget andet, nemlig om hvor grænserne går for egen suverænitet.
Øerne ligger midt i det østkinesiske hav og er rige på fisk. Derfor flokkes civile fiskefartøjer også omkring dem. Langt de fleste af disse skibe er i dag kinesiske og derfor har området også en del betydning for mange kinesere. Kinas hævden af luftrummet handler derfor ligeledes om at sende et signal indadtil, om at man ikke bare finder sig i hvad som helst fra arvefjenden.
"Mange nulevende kinesere kan godt huske Japans blodige invasion af Kina, og disse minder bliver holdt i live i Kinas uddannelsessystem, hvor Japan præsenteres som en fjende. Derfor er mistænkesomheden, over for hvad Japan kan finde på, i live. For Kina handler det også om at genvinde sin storhed, og det omfatter at få, hvad de ser som deres retmæssige territorium tilbage fra de fremmede magter, der med vold overtog disse områder. Mange andre lande i verden har måttet igennem et lignende tab af suverænt territorium, men Kina accepterer ikke dette tab, blandt andet fordi tabet faldt sammen med Kinas fald fra stormagtsstatus i starten af det tyvende århundrede," fortæller Liselotte Odgaard.
Skibene i det omstridte område er ikke bare fiskerbåde, men fiskeriinspektionsskibe, kystbevogtningsskibe og andre letbevæbnede eller helt ubevæbnede fartøjer. Det er helt bevidst, at den kinesiske flåde holder sig i baggrunden. Netop for at signalere ikke-aggression.
Men den store tilstedeværelse af kinesiske skibe har alligevel skabt nervøsitet i Japan, fordi japanerne har problemer med at matche den kinesiske maritime kapacitet. Det er også forklaringen på, hvorfor Tokyo reagerer så skarpt, som de gør.
Joe Biden i svær balanceakt
USA har aldrig taget konkret stilling til øernes tilhørsforhold og har siden overflyvningen været meget afbalanceret i forhold til Kina, hvilket har afstedkommet nogen irritation i Tokyo. I den forgangne uge var USA's vicepræsident Joe Biden på besøg i både Japan og Kina og her var han afmålt i sine formuleringer, hvor han nøjedes med at opfordre kineserne til at mindske "spændingerne" og tage skridt til at "mindske risikoen for uheld og fejlberegninger", der kan lede til konflikt. Den amerikanske delegation har dog præciseret, at USA har bedt Kina om at trække sin ADIZ tilbage.
USA anerkender Japans administrative kontrol med Diaoyu/Senkaku øerne og at de er omfattet af sikkerhedstraktaten mellem USA og Japan, uden dog at forholde sig til suverænitetspørgsmålet.
"Det lader til at være vigtigt for USA at bevare den gode dialog med Kina samtidig med, at alliancesolidariteten med Japan har høj prioritet. Især i lyset af, at der ikke er nogen dialog mellem Kina og Japan," konkluderer Liselotte Odgaard.
Og netop den manglende direkte dialog risikerer at ende i magtanvendelse i området. Man ser det lige for sig. Japan nægter at sende flyplaner til Kina, Kina patruljerer i området med militære fly, hvorved begge nationers fly ville flyve i "blinde" i forhold til hinanden med deraf følgende risiko for kollision. Uden en direkte kommunikation kan man ikke bare ringe til hinanden og blive enige om, at der var tale om et uheld. Alene derfor er USA nødt til at holde øjnene ekstra åbne i området nu.
Hvis du vil videre
Her en artikel om Joe Bidens besøg i Kina, hvor han opfordrer Xi til at arbejde for at mindske spændingerne i området
http://www.ft.com/intl/cms/s/0/4ddf36ae-5d5b-11e3-a558-00144feabdc0.html#axzz2mcFzZfcs
En grundlæggende Q & A om striden mellem Kina og Japan. Også fra Financial Times
http://www.ft.com/intl/cms/s/0/4ddf36ae-5d5b-11e3-a558-00144feabdc0.html?siteedition=intl#axzz2mcFzZfcs
En amerikansk analyse, der maner til forsigtig skepsis over for Kina
Mere baggrund om brugen af ADIZ generelt