DIN ØKONOMI
EU indfører fælles banktilsyn i 2014
Det lykkedes i 11. time for EUs finansministre at blive enige om et fælles banktilsyn. Det bliver foreløbigt et tilsyn, der kun skal gælde for de største banker. Den danske regering har ikke besluttet sig for, om vi skal med, men Sverige, Storbritannien og Tjekkiet siger klart nej.
Af Paula Larrain
Et banktilsyn blev født. Men det blev en lille ny, som så dagens lys i torsdags, da EUs finansministre efter en hel nats forhandling nåede frem til et kompromis.
Udgangspunktet var, at man ville have et tilsyn, som kunne overvåge EUs samtlige 6.000 banker, men efter især Tysklands klare protester havnede man på mellem 150 og 200 banker - de allerstørste.
Afgørende er det, at politikerne herved har givet den overordnede tilsynsmyndighed til Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt. Det betyder, at man fremover vil kunne gribe ind over for store banker uden at skulle vente på nølende, nationale tilsyn eller hensyn. Det var nemlig disse, der var skyld i den spanske og irske bankkrise, der som bekendt udløste eurozonens nuværende gældsproblemer.
Med det overnationale tilsyn har man taget det første, vigtige skridt til en egentlig bankunion, hvis nærmere indhold landene til gengæld har sparket til hjørne.
De lande, som står uden for eurozonen, får ifølge kompromiset lov til at sidde med ved bordet i ECBs tilsynsråd, som ellers juridisk tilhører eurozonen. Her vil man kunne protestere over en beslutning, som man er uenig i og i værste fald trække sig fra samarbejdet.
Det er endnu uvist om Danmark skal være med. Selvom Danmark går hen og siger nej tak, er det givet, at både Danske Bank og Nordea kommer med alligevel, fordi de begge udgør de største banker i eurolandet Finland. Vælger Danmark at gå helt med, skal ECB føre tilsyn med 5-10 af de største banker herhjemme.
Kompromis kan føre til ny uklarhed
Sverige, Tjekkiet og Storbritannien er stærkt skeptiske og har allerede sagt klart nej til at være med. Storbritannien har til gengæld gennemtrumfet mere fordelagtige stemmeprocedurer i den allerede eksisterende Europæiske Bankmyndighed (EBA), som konkret skal udarbejde de regler, ECB skal håndhæve.
På den måde vil landene uden for eurozonen stå stærkere udenfor i et slags parløb med eurozonen, men det skaber også uklarhed om, hvem det egentlig skal bestemme de konkrete beføjelser for tilsynet. Et simpelt flertal af ikke-eurolande kan efter torsdagens aftale nu blokere for, at eurozonen går samlet videre med en beslutning, som ikke huer de udenforstående. Meget er derfor stadig usikkert, ligesom kompromiset også lige skal igennem Europaparlamentet først.
Som Financial Times skriver i en leder:
"Denne uges aftale er et udtryk for reel fremgang. Men som altid, vælger EU at rejse nye ledelsesstrukturer ovenpå uløste politiske stridigheder, som vil komme op til overfladen igen, når de nye magtmidler bliver taget i brug. Det kan være den eneste måde, man kan bevæge sig fremad på, men det betyder også, at der er mere uro på vej."
Hvis du vil videre
Læs hele lederen her:
http://www.ft.com/intl/cms/s/0/32ab0c82-452e-11e2-838f-00144feabdc0.html#axzz2EpfovJNE
Og her en dybere forklaring af kompromiset. Navnlig er det værd at bemærke, at tilsynet tidligst starter i april 2014 og, at kompromiset ikke giver alle i eurozonen fri adgang til bankredningsfonden endnu.
http://www.ft.com/intl/cms/s/0/2946cbfe-44d4-11e2-8fd7-00144feabdc0.html#axzz2EpfovJNE
Læs mere om, hvorfor det var så svært at blive enige om et tilsyn, der skulle gælde alle banker.
http://www.ditperspektiv.dk/artikel-21311
Et faktuelt, dansk overblik over, hvad man konkret nåede til enighed om i Bruxelles
Nyheden set med danske briller
Nyheden set med oversøiske briller, her af New York Times
Eksperter mener, at det er for svært at diskutere EU med befolkningen. Og det gælder ikke mindst diskussionen om bankunionen, der er meget kompleks.